Nordjyske nyskabere
Nordjyske Nyskabere
Nordjyske Nyskabere er igangsat af Regionsrådet i Nordjylland og understøtter Regionens langsigtede innovationsstrategi. Nordjylland skal leve af de gode ideer, og derfor inviteres de nordjyske ungdomsuddannelser til at deltage i en konkurrence om innovation og iværsætteri. Konkurrencen består af 3 trin: workshop, semifinale og finale.

Hvad er Nordjyske Nyskabere?

Nordjyske Nyskabere er en konkurrence, der vil styrke iværksætter- og innovationslysten de unge på de nordjyske ungdomsuddannelser. Konkurrencen gør unge nordjyder bedre til at arbejde med innovation og iværksætteri, samtidig med at de får chancen for at videreudvikle en ide, de brænder for.
Nordjyske Nyskabere er en holdkonkurrence, så for at deltage skal man være en gruppe på 3-5 innovative personer fra den samme skole.

Følg konkurrencen på Facebook: http://www.facebook.com/NordjyskeNyskabere

Hvilke typer af ideer kan man deltage med?

Der findes mange definitioner på innovation. I konkurrencen arbejdes der med en bred fortolkning, hvor innovation opfattes som:

en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og hvor ideen skaber værdi.

Værdiskabelsen behøver dog ikke nødvendigvis at være af økonomisk art.

Idéen kan høre under en eller flere af følgende kategorier: - Produktinnovation: dækker over typisk over at udvikle et produkt, som kan sælges med en økonomisk gevinst for øje.
Procesinnovation: har til formål at udvikle nye eller forbedre eksisterende processer i en virksomhed eller organisation. 
Social innovation: har til formål at gennemføre en ny idé, der opfylder et socialt behov, og som skaber værdi i en ikke-økonomisk forstand.

Hvordan kan man komme til at deltage?

Man kan være med, hvis man har en god idé! En idé, der er værd at arbejde videre med, og som kan realiseres i virkeligheden! En rigtig vinderidé. Det er elevernes egen skole, der udvælger de hold, som for lov til at repræsentere skolen i konkurrencen.

Nordjyske Nyskabere - Brochure

 

Nordjyske Nyskabere præsenteres af Region Nordjylland i samarbejde med:

Spar Nord, Advokatfirmaet Børge Nielsen, Beierholm, SHRPA, Væksthus Nordjylland, Connect Denmark, Fonden for Entrepenørskab og Patent- og Varemærkestyrelsen.

Kontaktpersoner:

Louise Langbo Meyer & Louise Wagner

Denne side vil løbende blive opdateret med nyheder og praktiske informationer.