1. Godkendelse af dagsorden
Resumé
Dagsorden til mødet, herunder fastsættelse af mødets tema, er aftalt i samarbejde med Vækstforums formandskab. Der henvises generelt til nedenstående punkter.
Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender dagsordenen som grundlag for dagens møde.
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
Vækstforum godkendte dagsorden som grundlag for dagens møde.
Herefter bad Peter Finnerup om ordet for en indledende bemærkning. Peter Finnerup meddelte, at han på grund af et stort arbejdspres, ikke længere kunne finde tid til at deltage i Formandskabets møder. Peter Finnerup bemærkede, at han har været glad for at deltage i Formandskabets arbejde, og at han naturligvis fortsat vil følge arbejdet i Vækstforum. Som afløser for Peter Finnerup har erhvervsgruppen peget på Erling Henningsen.
Ulla Astman bød Erling Henningsen velkommen i Formandskabet samt takkede Peter Finnerup for en god indsats. Samtidig glædede Ulla Astman sig over, at samarbejdet fortsætter i Vækstforum.
2. Godkendelse af referat af Vækstforums møde den 7. juni 2011
Resumé
Referat af Vækstforums seneste møde den 7. juni 2011 blev udsendt til Vækstforums medlemmer den 28. juni 2011 efter forudgående godkendelse i Formandskabet den 16. juni 2011.
Efter fremsendelsen til Vækstforums medlemmer har sekretariatet ikke modtaget kommentarer eller bemærkninger til udkastet. Det indstilles derfor nu til godkendelse.
I forbindelse med udsendelsen spurgte sekretariatet, foranlediget af Erling Henningsen, om der var medlemmer, som kun ønskede referatet tilsendt elektronisk. Sekretariatet har modtaget svar fra Finn Kjærsdam foruden naturligvis Erling Henningsen. Alle øvrige medlemmer vil fortsat få referatet tilsendt i papirudgave.
Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender referatet af Vækstforums møde den 7. juni 2011.
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
Vækstforum godkendte referatet af mødet den 7. juni 2011.
3. Den aktuelle økonomiske situation
Sagsfremstilling
Vækstforum besluttede den 7. juni 2011 at indbyde en ekstern oplægsholder til at give sin vurdering af den økonomiske konjunkturudviklingen i både et internationalt, nationalt og regionalt perspektiv. I denne forbindelse har kapitalforvaltningschef Jens Nyholm, Spar-Nord Bank, lovet at holde et indlæg, som introducerer problemstillingen, på dagens møde.
Jens Nyholm vil også relatere sit indlæg til den seneste måling fra Nordjysk Konjunkturbarometer, udsendt den 19. august 2011, som viser, at den positive trend fra forrige målinger fortsætter. Det interessante bliver derfor, om uroen på de finansielle markeder påvirker de nordjyske virksomheders udvikling og forventninger? Det vil vise sig i den kommende konjunkturmåling, som offentliggøres til oktober.
På mødet vil direktør Git Becker, Printca, endvidere give et indlæg om hvilke problemstillinger, der har været forbundet med at tilvejebringe kapital til en nystartet virksomhed. Git Becker har prøvet dette på egen virksomhed med overtagelsen af Printca midt i en finanskrise. Samtidig vil Git Becker kort beskrive den rådgivning, som hun har modtaget i forbindelse med etableringen.
Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum på baggrund af ovennævnte indlæg diskuterer den aktuelle økonomiske situations betydning for Nordjylland og behovet for eventuelt særlige initiativer.
Bilag
• Konjunkturbarometret, udviklingen fra 2. til 3. kvartal 2011
Vækstforum besluttede på mødet den 28. september 2011
Cheføkonom Jens Nyholm indledte sit oplæg med at give et kort rids af den overordnede økonomiske situation globalt, nationalt og regionalt.
Jens Nyholm pointerede i den forbindelse, at det er vanskeligt at sige noget sikkert om fremtiden på længere sigt end 3-4 kvartaler – og det kan være svært nok endda. Med det forbehold redegjorde han for følgende hovedlinjer i den danske, internationale og nordjyske økonomiske udvikling:
- At finanskrisen i 2008/09 var den dybeste og længstvarende krise siden 2. verdenskrig. Konkret har Spar Nord målinger fra USA, der går tilbage til 1948.
- ”Frygten er, at vi kun 1½ år inde i et nyt opsving står på randen af en ny global økonomisk nedtur. Det skyldes at forbrugerne i Vesten, herunder Danmark, ovenpå finanskrisen og gældsopbygningen, sparer op i stedet for at forbruge. Samtidig kan centralbanker ikke sænke renterne yderligere og den finanspolitiske dagsorden i de fleste europæiske lande og USA er opstramninger. Hertil truer den europæiske gældskrise den europæiske banksektor, hvorfor vi lige nu ser kreditopstramninger der minder om finanskrisen i 2008”.
- Tidligere var Nordjylland et de af de områder, som først mærkede en krise med dalende produktion/efterspørgsel og stigende ledighed og generelt et af de områder, hvor konjunkturerne var sidst til at vende igen. Det er forbedret en del igennem de seneste 10-15 år, hvor den nordjyske erhvervsstruktur og arbejdsmarked i dag mere ligner det øvrige Danmark.
- Trendvæksten i den danske økonomi er på ca. 1% - det vurderes som relativt svagt. Der er klare lighedspunkter med finanskrisen i år 2008 i den nuværende usikre periode. Så galt går det næppe, men risikoen er til stede, hvis ikke politikerne løser den stadig accelererende europæiske (stats-) gældskrise. Sammenfattende er der lys for enden af tunnelen – men tunnelen er bare, med baggrund i finanskrisen og gældsopbygningen, længere end tidligere. Om alt går vel, vil der skønsmæssigt gå 2-3 år før balancerne i bl.a. husholdningerne er bragt på plads, og vi dermed kan stå overfor en lidt højere og mere holdbar vækst.
- Hvad angår beskæftigelsen så er der samlet 170.000 færre beskæftigede i Danmark i dag end lige før finanskrisen satte ind i efteråret 2008. Alene indenfor industrien er der tabt 70.000 arbejdspladser. Siden årtusindskiftet har industrisektoren samlet mistet 120.000 arbejdspladser. Målt som konjunkturarbejdsløshed (det vil sige den faktiske arbejdsløshed minus strukturarbejdsløsheden), er ledigheden nu på samme niveau som i 1993.
