Indstillingsudvalget
Indstillingsudvalget støtter Vækstforum ved at forbehandle og kvalitetssikre de indkomne projektansøgninger i henhold til de gældende strategier og handlingsplaner.
Med henblik på at støtte Vækstforum i sagsbehandlingen blev der i 2007 oprettet et Indstillingsudvalg, som forbehandler alle enkeltansøgninger, således at Vækstforum, hvis medlemmerne ønsker det, kan fokusere på de strategiske emner.

Udvalget skal især sikre, at ansøgningerne opfylder følgende kriterier:

  • passer til indsatsområder og mål i regionens erhvervsudviklingsstrategi og i Strukturfondsprogrammet
  • passer ind i strategiens udvælgelseskriterier
  • overholder relevante EU-politikker, udbud/licitation, love og regler på området
  • kommer yderområderne til gode i det omfang, det kræves.

Små ansøgninger med et projektbudget under 500.000 kr., hvor der søges om støtte fra de regionale udviklingsmidler, behandles af Indstillingsudvalget på et møde eller i en skriftlig høring. I tilfælde af uenighed kan Indstillingsudvalget dog vælge at sende ansøgningen i skriftlig høring i Vækstforum.

Medlemmer af Indstillingsudvalget

Navn:

Udpeget af:
Dorte Stigaard (fungerende formand) Region Nordjylland
Flemming Larsen Væksthus Nordjylland
Henrik Christensen

Beskæftigelsesregion Nordjylland

Jørgen Basballe Mariagerfjord Kommune
Kia Klostergaard Gaardlund LO
Caroline Rantzau Høegh-Guldberg Dansk Erhverv
Niels Maarbjerg Olesen Aalborg Universitet
Svend Kobberup Frederikshavn Handelsskole
Torben Pedersen Dansk Industri
Vibeke Lei Stoustrup Aalborg Kommune

 

Møder

Se mødedatoer for Indstillingsudvalget.

Forretningsorden

Vækstforum vedtog i marts 2007 en forretningsorden for Indstillingsudvalget. Du kan downloade forretningsordenen herunder.