• 1. Godkendelse af dagsorden
• 2. Godkendelse af referat af Vækstforums møde den 8. december 2011
• 3. Strategiske rammer for Vækstforums fremtidige arbejde
• 4. Strategiske hovedudfordringer for Nordjylland
• 5. Hvad ved vi overordnet om effekt og styring
• 6. Initiativer på kort og mellemlangt sigt
• 7. Kommende møder
• 8. Eventuelt

1. Godkendelse af dagsorden

Resumé
Det er tidligere aftalt, at mødet primært skal have et strategisk sigte og fokus. Dagsorden til mødet er aftalt i Vækstforums formandskab. Der henvises til nedenstående punkter.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender dagsordenen som grundlag for dagens møde.

Vækstforum besluttede på sit møde den 20. januar 2012
Dagsordenen blev godkendt som grundlag for dagens møde. 

• Gå til top

2. Godkendelse af referat af Vækstforums møde den 8. december 2011

Resumé
Referaterne af Vækstforums seneste møde den 8. december 2011 er tirsdag den 10. januar 2012 godkendt af Formandskabet. Det indstilles på den baggrund, at Vækstforum godkender referaterne, som er udsendt separat.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender referaterne af Vækstforums møde den 8. december 2011.

Bilag
• Udkast til referat af Vækstforums møde den 08/12/2011, Del I
  (udsendt separat)
• Udkast til referat af Vækstforums møde den 08.12 2011, Del II
  (udsendt separat)

Vækstforum besluttede på sit møde den 20. januar 2012
Vækstforum godkendte referaterne af mødet den 8. december 2011. 

• Gå til top

3. Strategiske rammer for Vækstforums fremtidige arbejde

Indledning
I dette punkt gives et overblik over de strategier, politikker og programmer, der på EU-plan og nationalt plan må forventes at få indflydelse på de rammer og betingelser, hvorunder Vækstforum kommer til at arbejde de kommende år.

A) Europa 2020 strategien
Europa 2020 strategien omtales her, fordi strategien kommer til at danne det indholds-mæssige grundlag for EU’s regionalpolitik også kaldet samhørighedspolitik 2014-2020. Med Europa 2020-strategien får vi så at sige et første fingerpeg om indholdet af de nye strukturfonde.

Strategiens undertitel er: ”En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst”. Formålet med Europa 2020 strategien er at tackle de udfordringer, som EU står over for i forhold til den aldrende befolkning, klimaændringer og konkurrencen fra nye vækstøkonomier. Strategien er udformet af EU’s stats- og regeringschefer på et møde i Det Europæiske Råd i juni 2010. Her blev der opnået enighed om strategiens sigte og indhold. Strategien bygger på tre overordnede prioriteter for EU:
• Intelligent vækst: udvikling af en økonomi baseret på viden og
  innovation
• Bæredygtig vækst: en ressourceeffektiv, grønnere og
  konkurrencedygtig økonomi
• Inklusiv vækst: høj beskæftigelse, der sikrer social og geografisk
  samhørighed

Til indfrielse af strategiens prioriteter har regeringscheferne besluttet en række overordnede EU-mål, der skal være opfyldte i 2020:
• 75% af befolkningen i aldersgruppen 20-64 skal være i beskæftigelse
• 3%af EU's bruttonationalprodukt skal investeres i forskning og
  udvikling
• 20% reduktion af drivhusgasser, 20% vedvarende energi ift. 1990
• unge, der forlader skolen tidligt, skal reduceres til 10%
• andelen, der gennemfører en videregående uddannelse, bør være
  mindst 40%
• personer i fare for fattigdom bør reduceres med 20 millioner

Europa 2020-strategien består af en række flagskibsinitiativer, som skal drive udviklingen frem mod disse mål. Det fører for vidt her at nævne dem alle, men et par enkelte flagskibsinitiativer skal fremhæves:
• En industripolitik for grøn vækst – med det formål at hjælpe EU's
  industrielle grundlag med at bevare konkurrenceevnen i tiden efter
  krisen gennem fremme af iværksætteri og udvikling af nye
  kvalifikationer.
• Youth on the move – øget mobilitet blandt studerende og unge fagfolk
  bør udnyttes til at højne såvel kvalitet som resultater på EU's højere
  uddannelsesinstitutioner og til at gøre institutionerne mere attraktive
  på internationalt plan. Som et konkret tiltag bør ledige stillinger i
  medlemsstaterne i højere grad kunne søges overalt i EU, og
  erhvervskvalifikationer og erfaring bør anerkendes reelt.

På mødet vil Regionschef Preben Gregersen fra Erhvervsstyrelsen indlede sin gennemgang af strukturfondene efter 2013 med udgangspunkt i Europa 2020-strategien.

