Baggrund for afrapportering
Vækstforum Nordjylland skal løbende udarbejde en redegørelse for fremdriften i de projekter, som på baggrund af indstilling fra Vækstforum har modtaget bevilling fra EU’s strukturfonde eller fra Region Nordjyllands udviklingsmidler. Desuden skal der udarbejdes en redegørelse for de resultater, der er opnået i de afsluttede projekter.
Projektfremdrift
Det centrale i redegørelsen er en beskrivelse af projektets fremdrift fra den faktiske projektstart til opgørelsestidspunktet med fokus på opnåelse af vigtige milepæle og resultater, herunder eventuelle afvigelser i forhold til det godkendte projekt.
Afsluttede projekter
Det centrale i redegørelsen for de afsluttede projekter er en beskrivelse af projektets resultater og en beskrivelse af omfanget af gennemførte aktiviteter. Desuden er det væsentligt, at Vækstforum kan samle erfaringerne med henblik på optimering af den fremtidige indsats.
Som bekendt foretager strukturfondsstøttede projekter allerede en halvårlig indberetning til Erhvervs- og Byggestyrelsen om fremdrift og foreløbige resultater samt afsluttende rapporter. Vedrørende beskrivelserne til Vækstforum, ønskes der imidlertid en helt aktuel opgørelse for samtlige projekter, som har modtaget mere end 250.000 kr. i støtte. For disse projekter er der udarbejdet særlige skemaer, som er tilstræbt at være kortfattede og let tilgængelige i sin form.
Skemaerne til afrapportering kan downloades under menupunktet "Links og filer" øverst til højre på siden.
Deadline for afrapportering
Skemaet til projektfremdrift bedes returneret i udfyldt stand til Vækstforums sekretariat senest den 25. november 2011.
Skemaet fremsendes separat på e-mail i Word-format for hvert af de projekter, der skal afrapporteres. I mailens emnefelt skrives "Fremdrift ultimo 2011" sammen med Regionens journal.nr.
Skemaet til afrapportering for afsluttede projekter fremsendes i enten en svarmail eller som separat word-dokument på mail senest den 9. december 2011. I mailens emnefeltet angives "resultater november 2011" sammen med Regionens journalnr.
Skemaerne bedes returneret elektronisk til Vækstforums postkasse: vaekstforum@rn.dk
Eventuelle spørgsmål kan rettes til Erling Nielsen eller Carsten Mogensen på telefon 96 35 10 00.