Den regionale udviklingsplan er en vision for, hvordan vi gerne vil have, at Nordjylland er om ti år, og den kommer med en række mål og handlinger, som skal hjælpe med at drive udviklingen fremad. Planens fokus er især de områder, hvor region, kommuner, erhverv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer kan – og skal – mødes for at skabe nordjysk vækst og udvikling.
Du kan få oplysninger om regionens udvikling på kort og data i baggrundsmaterialet her .
Forslaget til Regional Udviklingsplan 2012 er fra den 16. januar og frem til den 16. marts til debat i offentligheden, dvs., at Regionsrådet gerne vil høre din mening om forslaget.
Derfor afholder Regionsrådet dialogmøder
• i Aalborg i Nordkraft mandag den 5. marts kl. 17.00 – 19.30 og
• i Fjerritslev på Fjerritslev Gymnasium onsdag den 7. marts kl. 17.00 – 19.30
Efter mødet, kl. 19.30 – 20.00, serveres en let anretning tilberedt af nordjyske råvarer. På Nordkraft er der mulighed for at deltage i rundvisning kl. 20.00 – 21.00. Hvis du ønsker at smage på sagerne eller at deltage i rundvisning, kan du senest den 24. februar tilmelde dig her, sende en mail til regionaludviklingsplan2012@rn.dk, eller på tlf. 96351388, Birthe Lykke Jensen.
Programmet for hvert af møderne kan ses her fra den 23. januar 2012.
Du kan skrive dine bemærkninger til forslaget her, eller pr. email til region@rn.dk eller sende dem til Region Nordjylland, Regional Udvikling, Niels Bohrs vej 30, 9220 Aalborg Øst, senest den 16. marts 2012.
Vi glæder os til en god debat!
Med venlig hilsen
Ulla Astman
Formand for Regionsrådet