Regional erhvervsudviklingsstrategi
Den regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS) er udarbejdet af Vækstforum, der har en vision om at skabe et Nordjylland i vækst og balance.
Vækstforum har en vision om, at Nordjylland skal videreudvikle sine stærke traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang fra nord til syd og fra øst til vest. For at kunne realisere denne ambitiøse vision har Vækstforum udarbejdet en regional erhvervsudviklingsstrategi (REUS), der i perioden 2010-2014 skal sikre samarbejde, styrke og retning i udviklingen af det nordjyske erhvervsliv.

Indsatsområder og handlingsplan

For at konkretisere det strategiske arbejde og målrette erhvervsudviklingen i Nordjylland har Vækstforum udvalgt tre overordnede indsatsområder med tilhørende fokusområder, der skal være med til at gøre visionen om et Nordjylland i vækst og balance til virkelighed. Indsats- og fokusområderne er følgende:

Stærke erhvervssamarbejder:

  • Klynger
  • Netværk
  • Grupper

Regionale frontteknologier:

  • Energi
  • Sundhed
  • Transport

Virksomhedsrettet kompetenceudvikling:

  • Efter- og videreuddannelse
  • Iværksætteri
  • Strategi og marked

Erhvervsudviklingsstrategien udgør rammerne for vækst og udvikling i Nordjylland og den inkluderede handlingsplan prioriterer en række fokuseringer, der er særligt relevante for regionen.

Erhvervsudviklingsstrategien 2010-2014 kan hentes under punktet "Links og filer" i menuen øverst til højre.

Ønsker du at vide mere om den regionale erhvervsudvikling kan du læse mere om strategien og arbejdet i regi af Vækstforum Nordjylland.