Råstofplan 2008

En af Region Nordjyllands vigtige opgaver er at planlægge indvinding af råstoffer i regionen. Regionsrådet fastlægger graveområder og retningslinier for, hvor og hvordan råstofindvindingen skal foregå. Råstofplanen er Regionsrådets udmelding om, hvor i regionen der kan graves sand, grus, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv.

Den nordjyske råstofsektor er storleverandør af råstoffer og byggematerialer til byggeriet og jordforbedringsprodukter til landbruget. Råstofbranchen spiller således en betydelig rolle for det nordjyske erhvervsliv. Regionsrådets planlægning skal derfor sikre, at der i en lang periode fremover vil være tilstrækkelige, attraktive indvindingsmuligheder i regionen. Men planlægningen skal samtidig varetage borgernes og interesseorganisationernes interesser i forbindelse med indvindingen.

I Råstofplan 2008 har regionsrådet lagt vægt på at finde en god balance mellem disse interesser. I forslaget udlægges tilstrækkeligt med arealer, men der er samtidig ved udpegningen udarbejdet retningslinier, der skal sikre, at indvindingen sker i respekt for det omgivende miljø, hvad enten der er tale om naturområder, drikkevand, landsbymiljøer eller andre boligområder.

Du kan downloade Råstofplan 2008 her. Kortbilagene for de enkelte kommuner kan hentes under punktet "Links og filer" i menuen til højre.

Du kan hente filer til eget GIS-system i henholdsvis ArcGis-format og MapInfo-format her.    

Råstofplanen indeholder kort over de udlagte grave- og interesseområder, mens kort over de øvrige interesser i det åbne land kan hentes på Statens Arealinformation.

Du kan også få planen tilsendt. Det gør du ved at kontakte sekretær Birgitte Gorgin på tlf. 96 35 13 38, bg@rn.dk eller sekretær Jane Christensen på tlf. 96 35 13 39, j.christensen@rn.dk