B) Samhørighedspolitikken 2014-2020
Den 6. oktober 2011 vedtog Europa-Kommissionen et udkast til en lovpakke, der udstikker rammerne for EU’s samhørighedspolitik for perioden 2014-2020. Forhandlingerne om EU’s budgetramme 2014-2020 går nu ind i de afgørende faser, under det danske formandskab pr. 1. januar 2012.

Det er vanskeligt kortfattet at gengive den omfattende og komplekse indsats, EU-Kommissionen lægger op til. Sekretariatet har derfor samlet nøgleoplysningerne i et mindre notat som beskriver sammenhængene og den konkrete indsats, som Kommissionen forestiller sig at iværksætte i regi af samhørighedspolitikken, ligesom der knyttes meget kortfattede kommentarer til de i væsentligste fonde:
• Regionalfonden
• Socialfonden
• Territorialt samarbejde
• Landdistriktsfonden og
• Hav- og fiskerifonden

Set fra en nordjysk vinkel er der tale om helt centrale fonde, som vil få stor betydning for beskæftigelsen og indtjeningen i hele det nordjyske erhvervsliv. Specielt Regionalfonden og Socialfonden er interessante, fordi 2/3 af Vækstforummidlerne kommer herfra.

Med hensyn til budgettet for Regionalfonden og Socialfonden anses det for sandsynligt, at Danmark fortsat vil modtage sin andel over syvårsperioden 2014-20, men også at Danmarks andel – i lighed med andre velstående lande – vil blive mindre end i forrige periode.

Med hensyn til processen – skal den naturligvis tages med alle forbehold. Men følgende kunne være et realistisk bud:

Regionschef Preben Gregersen fra Erhvervsstyrelsen vil på mødet gennemgå de danske overvejelser vedrørende de nye programmer under Regionalfonden og Socialfonden og processen for udarbejdelse af det danske program, herunder vækstforas rolle.

C) Horizon 2020
Horizon 2020 er et nyt program, som sammenfatter alle eksisterende EU-programmer, der indeholder forskning og innovation, dvs. Rammeprogrammet (FP), Konkurrence- og Innovationsprogrammet (CIP) og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT).
I udspillet foreslår Kommissionen, at der afsættes 80 mia. euro – ca. 595 mia. kr. til forskning og innovation, hvilket er en markant stigning i EU’s budget til forskning og innovation. Til sammenligning er budgettet for det nuværende 7. rammeprogram på 50 mia. euro.

Hovedelementerne i programmet er:
1. Videnskab i særklasse 
- støtte de mest talentfulde og kreative forskere og deres samarbejde
- klæde forskere på gennem grundig uddannelse og
  karriereudviklingsmuligheder
- sikre forskningsinfrastrukturer i verdensklasse (herunder
  e-infrastrukturer)

2. Industrielt lederskab
- gøre Europa til et mere attraktivt sted at investere i forskning og
  innovation
- gøre Europa ledende indenfor industrielle teknologier (IKT, nano-
  /bioteknologi mv.)
- lette adgang til risikovillig finansiering 
- sørge for bred støtte til små og mellemstore virksomheder i hele EU

3. Samfundsmæssige udfordringer (politiske prioriteter i forbindelse med Europe 2020):
- Sundhed, demografiske ændringer og velbefindende
- Fødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug, maritim forskning og
  bio-økonomi
- Sikker, ren og effektiv energi
- Intelligent, grøn og integreret transport
- Klimatiltag, ressourceeffektivitet og råmaterialer
- Inkluderende, innovative og sikre samfund

Vedtages Horizon 2020, vil det blive en vigtig indholdsmæssig og finansiel ramme for de aktiviteter, som regional erhvervsfremme kan basere sig på. Det vil samtidig kræve, at det regionale arbejde i endnu højere grad baserer sig på en helhedsorienteret tilgang, så struk-turfondene og Horizon ses som sammenhængende muligheder i det regionale system.