- Nordjysk Konjunkturbarometer for 2. og 3. kvartal 2011 har vist positive resultater og givet anledning til optimisme, men i forhold til resultaterne for næste konjunkturbarometer, så er der indikatorer, der peger på at ledigheden stiger igen.
- ”Et af Danmarks og dermed Nordjyllands helt store problemer er, at vi vil opleve svag forbrugsudvikling i de kommende år og væksten dermed overvejende skal skabes af eksportsektoren. Skal vi dermed gøre os håb om at genskabe nogle af de mange industrijobs, der er mistet under finanskrisen, er Danmark nødt til at øge produktiviteten og holde løn-stigningerne i ro, således at den tabte konkurrenceevne kan genvindes. Danmark har over en 10 årig periode tabt 20 procent i konkurrenceevne til vores nærmeste naboer Sverige og Tyskland, som er de lande vi sædvanligvis sammenligner os med”.
Vækstforum spurgte, hvilket problem Jens Nyholm umiddelbart opfattede som et af Nordjyllands største? Jens Nyholm pegede på relativt lavt uddannelsesniveau og en branchesammensætning med SMV’er som underleverandører indenfor konjunkturfølsomme brancher som f.eks. industri. Et mere specifikt og meget akut problem er den meget høje ungdomsledighed, der nu har bredt sig til også at omfatte akademikere og som risikerer at medføre både hjerneflugt og stigende strukturel ledighed.
II.
Herefter fik direktør og medejer Git Becker ordet, for en nærmere præsentation af de udfordringer, hun har haft i forbindelse med købet af Printca af de tidligere ejers konkursbo og i den forbindelse at tilvejebringe kapital til en rekonstruktion af virksomheden.
Git Becker indledte med at præsentere Printca A/S. Virksomheden har specialiseret sig i produktion af højpålidelige printkort til militær, space og aerospace projekter, samt til en række special produkter indenfor bl.a. olie- og vindmølleindustrien.
Selve virksomheden Printca har eksisteret siden 1974. Oprindeligt blev virksomheden ud-skilt fra den danske producent af højteknologi til militære formål Terma og købt af Dannebrog-koncernen. I 2003 blev Printca solgt til Chemitalic (Horsens) og blev af den vej en del af den danske GPV koncern. De senere år var vanskelige for GPV koncernen og Chemitalic – en situation som kun blev forværret af finanskrisen. I april 2009 gik GPV i betalingsstandsning og efterfølgende konkurs.
Alle medarbejderne i Printca arbejdede i den efterfølgende periode på at sikre virksomhedens overlevelse. Med finansiel støtte fra en række større kunder skabte Printca likviditet nok til at overleve.
Særligt indenfor spaceområdet (blandt andet satellit projekter) er virksomheden den største europæiske udbyder baseret på omsætning og antal godkendelser. Det betyder, at Printca leverer til både den europæiske rumfartsindustri og til globale kunder.
Et af de problemer Printca især måtte håndtere i forbindelse med udskillelsen fra konkursboet var mangel på (risikovillig) kapital til sikring af både den løbende drift og til udvikling blandt andet anskaffelse af nødvendigt produktionsudstyr. Det første blev løst ved en dyr factoring løsning (Factoring er salg eller belåning af virksomhedens tilgode-havender hos dens kunder) mens virksomheden tilvejebragte kapital til udvikling gennem Vækstkaution og ikke mindst gennem lån fra Nordjysk Lånefond, som Git Becker især fremhævede – som en håndsrækning lige på det rigtige tidspunkt. Foruden Nordjysk Lånefond fremhævede Git Becker også Væksthus Nordjylland. Væksthuset ydede god vejledning og de formåede at stille alle de rigtige spørgsmål.
Vækstforum spurgte, hvilket problemer Git Becker umiddelbart opfattede som de største, i forbindelse med rekonstruktionen af Printca?
Git Becker svarede, at hun især manglede:
a. Uvildig finansiel rådgivning. Pengeinstitutterne yder ganske vist kvalitets rådgivning, men uvildige er de ikke, for de skal også varetage andre hensyn blandt andet til bankens aktionærer.
b. Endvidere efterlyste hun et overblik over de forholdsvis mange finansielle ordninger, der findes indenfor kapitalfremskaffelse til erhvervslivet. Foruden det er vanskeligt at skaffe sig overblik over de forskellige låneinstrumenter, opererer de også med vidt forskellige vilkår og forudsætninger. Hertil kommer at mange ordninger er solister – de kan ikke spille sammen for at skabe en fælles finansiel platform. Endvidere opleves det som tilfældigt, hvilke kapitalinstrumenter virksomhederne hører om. Det er ikke hensigtsmæssigt hverken for virksomheden der søger kapital eller for det pågældende ka-pitalinstrument. Samtidig er der et betydeligt tidskrævende bureaukrati forbundet med at opnå de pågældende lån. Git Becker opfordrede derfor til mest mulig forenkling i de administrative procedurer.
Endvidere spurgte Vækstforum, hvilke områder Git Becker særligt ville opfordre Vækstforum til at vise bevågenhed i fremtiden? Kompetence- og højteknologi udvikling var hendes svar.
Ulla Astman sammenfattede den efterfølgende debat med at opfordre Sekretariatet, Væksthus Nordjylland, erhvervskontorerne og eventuelt Finansrådet til i fællesskab at undersøge muligheder for, om der kan udvikles en fortegnelse eller en oversigt over de mest relevante instrumenter, der tilbyder kapital til erhvervslivet. Hermed tog Vækstforum orienteringen om den aktuelle økonomiske situation til efterretning.
4. Særlige initiativer og problemstillinger vedrørende regionens yderområder
Resumé
Vækstforum har besluttet, at der skal gøres en ekstraordinær indsats for at iværksætte relevante initiativer i yderområderne og reserveret en ramme på 50-75 mio. kr. til dette.
