Regionsrådet vedtog den 17. januar 2012 et Forslag til Indsatsplan for jordforurening i 2012. Udkastet er i offentlig høring frem til den 3. marts 2012.
Forslag til Indsatsplan for jordforurening i 2012 kan - i lighed med tidligere års indsatsplaner - hentes under punktet "Links og filer" i menuen til højre.
Spørgsmål kan rettes til Jordforureningsgruppen på tlf. 96 35 13 38.
Den årlige prioritering
Ved prioriteringen af, hvilke ejendomme der skal medtages i indsatsplanen for 2012, er der taget udgangspunkt i regionens økonomiske ramme for jordforureningsområdet i Budget 2012 på ca. 9,3 mio. kr. (excl. moms) til udvidede undersøgelser og afværgeprojekter, herunder monitering og drift af igangværende afværgeprojekter.
Midlerne bliver fordelt mellem udvidede forureningsundersøgelser og afværgeprojekter, herunder monitering og drift.
Grundvand
Indsatsen er rettet mod lokaliteter, der ligger i indvindingsoplande til de almene vandværker og lokaliteter eller i områder med særlige drikkevandsinteresser.
Arealanvendelse
Indsatsen er primært rettet mod børneinstitutioner, offentlige legepladser samt boliggrunde med akutte forureninger, der truer indeklimaet, eller hvor der er risiko for eksplosion.
Boliglokaliteter, hvor der konstateres særligt kraftige forureninger, vil ligeledes indgå i den årlige prioritering.
Resultat af prioriteringen
Oversigten over den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på jordforureningsområdet i Region Nordjylland i 2012 kan hentes i menuen øverst til højre.