Ansøgning
Vækstforum støtter erhvervsudviklingen i Nordjylland med midler fra flere puljer. Derfor findes der en række forskellige procedurer og frister, som du kan læse mere om herunder.

Procedurer

Der findes forskellige ansøgningsprocedurer for forskellige typer projekter. Bl.a. skelnes der mellem store projekter med budgetter over 500.000 kr. og små projekter med budgetter under 500.000 kr. Projekter med budgetter under 100.000 kr. falder for bagatelgrænsen og kan derfor ikke komme i betragtning til medfinansiering fra Vækstforum.

Du kan læse mere om ansøgningsprocedurerne i menuen til venstre.

Frister

Vækstforum har tre gange årligt ansøgningsfrist på store projekter med budgetter over 500.000 kr. Det sikrer Vækstforum den nødvendige behandlingstid, så projekterne kan vurderes i forhold til den regionale erhvervsudviklingsstrategi og tilhørende handlingsplan.

Derimod er der ingen specifikke ansøgningsfrister for små projekter med budgetter under 500.000 kr., fordi disse ansøgninger vurderes løbende. Eventuel medfinansiering sker på baggrund af et samlet rammebeløb, som Vækstforum har reserveret til små projekter.

Du kan læse mere om ansøgningsfristerne i menuen til venstre.


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 5. maj 2011