Siden mødet den 7. juni 2011 har sekretariatet i samarbejde med en større kreds af kommuner og erhvervsfremmeinstitutioner arbejdet med færdiggørelse af en pakke af forskellige initiativer, som fremlægges til beslutning på dagens møde.
En særlig yderområdeproblemstilling udgøres af situationen på Mors efter at Fjordbank Mors i juni 2011 blev overdraget til Finansiel Stabilitet. Der vil på mødet blive givet en status for situationen og den forventede påvirkning af den lokale økonomi og beskæftigelse. Samtidig inddrages erfaringer fra lukningen af EBH Bank i Jammerbugt kommune og Ør-skov Stålskibsværft/Alpha Diesel i Frederikshavn.
Beskrivelse
Særlige initiativer
Vækstforum har på de seneste to møder indgående drøftet, hvordan regionens yderområder i større udstrækning end nu kan drage nytte af Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi. Emnerne for drøftelsen har særligt drejet sig om, hvilke særlige initiativer der kan udvikles med ekstraordinær effekt i yderområderne, samt hvorvidt der kan tænkes i andre projektformer, som på en ny måde adresserer yderområdernes udfordringer.
Drøftelserne resulterede i, at Vækstforum opfordrede sekretariatet til at ”..udarbejde et eller flere konkrete initiativer målrettet yderområderne, som relativt hurtigt og administrativt let vil kunne iværksættes. Indholdsmæssigt lagde Vækstforum sig ikke fast på et bestemt indhold, men overlod det til sekretariatet at inddrage de organisationer, som Vækstforum har samarbejdsaftaler med, med henblik på sammen at udvikle konkrete initiativer målrettet yderområderne”. Samtidig reserverede Vækstforum en ramme på 50-75 mio. kr. til en yderområdepakke, inkl. Grøn Vækst.
Siden mødet den 7. juni 2011 har ikke alene sekretariatet, men en større kreds af kommuner og erhvervsfremmeinstitutioner bidraget til en pakke af nye initiativer med tilbud til virksomhederne og de uddannelsessøgende i yderområderne. Hertil kommer initiativer, som længe har været i pipeline, men som først nu er færdige til endelig fremlæggelse.
Nedenfor præsenteres kort de samlede initiativforslag. De mere udførligt beskrevne initiativer findes i dagsordenens del II (enkeltsagerne), som der henvises til:
Nye initiativer
a. Et nyt rammeprogram, kaldet Yderlig Vækst. Programmet er nærmere beskrevet som sag nr. 15 og er udviklet i samarbejde med de fem organisationer som Vækstforum har samarbejdsaftaler med. Programmet tilrettelægges efter samme retningslinjer som ”Flere virksomheder i Vækst”, men med et tættere samarbejde om screening og opfølgning. Geografisk målrettes programmet yderområderne, men der præsenteres to alternativer for den præcise afgrænsning. Yderområdeeffekten er beregnet til 100 i det restriktive alternativ og 77 i det mindre restriktive alternativ. Økonomisk foreslås en støtte på 40 mio. kr. over tre år.
b. Et nyt projekt om uddannelse, kaldet Flexvid. Initiativet præsenteres som ansøgning nr. 16 i dagsordenen. Formålet med projektet er at skabe attraktive, decentrale uddannelsestilbud indenfor følgende fire retninger: markedsøkonom, bygningskonstruktør, radiograf og folkeskolelærer. Uddannelserne vil blive tilbudt i Frederikshavn, Mariagerfjord, Vesthimmerland og Thisted kommuner. Økonomisk foreslås 9,5 mio. kr. i støtte over tre år. Yderområdeeffekten er beregnet til 70.
c. Et nyt program om Grøn Vækst. Formålet er at gøre en særlig indsats, der styrker og understøtter nye og eksisterende initiativer indenfor fødevarer & bæredygtigt landbrug, grønne oplevelser (turisme, kultur m.v.) samt energi, natur og miljø. Programmet er udarbejdet i samarbejde med kommunerne og omtales mere udførligt som sag nr. 13. Samlet foreslås 25 mio. kr. til medfinansiering af Grøn Vækst, som løber over to år. Yderområdeeffekten er beregnet til 80.
d. ”NT, til for dig” er et projekt, som har været under forberedelse de seneste fem år. Projektet præsenteres som ansøgning nr. 22 i dagsordenen og har til formål at udvikle et nyt efter- og videreuddannelsesforløb til ledige buschauffører. Projektet gennemføres i hele Nordjylland dog med særlig fokus på yderområderne. Økonomisk foreslås 5,8 mio. kr. i støtte over 2½ år. Yderområdeeffekten er beregnet til 70.
Tilpasning af eksisterende initiativer
e. Lempelse af administrationsgrundlaget til Nordjysk Lånefond. Forslaget præsenteres som ansøgning nr. 11 i dagsordenen. Lempelsen betyder, at iværksættere og mindre virksomheder vil få lettere adgang til at opnå lån til at anskaffe nyt produktionsudstyr (anlæg). Ændringen ventes i særlig grad at appellere til mindre virksomheder i yderom-råderne. Geografisk vil alle virksomheder i regionen nyde godt af lempelsen. Justeringen er udgiftsneutral for Vækstforum. Yderområdeeffekten er beregnet til 57 mod tidligere 51 (51 = neutral virkning).
f. Danish Wave Energy Center, v/DanWEC Fonden. Initiativet præsenteres som ansøgning nr. 14 i dagsordenen. Formålet med initiativet er at etablere test- og demonstrationsfaciliteter til bølgekraftvirksomheder i Thisted Kommune. Vækstforum søges om at fastsætte en konkret reservation i kroner. Det foreslås at reservere 25 mio. kr. Yderområdeeffekten er beregnet til 67.
Frigivelse af tidligere reservationer
g. De fire store projekter til fremme af turismen, v/Visit Nordjylland. Ansøgningerne præsenteres som henholdsvis nr. 5. (produktudvikling) nr. 6 (Klyngeorganisation) nr. 7 (markedsføring) og nr. 17 (kompetenceudvikling). Økonomisk er der tale om frigivelse af tidligere reservationer. Alle fire initiativer gennemføres i hele regionen; dog vil yderområderne naturligvis forholdsmæssig modtage en større del af midlerne. Økonomisk søges om frigivelse af i alt 22,6 mio. kr. Yderområdeeffekten er beregnet til 65.
