Intelligente Transport Systemer (ITS)
Intelligente Transport Systemer (ITS) er IT-systemer og teknologi, der er med til at lette trafikken og gøre den sikrere og mere miljørigtig. Stigende trafik og øgede krav til miljø og sikkerhed gør, at ITS er i vækst på verdensplan.
Region Nordjyllands Forretningsudvalg vedtog i oktober 2008 ITS-strategi for Nordjylland. Læs ITS-strategien for Nordjylland.

Den overordnede strategi er, at Nordjylland skal markere sig som ITS-Testsite Nordjylland - den danske ITS-region, hvor de nye teknologier udvikles og afprøves før de implementeres i hele landet. ITS-projekter kan primært anvendes til at afhjælpe samfundsmæssige trafikproblemer og kan derved være motor for udvikling af ITS-virksomheder. Derfor har strategien to dele: En politisk–samfundsmæssig og en erhvervsudviklingsmæssig.

ITS-projekter i Nordjylland

Vejdirektoratet har efter transportforliget fra januar 2009 fået bevilget 50 mio. kr. til et ITS-projekt, som skal anvendes til ”Intelligent styring af den overordnede trafik i Aalborg-området ved Limfjords-tunnelen”.

Aalborg Kommune og Vejdirektoratet har udarbejdet oplægget "Dynamisk trafikkort i Aalborg-området", juni 2009, som beskriver behovet for yderligere ITS tiltag. 

Det nordjyske Vækstforum har i 2010 bevilget 17,3 mio til et ITS Platformsprojekt. Projekt er et strategisk udviklingsprojekt i Nordjylland til knap 35 mio. kr. som understøtter den regionale ITS-strategi og som skal skabe grundlaget for udvikling af nye ITS-systemer, der giver bilisterne intelligente løsninger.


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 17. august 2010