FremKom - Kompetenceudfordringer i Nordjylland
FremKom-projektet sætter fokus på kompetenceudfordringerne inden for seks forskellige klynger og brancher i Nordjylland.   

Kort præsentation af FremKom

  • et udviklings- og pilotprojekt bestående af en række analyser
  • involverer parter inden for det erhvervspolitiske, det beskæftigelsespolitiske og det uddannelsespolitiske område i Nordjylland
  • giver et billede af kompetenceudfordringerne nu og i fremtiden
  • fokus på seks erhvervsklynger i Nordjylland.

Resultater og rapporter

Projektet består af en række rapporter. I hovedrapporten gives en kort gennemgang af resultaterne for hvert erhvervsklynge samt for de resultater, der går på tværs af erhvervsklyngerne. Hér samles de tværgående træk ved udviklingen op.

Derudover er der udarbejdet to rapporter for hver erhvervsklynge/branche, nemlig en delrapport samt en pixiudgave af denne. Delrapporten er den mest omfattende, da den ikke bare fortæller om konklusionerne, men også noget af den bagvedliggende analyse indenfor de enkelte klynger/brancher.

Derudover er det også muligt at hente metoderapporten, der er udarbejdet af Teknologisk Insitut.

Alle rapporterne kan frit downloades nedenfor.

FremKom - hovedrapport

Hovedrapport

Hent rapport

FremKom - hovedrapport

IKT-klyngen

Hent rapport

Delrapport (baggrund)

FremKom - oplevelseserhvervene

Oplevelseserhvervene

Hent rapport

Hent delrapport (baggrund)

FremKom - Bygge og anlægsklynge

Byggeklyngen

Hent rapport

Hent delrapport (baggrund)

Fødevareklyngen

Hent rapport

Hent delrapport (baggrund)

FremKom - Social og sundhed

Social- og sundhedsklyngen

Hent rapport

Hent delrapport (baggrund)

FremKom - Jern og metal

Jern- og metalbranchen

Hent rapport

Delrapport (baggrund)

FremKom - Evalueringsrapport

Evalueringsrapport

Hent rapport

Baggrundsinformation om FremKom

I FremKom-projektet sættes fokus på de kompetencer, som findes hos den nordjyske arbejdsstyrke. Endvidere er det projektets hensigt at give et bud på, hvilke kompetencer, det er hensigtsmæssigt at udvikle i fremtiden.

Seks brancher i vækst
Projektet undersøger både de brancher i Nordjylland, som traditionelt set har haft og stadig har en stor økonomisk og beskæftigelsesmæssig betydning, og brancher der forventes at få det fremover.

Fælles for de seks erhvervsklynger, der indgår i denne første udgave af Kompetenceudfordringer i Nordjylland, er, at der er tale om erhvervsklynger, som i fremtiden kan få stor betydning for region Nordjylland, ikke mindst, hvis de forretningspotentialer og de menneskelige resurser og talenter, der skal bære den fremtidige udvikling, bliver udnyttet bedst muligt.

Fokus på det strategiske niveau
Projektet har til hensigt at generere viden om kompetencebehovene på det strategiske niveau. Hermed menes, at projektet i høj grad søger at afdække og forstå sammenhængen mellem virksomhedernes fremtidige forretningsområder, forretningsstrategier og konkurrenceparametre og de kompetencebehov, der deraf kan forventes at blive afgørende for, om de nordjyske virksomheder fortsat kan udvikle sig.

Dialog om kompetenceudvikling i Nordjylland
Udover denne søgen efter viden, håber vi, at projektet kan være med til at sætte kompetenceudvikling på dagsordenen, at skabe debat og dialog om, hvordan de erhvervspolitiske-, beskæftigelsespolitiske og uddannelsespolitiske aktører i Nordjylland ved fælles hjælp kan opfylde vækstambitionerne for fremtiden.


Yderligere information
  • Kontaktperson:
  • Udviklingskonsulent Lone Johansen
  • Tlf. 96 35 13 62
  • Opdateret d.
  • 9. maj 2012