Sammenfattende skal Vækstforum på mødet tage stilling til en række forskellige initiativer, som alle har det tilfælles, at de hver især fremmer erhvervs- og kompetenceudviklingen i yderområderne. Finansielt indstilles der projekter med særlig fokus på yderområderne for godt 122 mio. kr. , hvoraf 74 mio. kr. er helt nye initiativer.
De nævnte initiativer har en samlet yderområdeprocent på 72, og følges indstillingerne, vil den samlede yderområdeprocent for REUS stige fra 58 til 61.
Særlige problemstillinger - situationen på Mors
Et helt andet aspekt af yderområdeproblematikken er de mulige virkninger på lokalsamfundet efter Fjordbank Mors’ ophør.
Fjordbank Mors blev i juni 2011 overdraget til Finansiel Stabilitet A/S. Bankpakke III sikrer, at alle kunder i Fjordbank Mors kan få udført den praktiske del af deres daglige bankforretninger som hidtil. Finansiel Stabilitet A/S har allerede udbudt hele eller dele af Fjordbank Mors af 2011 (inkl. alle privatkunderne) til salg.
Det er endnu for tidligt at sige noget konkret om de eventuelle konsekvenser for lokalområdet som følge af situationen omkring Fjordbank Mors, men der er lokalt skabt berettiget bekymring for områdets erhvervsliv, herunder den fremtidige vækst og erhvervsudvikling i området. Samlet ventes den lokaløkonomiske virkning at medføre mindre efterspørgsel på varer og tjenester, hvilket igen vil svække produktion og beskæftigelse på øen.
Morsø Kommune har derfor, i samarbejde med Erhvervsministeriet og Vækstforum Nordjylland, taget initiativ til at fremme erhvervs- og kompetenceudviklingen i området.
På mødet vil Lauge Larsen orientere om situationen netop nu på Mors efter Fjordbank Mors’ ophør. Redegørelsen vil desuden indeholde en nærmere beskrivelse af det initiativ, som Vækstforum godkendte ved en skriftlig høringsrunde i tiden 10. – 22. august 2011.
I tilknytning til Lauge Larsens redegørelse vil Mogens Gade kort perspektivere drøftelsen med erfaringerne fra blandt andet EBH Banks ophør. Herunder hvordan lukningen af et stort pengeinstitut påvirker et mindre lokalsamfund. Hvad er læren af EBH Banks ophør? Hvilken effekt har det haft på erhvervslivet og de handlende i området? Er der konstateret fald i beskæftigelsen og omsætningen som følge af den øgede finansielle usikkerhed? Hvordan er situationen – erhvervsmæssigt og for foreningslivet nu? Er der erfaringer fra EBH Bank og Løkken Sparekasse, som kan gives videre til Mors?
I forbindelse med drøftelse af dette punkt har Formandskabet ligeledes ønsket at inddrage de erfaringer, som Frederikshavn har draget i forbindelse med de omfattende omstrukture-ringer, som byen har været igennem (lukningen af Ørskov Stålskibsværft, lukningen af det toldfrie salg etc. til nu senest lukningen af Alpha Diesel). Borgmester Lars Møller vil i den forbindelse kort komme ind på, hvad der skal til, for at et lokalområde kan rejse sig igen erhvervsmæssigt og mentalt.
Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum
• tager status for arbejdet med yderområdeinitiativerne til efterretning og behandler de konkrete ansøgninger i forbindelse med dagsordenen del II.
• tager orienteringen om situationen på Mors til efterretning.
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
(Korrektion af dagsordens tekst – alene nybygningsafdelingen af Alpha Diesel er lukket alle øvrige afdelinger af virksomheden er i fuld drift. Sekretariatet beklager.)
Ulla Astman introducerede punktet og spurgte i den forbindelse, om pakken af initiativer beskrevet ovenfor stemmer overens med Vækstforums ønsker? Har vi ramt rigtigt?
- Mogens Gade svarede på vegne af kommunegruppen, at der var tilfredshed med initiativerne. Kommunerne bakker op om de nye initiativer med tilbud til virksomhe-derne og uddannelsessøgende i yderområderne.
- Erling Henningsen svarede tilsvarende, at erhvervsgruppen er tilfreds og kan støtte de forskellige initiativer som en håndsrækning til yderområderne.
Ulla Astman spurgte herefter, hvilken definition af rammeprogrammet Yderlig Vækstforum ville foretrække? Enten den præcise/restriktive afgrænsning som følger Erhvervs- og Byggestyrelsens definition (som betyder at yderområdeeffekten kan beregnes til 100) eller den noget lempeligere - lidt bredere definition, som omfatter alle kommuner med undtagelse af Aalborg, der helt eller delvist har yderområder. Vælges den bredere definition vil yderområdeprocenten kunne beregnes til 77. Både kommune- og erhvervsgruppen meddelte, at de går ind for den bredere definition, når denne skal behandles under den konkrete sag i dagsordenens del II.
Med disse bemærkninger tog Vækstforum status for arbejdet med yderområdeinitiativerne til efterretning.
Særlige problemstillinger – situationen på Mors
Dagens tre oplægsholdere henholdsvis borgmester Lauge Larsen, Morsø Kommune, Borgmester Mogens Gade, Jammerbugt Kommune og Borgmester Lars Møller, Frederikshavn Kommune har alle prøvet at stå med pludseligt opståede udfordringer, hvad enten der er tale om lukningen af større pengeinstitutter i lokalområdet eller større virk-somheder der lukker.
Lauge Larsen indledte med en kort opsummering af situationen og problemstillingerne på Mors efter lukningen af Fjordbank Mors. Med virkning fra og med den 24. juni 2011 blev banken overdraget til Finansiel Stabilitet som et selvstændigt datterselskab.
Finansiel Stabilitet har efterfølgende indledt en salgsproces af Fjordbank Mors’ aktiviteter, herunder et samlet salg af bankens privatkunder. På tidspunktet for Vækstforums møde var salget af privatkunderne nært forestående. Endvidere beskrev Lauge Larsen de chokbølger, der gik gennem lokalsamfundet, da lukningen af Fjordbank Mors var en realitet samt overraskelsen over den massive pressedækning.