D) Regeringsgrundlaget
Regeringsgrundlaget fra oktober 2011 adresserer ikke direkte vækstfora og den regiona-le/lokale erhvervsfremme. Alligevel indeholder regeringsgrundlaget en række erklæringer, som - direkte eller indirekte - kan få indflydelse på de strategiske rammer for vækstfora. Følgende punkter kan bl.a. fremhæves:

1. Varig jobskabelse gennem styrkelse af små virksomheder
2. Flere vækstvirksomheder (virksomheder med ekstraordinær vækst)
3. Bruge den offentlige sektors efterspørgsel, fx når det gælder
    velfærdsteknologi
4. Anvende offentlig-privat partnerskab (OPP) til offentlige bygge- og
    anlægsprojekter
5. Målrettet erhvervspolitik - fokus på global efterspørgsel og sundhed,
    klima og miljø
6. Omstillingen til en grøn økonomi gennem energipolitisk uafhængighed
7. Konkurrere på innovation, fx inden for vækstområder som energi,
    miljø og velfærd
8. Partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og myndigheder -
    nyttiggøre forskning
9. Styrke det traditionelle danske fødevareerhverv - markedsføringen af
    nordisk madkultur
10. Øge tilgængeligheden af risikovillig kapital fx via Vækstfondens
      muligheder
11. 95%af alle unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse
12. 60% af alle unge skal gennemføre en videregående uddannelse
13. 25%af disse gennemfører en lang videregående uddannelse
14. Skabe en mere positiv udvikling i yderområderne

Opsamling
Generelt flugter Vækstforums nuværende strategi udmærket med de erhvervspolitiske tanker, der ligger i Europa 2020 og regeringsgrundlaget. I det omfang de nævnte udspil omsættes til beslutninger (reguleringsmæssigt, institutionelt, finansielt) vil det kunne skabe ganske interessante betingelser for Vækstforums fremtidige arbejde.

I forlængelse heraf bliver de centrale opgaver i de kommende par år at holde strategisk fokus på, at ”omsætningen” af Europa 2020 til danske strukturfondsprogrammer og dansk regional erhvervspolitik skaber rammer, der:

• gør det muligt fortsat at gennemføre fleksible og ubureaukratiske
  rammeprogrammer, der adresser virksomhedernes umiddelbare
  behov for vækst og kompetenceudvikling, og

• gør det muligt fortsat at investere i regionale rammebetingelser for de
  fremadrettede klynger og erhvervssektorer (som fx sundhed og klima)
  i et koordineret samspil med stat og EU, så overlap og ukoordinerede
  tiltag undgås

Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum diskuterer de strategiske rammer for det fremadrettede arbejde.

Bilag
3a) Samhørighedspolitikken 2014-20
3b) Horizon 2020

Vækstforum besluttede på sit møde den 20. januar 2012
Regionalchef Preben Gregersen introducerede Europa 2020-strategien, de indholdsmæssige rammer for de nye fonde og regeringsgrundlaget.

Selv om fondene endnu er på forhandlingsniveauet, understregede Preben Gregersen, at partnerskabsprocesserne kunne man godt have kendte forventninger til. Også til de regionale vækstforas og andre relevante parters rolle i dem 

• Gå til top

4. Strategiske hovedudfordringer for Nordjylland

Indledning
I dette punkt gives et overblik over hovedresultaterne af Vækstredegørelse 2011 og Frem-Kom2, altså de analyser som Vækstforum selv har igangsat med henblik på at indkredse de vigtigste strategiske udfordringer, som den nordjyske region står overfor. Det understreges, at der i det følgende er sat fokus på udfordringerne, hvilket ikke skal få en til at glemme, at Nordjylland på mange områder klarer sig rigtigt godt.

Vækstredegørelse 2011
Følgende hovedudfordringer fremgå af Vækstredegørelse 2011, som Vækstforum diskuterede på sit møde i december 2011.

Produktivitet
Nordjylland har landets næsthøjeste produktivitetsvækst, kun overgået af Hovedstaden, og en vækst i BNP, som også ligger højt sammenlignet med Danmark som helhed. På trods af dette ligger Danmark og Nordjylland lavt sammenlignet med andre OECD-lande, hvilket trækker konkurrenceevnen i negativ retning.

Kompetenceniveau
Nordjylland har landets mindste andel topledere med en videregående uddannelse, og relativ få af de beskæftigede i regionens virksomheder udfører opgaver, som kræver særligt høje kvalifikationer. Dette peger i retning af, at der er visse barrierer forbundet med at få omsat de højtuddannedes specialiserede viden til konkrete kompetencer i det nordjyske erhvervsliv. Dette problem afspejles også i vanskelighederne ved at nå op på samme niveau som andre regioner med hensyn til ansættelse af personer med videregående uddannelse.

Iværksætteri
Rammebetingelserne forbundet med at starte egen virksomhed i Nordjylland er gode. Trods dette er regionen mindre godt placeret hvad angår faktisk iværksætteraktivitet, og andelen, der udvikler sig til vækstiværksættere, er forholdsvis lille. Etableringsraten er lav, og selvom andelen af iværksættere, der formår at vækste meget i løbet af de første år, er steget, gør de det (stadig) kun i et begrænset omfang. På samme måde skabes der relativt få jobs i iværksætter-virksomhederne, og der ligger en særlig udfordring i at få vækstiværksættervirksomheder til at vokse endnu mere og skabe endnu flere jobs.

