Digital råstofplan
Region Nordjyllands råstofplan bliver nu digital. Dermed kan alle borgere se den kommende Råstofplan 2012 via internettet, og her deltage og følge med i debatten om råstofplanen. En debat om, hvordan vi fremover skal bruge de råstoffer, naturen har forsynet vores område med.
Region Nordjylland er i gang med at revidere råstofplanen fra 2008. Den digitale løsning giver mange fordele i det arbejde. Revisionen og planen bliver langt mere dynamisk, og borgene får lettere ved at finde frem til den information, de har brug for. Alle interesserede kan deltage i debatten om planen og komme med forslag og ideer online.

Besøgende på siden har også mulighed for at inddrage de ting, som de finder vigtige, idet man kan navigere på tværs af planen. Det vil for eksempel sige, at man kan hente detaljerede miljøvurderinger med tilhørende kortmateriale. Det er også muligt at komme med forslag til graveområde med en grafisk markering af det interessante areal. Tidligere foregik sådan noget manuelt og skulle sendes frem til regionen med almindelig post. Nu får både borgere og regionen bedre mulighed for at debattere planen.

Yderligere information om råstofplanen og processen bag kan fås ved henvendelse hos Region Nordjylland, specialkonsulent Niels Peder Mortensen, på tlf. 96 35 13 37 eller geolog Rikke Ellemann-Biltoft, på tlf. 96 35 13 45 eller via e-mail raastoffer@rn.dk


Yderligere information