Herefter gav han en beskrivelse af den konsulentundersøgelse – som Vækstforum ydede støtte til hen over sommeren. Morsø Kommune har valgt at organisere det fremadrettede arbejde ved at nedsætte en politisk og en administrativ styregruppe, som begge serviceres af et udviklingssekretariat.
Herefter fik Mogens Gade ordet. Han indledte med et kort rids af EBH Bank. I regnskabsåret 2007 beskæftigede banken ca. 350 ansatte og havde et årsresultat på ca. 300 mio. kr. Den 18. november 2008 måtte banken opgive at fortsætte på egen hånd. Alle aktiver og passiver blev overdraget til finansiel stabilitet. EBH Bank støttede gennem sit Holdingselskab sportsklubber, kultur- og foreningslivet i hele Hanherred. De understøttede bredt nye faciliteter og initiativer. Da EBH Bank lukkede forsvandt store dele af det økonomiske grundlag for mange af områdets sportsklubber og foreninger.
Det viste sig også, at de ramte virksomheder, der havde lidt store tab i forbindelse med lukningen ikke ønskede at stå frem i offentligheden. Det betød, at det var vanskeligere at tilbyde dem hjælp. Løsningen blev at kontakte virksomhederne under fortrolige forhold.
Mogens Gade opfordrede til, at alle kommuner der kommer i en lignende situation insisterer på en god dialog mellem Finansiel Stabilitet og Kommunen/Erhvervsrådet. Det er vigtigt at Erhvervsrådet inddrages, så der findes løsninger for de berørte virksomheder. Jammerbugt Kommune er nu på vej ud af den umiddelbare krise, som hele området kom i efter lukningen af EBH Bank.
Lars Møller opsummerede ganske kort Frederikshavns nyere historie og beskrev herunder indvirkningen på kommunen, da både det toldfrie salg og Danyard-værftet lukkede sidst i 1990’erne. Frederikshavn kommune mistede i løbet af kort tid 7.000 arbejdspladser og ledigheden var tæt på 17%.
Hvad lærte man? Det kan konstateres, at flere tidligere underleverandører blev iværksættere med egen selvstædig produktion. I dag er der betydelig erhvervsaktiviteter på de 50.000 kvadratmeter, der tidligere husede værftet. Især FME (Frederikshavn Maritime Er-hvervspark) huser i dag mange små og mellemstore virksomheder i de tidligere havnebygninger og anlæg. Endelig har det været positivt, at erhverv, kommune og region har haft et godt samarbejde, så det er lykkedes at iværksætte fremadrettede initiativer.
Fremover vil kommunen satse på maritime virksomheder og turisme, bl.a. med støtte fra VisitNordjylland og destinationsselskabet Toppen af Danmark.
Frederikshavns største udfordringer er den store tilbagegang i befolkningstallet samt de mange ufaglærte der er ramt af virksomhedslukningerne.
Ulla Astman resumerede kort, at de tre kommuners krise har haft store konsekvenser i lokalsamfundene, samtidig har kriserne dog også bidraget til ny udvikling. Med disse tre oplæg blev de aktuelle udfordringer i yderområderne belyst fra forskellige vinkler. Vækstforum tog situationen på Mors til efterretning.
5. Partnerskabsaftalen 2011
Resumé
Vækstforum har besluttet, at de samme fire fyrtårnsinitiativer som indgik i aftalen med regeringen fra 2010 fortsat skal indgå i 2011-aftalen, da det vurderes, at der stadig er potentiale i et samarbejde med regeringen om disse. Sekretariatet har siden seneste møde beskrevet de fire initiativer og indsendt dem til Erhvervsministeriet. Der er stadig mulighed for at foretage justeringer til forslagene eller evt. indsende enkelte helt nye initiativer.
Beskrivelse
Vækstforum besluttede på sit møde i juni, at der for 2011-aftalen med regeringen fortsat skal holdes fokus på de fire fyrtårnsinitiativer, der blev aftalt i forbindelse med til 2010-aftalen, da der stadig er potentiale for langt mere fælles handling. De fire initiativer er:
• Flere højtudannede ud i virksomhederne
• Uddannelsesmuligheder i yderområder
• Testfaciliteter indenfor energiteknologi
• Styrket indsats indenfor akvakultur
Vækstforum bemærkede, at så længe vi i Nordjylland selv tror på initiativernes nytte og bæredygtighed, må der sættes mere politisk og administrativ kraft bag og således etableres mere pres fra nordjysk side. Vækstforum tog på mødet i juni ikke stilling til, om der evt. skal udvides med enkelte nye tillægsinitiativer.
Erhvervsministeriet har fastlagt nedenstående tids- og procesplan for indgåelse af nye re-gionale partnerskabsaftaler 2011/2012:
| Dato |
Aktivitet |
| 7. juni 2011 |
Vækstforum opfordres til at drøfte egne forslag til en kommende aftale |
| 9. august 2011 |
Frist for indspil på embedsmandsplan fra de regionale vækstfora |
| August-oktober |
Udvikling af initiativer i dialog mellem ministerier og Vækstforum |
| 1. september 2011 |
Frist for bidrag til status for iniativer i 2010-aftalerne |
| Ultimo oktober |
Regeringens udspil til nye partnerskabsaftaler udsendes til Vækstforum |
| 8. december 2011 |
Møde i Vækstforum, hvor Regeringens forhandlingsudspil drøftes |
| Dec.2011/Jan.2012 |
Politiske drøftelser mellem Regeringen og Vækstforums formandskab |
Da mødefrekvensen i Vækstforum stemmer dårligt overens med afleveringsterminerne for partnerskabsaftalerne fik sekretariatet bemyndigelse til at fremsende de relevante partner-skabsforslag til Erhvervs- og Byggestyrelsen indenfor den aftalte tid. De fire initiativer er vedlagt som bilag.
Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum tager stilling til
• eventuelle justeringer i forhold til fire fyrtårnsinitiativer, jf. bilaget
• om partnerskabsaftalen evt. skal udvides med enkelte nye tillægsinitiativer
Bilag
• De fire fyrtårnsinitiativer til 2011-partnerskabsaftalen
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
Ulla Astman indledte med at konstatere, at der ikke i forhold til seneste møde er sket noget nyt. De fire forslag som Vækstforum besluttede skulle genfremsættes – blev alle fremsendt i august måned. Sekretariatet har ikke modtaget nye ønsker til initiativer.
Regeringens udspil fremsendes efter planen i slutningen af oktober måned, i den forbin-delse kan der komme opgaver som haster. Samtidigt er det usikkert, om den nye regering vil fortsætte med at indgå partnerskabsaftaler. Vækstforum bemyndigede derfor Formand-skabet til at varetage alle relevante opgaver i relation til partnerskabsaftalen frem til Vækstforums kommende møde.
Ulla Astman rådførte sig med Vækstforum, om tilvejebringelse af risikovillig kapital kunne tænkes ind som opfølgning på tidligere initiativ i partnerskabsaftalen fra 2009. Det er især mulighederne i Dansk Vækstkapital (Dansk Vækstkapital indeholder i alt 5 mia. kr. som stammer fra pensionskasserne. Kapitalindskuddet kan højest udgøre 75% af fondsmidler-ne – de resterende 25% skal ansøger selv tilvejebringe. Vækstkapital forventer i gennemsnit at indskyde 300-500 mio. kr. pr. fond.)
Vækstform besluttede, at der skal arbejdes videre med mulighederne for at tilvejebringe risikovillig kapital i forbindelse med Dansk Vækstkapital, herunder se på mulighederne for yderligere medfinansiering fra Nordjysk Lånefond. Vestdansk Vækstkapital behandles særskilt i referatet Del II. Ansøgninger til beslutning som sag nr. 12. Det blev dog pointeret, at afklaringen vedrørende Vestdansk Vækstkapital skal være endelig afklaret til Vækstforums møde den 8. december 2011.
6. Indgåelse af samarbejdsaftaler
Resume
Samarbejdsaftalerne med Vækstforums væsentligste samarbejdspartnere er nu klar til endelig godkendelse og underskrift. I fire af aftalerne er der tale om justeringer af allerede eksisterende aftaler. Den femte aftale med University College Nordjylland (UCN) er helt ny og fremlægges til Vækstforums godkendelse og underskrift. Samarbejdsaftalen med UCN er udarbejdet efter de samme retningslinjer, som kendes fra de øvrige aftaler.
Beskrivelse
Vækstforum principgodkendte på sit seneste møde samarbejdsaftalerne med:
• Visit Nordjylland
• Væksthus Nordjylland
• Aalborg Universitet
• De nordjyske erhvervsskoler.
Aftalerne er indholdsmæssigt justeret og opdateret i forhold til de tidligere aftaler, som Vækstforum godkendte i juni 2008. Blandt det nye er fx tydeligere understregning af behovet for effektmål for institutionernes konkrete indsatser. Efter godkendelsen vil de fire afta-ler blive sendt til de respektive bestyrelser til godkendelse og underskrift.
Den femte aftale mellem University College Nordjylland og Vækstforum er ny. Aftalen er udformet efter de samme retningslinier som de øvrige aftaler. Efter godkendelse i Vækstforum vil aftalen blive underskrevet af Ulla Astman og på UCN’s vegne af prorektor Michael Johansson.
Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum endelig godkender de foreliggende aftaler.
Bilag
• 6a, Samarbejdsaftale for Aalborg Universitet
• 6b, Samarbejdsaftale for Væksthus Nordjylland
• 6c, Samarbejdsaftale for VisitNordjylland
• 6d, Samarbejdsaftale for Nordjyske Erhvervsskoler
• 6e, Samarbejdsaftale for University College Nordjylland (UCN)
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
Vækstforum drøftede indledningsvist det hensigtsmæssige i at yde støtte til uddannelser, som ikke umiddelbart fører til et job.
Finn Kjærsdam oplyste, at netop det spørgsmål er vanskeligt fordi erhvervslivets og det offentliges behov hele tiden ændrer sig. Både UCN og Aalborg Universitet har oprettet aftagerpaneler, hvor uddannelsernes relevans drøftes. Dorthe Stigaard supplerede med, at resultaterne fra FREMKOM 2, der bl.a. giver et billede af de nordjyske uddannelsespoliti-ske udfordringer, fremlægges på Vækstforums kommende møde til drøftelse.
I samarbejdsaftalen for de Nordjyske Erhvervsskoler rettes en overskrift fra ”forpligtigelse” til ”Gensidig forpligtigelse”, med denne rettelse godkendte Vækstforum de fem samarbejdsaftaler.
7. Bevillingsoversigt
Læs punktet med grafer her
Beskrivelse
Vækstforum råder over to finansieringskilder:
• De regionale udviklingsmidler. Beløbsmæssigt bevilger Regionsrådet over syv år et beløb på omkring 65 mio. kr. årligt. Midlerne frigives ved at Vækstforum indstiller til Regionsrådet om bevilling til konkrete projekter
• Strukturfondsmidlerne (Regional- og Socialfonden), hvor der i gennemsnit over syv år er ca. 120-125 mio. kr. til rådighed årligt. Midlerne frigives ved at Vækstforum indstiller til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Vækstforum har siden april 2007 og til dato forbrugt (indstillet støtte til projekter) for i alt 967 mio. kr. Ud af den samlede ramme på 1.284 mio. kr. er der således samlet 317 mio. kr. tilbage til resten af syvårsperioden. Det bemærkes, at restbeløbet justeres løbende i takt med tilbageløbsmidler og ændringer i reservationer til foreløbige projekter og initiativer. Rent teknisk frigøres reservationerne, når konkrete ansøgninger vedrørende disse behandles i Vækstforum. Af de 317 mio. kr. er 32 mio. kr. forhåndsafsat til små projekter og analyser. Der er således 285 mio. kr. tilbage til store projekter til resten af perioden.
Fordelingen af forbruget (indstillinger) på år fremgår af figuren nedenfor. I bilaget gives en oversigt over samtlige store projekter, som Vækstforum har indstillet til støtte til dato.
