Nordjylland i Vækst og Balance
Vækstforum har en vision om, at Nordjylland skal videreudvikle sine stærke traditioner gennem anvendelse af teknologi og talent til at blive en førende innovativ region, der sikrer balanceret vækst og fremgang fra nord til syd og fra øst til vest. For at kunne realisere denne ambitiøse vision har Vækstforum udarbejdet en regional erhvervsudviklingsstrategi (REUS), der skal sikre samarbejde, styrke og retning i udviklingen af det nordjyske erhvervsliv.
Erhvervsudviklingsstrategi og handlingsplan 2010-2014
Erhvervsudviklingsstrategien udgør rammerne for vækst og udvikling i Nordjylland - både i forhold til det nordjyske erhvervsliv og i forhold til de nordjyske borgere. Den tilhørende handlingsplan prioriterer en række fokuseringer, der er særligt relevante for regionens udvikling.
Vækstforum har i løbet af foråret og sommeren 2010 arbejdet på en revision af den regionale erhvervsudviklingsstrategi (REUS), der har fungeret siden 2007. På sit møde den 31. august 2010 godkendte Vækstforum den reviderede strategi for perioden 2010-2014 samt en tilhørende handlingsplan.
Både strategi og handlingsplan - samt uddybende bilag til begge dokumenter - kan findes øverst til højre på denne side under "Links og filer".
Hvis du ønsker at få tilsendt erhvervsudviklingsstrategien i papirudgave med posten, kan du kontakte Vækstforums sekretariat.