For at sikre, at den nordjyske erhvervsudviklingsstrategi hænger godt sammen med regeringens globaliseringsstrategi, indgik Vækstforum i september 2010 partnerskabsaftale med regeringen. Aftalen er gældende for perioden 2010-2013 og bygger på arbejdet med den forrige partnerskabsaftale fra 2007.
Partnerskab sikrer koordinering og regional forankring
Målet med partnerskabsaftalen er, at globaliseringsstrategien forankres regionalt og koordineres med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi.
Som et led i det arbejde er Vækstforum og regeringen blevet enige om
en række fælles indsatsområder for erhvervsudviklingen i Nordjylland.
Partnerskabsaftalens indsatsområder er følgende:
- Uddannelse og arbejdskraftudbud
- Bedre vilkår for nye vækstvirksomheder
- Innovation og videnspredning
- Branding og markedsføring af Danmark
- Grøn vækst
- Det grænseoverskridende samarbejde
- Evaluering og effektmåling af den regionale indsats for vækst og erhvervsudvikling.
Parterne er samtidig enige om at sætte særligt fokus på følgende 4 initiativer:
- Flere højtuddannede ud i virksomhederne
- Uddannelsesmuligheder i yderområder
- Testfaciliteter inden for energiteknologi
- Styrket indsats for akvakultur
Partnerskabsaftalen er indgået inden for finanslovens rammer samt Vækstforums budget bestående af EU-strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler.
Hvis du ønsker at læse mere om partnerskabsaftale 2010 mellem Vækstforum og regeringen, har du mulighed for at hente dokumenterne i PDF-format under "links og filer" øverst til højre på denne side.