Fordeling på indsatsområder
Nedenstående oversigt viser det samlede forbrug fordelt på de nye indsatsområder, der er anvendt i den nye erhvervsudviklingsstrategi. Til dette formål har sekretariatet omklassificeret den tidligere strategis indsatsområder til de tilsvarende nye indsatsområder i REUS 2010-2014 for at vise aktivitetsniveauet i de forskellige indsatsområder.
Beslutter Vækstforum at imødekomme ansøgningerne på dagens møde, vil der være di-sponeret for i alt 1.155 mio. kr., svarende til ca. 90% af den totale ramme. Der vil herefter være 129 mio. kr. tilbage til resten af perioden frem til udgangen af 2013, fordelt med 98 mio. kr. til store projekter og 31 mio. kr. til små projekter og analyser.
Det bemærkes, at Formandskabet på sit møde i august 2011 har anbefalet, at der ikke bevilges flere midler til store projekter, end at der stadig vil være mindst 100 mio. kr. tilbage til resten af perioden.
Fordeling på kommuner
Med hensyn til fordelingen af midler på kommuner, fremgår det af tabellen nedenfor, hvilke beløb de enkelte kommuner har opnået i støtte til store projekter:
Yderområdefordelingen
I medfør af aftalen om kommunalreformen på erhvervsområdet skal yderområderne have gavn af samme andel af strukturfondsmidlerne som hidtil. Det betyder på landsplan, at minimum 35% af midlerne skal komme yderområderne til gavn. I Nordjylland er det tilsvarende måltal 63% af strukturfondsmidlerne, som skal gavne yderområderne. Sekretariatet skønner derfor i forbindelse med hver indstilling hvor stor en andel af et projekt, der er til gavn for yder- og overgangsområderne.
Yderområderne defineres i denne sammenhæng som kommuner med lav erhvervsindkomst og svag befolkningsudvikling. Hertil kommer en række "overgangsområder", som består af tidligere udpegede yderområder, som er blevet dele af nye, relativt stærke kommuner. Overgangsområderne sidestilles med yderområderne i strukturfondsperioden 2007-2013.
Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum tager orienteringen om forbruget og fordeling af regionale midler til efterretning.
Bilag
• 7A, Bevillingsoversigt for perioden 01.01.2007 - 31.08.2010
• 7B, Bevillingsoversigt for perioden 01.09.2010 - 25.08.2011
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
Imødekommes ansøgningerne på dagens møde, vil der kun være ganske få midler tilbage. Vækstforum besluttede derfor at opfordre Indstillingsudvalget til at drøfte, hvordan de sidste midler bedst kan disponeres. Indstillingsudvalgets anbefaling skal behandles på Vækstforums møde den 8. december 2011.
Vækstforum tog orienteringen om forbruget og fordelingen af regionale midler til efterretning.
8. Sager til beslutning
Beskrivelse
Indstillingsudvalget har gennemgået de foreliggende sager til beslutning og indstiller til Vækstforum at der træffes afgørelse i følgende sager:
• 23 store ansøgninger
• 10 midtvejsevalueringer
• 59 fremdriftsrapporter der viser igangværende projekters status
Alle sager til beslutning er beskrevet nærmere i bilag 8b. Endvidere vedlægges ”trafiklys-opgørelser” for alle midtvejsevalueringer og fremdriftsrapporter.
I overensstemmelse med den fastlagte praksis opfordrer Indstillingsudvalget til eksplicit drøftelse af følgende sager:
• Sag nr. 01: Strategisk partnerskab for sygehusbyggeri
• Sag nr. 11: Justering af administrationsgrundlaget for Nordjysk Lånefond
• Sag nr. 12: Vestdansk Vækstkapital
• Sag nr. 15: Yderlig Vækst
• Sag nr. 16.: Flexvid
Det bemærkes, at alle sager som Indstillingsudvalget har behandlet, jf. bilaget, og som ikke eksplicit drøftes på Vækstforums møde, afgøres ved skriftlig høring på baggrund af Indstillingsudvalgets forslag til beslutning. Den skriftlige høring påbegyndes med denne dagsordens udsendelse og afsluttes, når Vækstforums møde er afsluttet.
Ønsker et medlem af Vækstforum andre sager end de ovenfor nævnte eksplicit drøftet, kan medlemmet anmode om at få sagen rejst på mødet i Vækstforum. Det kan ske ved enten at rette henvendelse til sekretariatet eller direkte til formanden på selve mødet. Alle sager, der ikke drøftes på Vækstforums møde, anses for godkendt efter den skriftlige høringsprocedure.
Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum
• bestemmer hvilke sager der eksplicit skal behandles på dagens møde
• godkender øvrige sager via den beskrevne skriftlige høringsprocedure
Bilag
• Bilag 8a: Oversigt over ansøgninger til beslutning på dagens møde
• Bilag 8b: Sagsfremstillinger for ansøgninger til beslutning (dagsordenens del 2)
• Bilag 8c: Trafiklys for projekter der er midtvejsevalueret
• Bilag 8d: Trafiklys for status-/fremdrift af igangværende projekter
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
Ulla Astman spurgte, om der var andre ansøgninger end de fem der var forhåndsudtaget til eksplicit drøftelse, Vækstforum ønskede til behandling? Vækstforum svarede benægtende.
Med hensyn til alle øvrige ansøgninger anses Indstillingsudvalgets indstilling for godkendt i medfør af den skriftlige høringsprocedure, som indledes ved dagsordens udsendelse og afsluttes ved mødets ophør. Vækstforums beslutninger vedrørende alle behandlede en-keltansøgninger fremgår af referatets Del II ”Ansøgninger til beslutning”.
9. Interregprogrammet for Kattegat-Skagerak
Resume
EU’s Interreg IVA program for Øresund-Kattegat-Skagerrak er et grænseoverskridende program etableret i strukturfondsperioden 2007-2013. Programmet er et af mange værktøj i EU's Samhørighedspolitik, som skal bidrage til at udligne de økonomiske og sociale forskelle mellem EU's medlemsregioner.
Sagsfremstilling
Programmet består af to store delprogrammer, et for Øresund og et for Kattegat-Skagerrak (KASK), samt et mindre program, der går på tværs og således dækker det samlede programområde Øresund-Kattegat-Skagerrak (ØKS). Den geografiske dækning i Øresundsregionen omfatter Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Skåne og i Kattegat-Skagerrak drejer det sig om Region Nordjylland, Region Midtjyl-land, Region Halland, Västra Götalandsregionen, Oslo Kommune og syv norske fylkeskommuner: Östfold, Akershus, Vestfold, Buskerud, Telemark, Aust-Agder og Vest-Agder. Programmet henvender sig til offentlige og offentlig-lignende aktører i disse områder og fokuserer på tre overordnede mål:
• Understøtte EU's overordnede mål om konkurrencedygtige regioner og stærk vækst så vi får øget bæredygtig økonomisk vækst
• Bidrage til samarbejde og fælles udnyttelse af grænseoverskridende resurser så vi får en fysisk, planlægningsmæssig og organisatorisk sammenbundet region
• Stimulere og lette mobilitet for mennesker og virksomheder og derved opbygge en funktionel region med øget hverdagsintegration
Der er afsat en ramme på i alt €104.914.826 til grænseoverskridende samarbejdspro-jekter, der kan bidrage til at opfylde programmålene og gøre Øresund-Kattegat-Skagerrak til et attraktivt og konkurrencedygtigt område som kendetegnes af vidensbaseret samarbejde og bæredygtig udvikling. Projekter som godkendes kan opnå op til 50% finansiering fra programmet.
De projektansøgninger der kommer ind til delprogram KASK prioriteres af en Styringskomite bestående af repræsentanter fra de deltagende regioner. Nordjylland har tre repræsentanter, en fra det nordjyske erhvervsliv og to politiske repræsentanter fra henholdsvis kommuner og region. Projektansøgninger til det tværgående program ØKS prioriteres af et Overvågningsudvalg og her er Nordjylland repræsenteret ved et nordjysk regionsrådsmedlem.
Vækstforum har støttet fire KASK projekter med samlet 3 mio. kr. i medfinansiering.
Der vil blive orienteret yderligere på mødet.
Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.
Bilag
• KASK-projekter støttet af Vækstforum
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011
Katrine Jensen orienterede om Interregprogrammet for Kattegat-Skagerrak i det følgende kaldet KASK.
Hun indledte med at give en redegørelse for den SWOT-analyse (Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats ) som netop er foretaget. Analysen afdækker således Region Nordjylland og Region Midtjylland i Danmark, Region Halland, Västra Götalandsregionen i Sverige, Oslo Kommune og syv norske fylkeskommuner’s styrker, svagheder, muligheder og trusler og indeholder samtidig en række anbefalinger. Blandt de mange anbefalinger pegede Kathrine Jensen især på mere offentlig - privat samarbejde og på center-periferi diskussionen. Med hensyn til svaghederne har regionerne i de tre lande mange fælles ud-fordringer blandt andet store afstande, som stiller betydelige krav til infrastrukturen og et væsentligt frafald på ungdomsuddannelserne.
Selve administrationen af KASK-programmet har vist sig at være en større udfordring end ventet. I den forbindelse beklagede Katrine Jensen for det første, at det ikke er muligt at yde støtte fra KASK-programmet til private virksomheder efter en fortolkning af statsstøttereglerne. Virksomhederne kan godt deltage i fællesforløb, men det er for egen regning. For det andet beklagede hun, at det har vist sig vanskeligt at overholde EU-Kommissionens n+2 regel. Reglen medfører, at midler der ikke er dokumenteret forbrug senest 2 år efter de er bevilget på programmets årsramme skal sendes retur til EU. På nuværende tidspunkt kan beløbet som i givet fald skal returneres blive så stort som 3 mio. EUR.
Den nyligt afholdte Skagerrak Konference (afholdt i Frederikshavn den 14. og 15. september 2011) blev fremhævet som et godt eksempel på samarbejdet. Konferencen har vist sig at være en succes, idet der blev etableret flere handelsmæssige forbindelser mellem landene. Konkret opnåede flere virksomheder kontakter og sågar ordrer i hinandens lande.
Med hensyn til fremtiden opfordrede Kathrine Jensen Region Nordjylland og Vækstforum til at støtte op om et kommende Interregprogram fra år 2014 og frem. I den forbindelse ønskede hun en politisk orienteret platform på linje med den, der kendes i det nuværende Øresundsområdet (Øresundskomitéen) med henblik på at øve politisk indflydelse. Ulla Astman svarede, at både region Nordjylland og Vækstforum gerne vil støtte etableringen af et nyt Interregprogram.
Med disse ord tog Vækstforum orienteringen til efterretning.
Bilag: Sammenfatning af SWOT-analysen for Interregprogrammet.
10. Næste møde og eventuelt
Følgende kalender er gældende:
| Ansøgningsfrist |
Indstillingsudvalg |
Vækstforum |
7. januar 2011
Kl. 12.00 |
1. marts 2011
Kl. 12.30-14.00 |
15. marts 2011
Kl. 14.00-18.00 |
7. marts 2011
Kl. 12.00 |
16. maj 2011
Kl. 10.00-12.00 |
7. juni 2011
Kl. 14.00-18.00 |
27. juni 2011
Kl. 12.00 |
7. september 2011
Kl. 13.00-15.00 |
28. september 2011
Kl. 14.00-17.00 |
19. september 2011
Kl. 12.00 |
17. november 2011
Kl. 12.30-15.00 |
8. december 2011
Kl. 14.00-17.00 |
Mødestedet for den 8. december er ikke aftalt.
Vækstforum besluttede på sit møde den 28. september 2011Ulla Astman orienterede om, at hun ikke har mulighed for at deltage i Vækstforums kommende møde den 8. december 2011. I formandens fraværd er Erling Henningsen mødeleder.
Vækstforum besluttede endvidere - traditionen tro - at året rundes af med en julefrokost efter mødet.
Under eventuelt foreslog Finn Kjærsdam, at Vækstforum i samarbejde med Aalborg Universitet tager initiativ til at involvere nordjyske virksommheder og Aalborg Universitets studerende og kandidater fra arkitektur- og designlinjen med hinanden med det formål at tilføre virksomhedernes produkter den merværdi, som et godt design giver.