Innovation
Inden for innovation og ny teknologi ligger Nordjylland ligger højt internationalt set, men i en dansk sammenhæng dog noget lavere. Endvidere er det andre typer af innovation, nordjyske virksomheder bruger. Dette sker gennem en udbredt kultur for samarbejde i regionen og ikke i så høj grad via direkte målrettede investeringer i forskning og udvikling. Graden af innovation er således direkte forbundet med antallet af specialister og højtuddannede i virksomhederne.

Eksport
Nordjylland ligger lidt efter de øvrige regioner med hensyn til eksport. En del af forklaringen skal findes i den nordjyske erhvervsstruktur, der domineres af mange små virksomheder, der primært har fokus rettet mod hjemmemarkedet. Der er dog statistisk spidsfindighed omkring opgørelsen, idet nordjyske landbrugs- og fiskeriråvarer, som bearbejdes og eksporteres andre steder i landet, ikke tæller med i den nordjyske statistik.

FremKom 2
Den 30. september 2009 besluttede Vækstforum, at der skulle tages initiativ til en nye FremKom 2 analyse, der skulle dække hele arbejdsmarkedet i Nordjylland. Derudover skulle der laves logo, hjemmeside og kompetencedatabase for Fremkom. Nu er analyseresultaterne klar til at blive forelagt Vækstforum. Logoet er også på plads, og fra 20. januar kan alle 21 rapporter downloades fra FremKom´s nye hjemmeside www.fremkom.dk.

Der er selvfølgelig mange resultater af FremKom 2-analysen både i forhold til de enkelte sektorer og de enkelte oplande. I det følgende vil nogle af de tværgående regionale udvekslingstendenser fra hovedrapporten blive opsummeret:

1. På et overordnet niveau tegner analysen et billede af et nordjysk
    erhvervsliv og arbejdsmarked, der er påvirket af finanskrisen.
    Virksomhederne har stort fokus på salg og effektivisering og
    umiddelbart mindre fokus på rekruttering og kompetencebehov.

2. Trods dette er der fortsat behov for kompetenceudvikling, da både
    sektorer i tilbagegang og sektorer i vækst har en stor jobomsætning.
    Derfor vil alle sektorer have brug for nye medarbejdere og nye
    kompetencer.

3. Samtidig påvirker den almindelige udvikling i samfund, teknologi og
    kunder samt den skærpede internationale konkurrence og heraf
    øgede produktionskrav kompetence-kravene til de allerede ansatte i
    virksomhederne.

4. De højtuddannede vil på lidt længere sigt være i høj kurs, og
    analysen peger på et voksende behov for højtuddannet arbejdskraft.

5. Udbuddet af faglærte vil falde mere end efterspørgslen. Især
    efterspørger virksomhederne faglærte, der kan indgå i komplekse
    produktions- og konstruktionsprocesser.

6. Der vil være en faldende efterspørgsel efter ufaglærte, og
    kompetencekravene i de tilbageblevne ufaglærte jobs vil højnes.
    Særligt vil kravene til de ufaglærtes skrive-, læse-, regne-, og it-
    færdigheder højnes markant.

7. Det vil blive vanskeligere at skaffe specialister. Selvom de udgør en
    kvantitativ lille del, er de meget vigtige for udvikling af
    virksomhedernes strategiske og dybt specialiserede kompetencer og
    viden.

8. Der er generelt tilfredshed med udbuddet af arbejdskraften i
    regionen. Kernefagligheden er i orden hos såvel medarbejdere som
    hos nye kandidater.

9. Til gengæld er der stor efterspørgsel efter personlige kompetencer
    som fleksibilitet, serviceorientering, selvledelse og netværk. En anden
    kompetence, som efterspørges, er forretningsmæssig forståelse.
    Dette ønske er målrettet de unge kandidater, der skal være bedre til
    at sætte deres faglige viden ind i en forretningsmæssig kontekst og
    kundebehov.

I forbindelse med offentliggørelsen af FremKom 2-analysen har styregruppen foreslået, at der skal gøres en ganske særlig indsats i 2012 for at skabe debat omkring FremKom 2 og de fremtidige kompetencebehov i sektorer og oplande i Nordjylland, herunder indkalde ideer til handling.

Indstilling
Sekretariatet indstiller,
• at Vækstforum diskuterer de strategiske udfordringer for Nordjylland
  sådan som de tegner sig på baggrund af Vækstredegørelsen 2011 og
  FremKom 2

• at Vækstforum offentliggør FremKom2 og tager orienteringen om
  rapporten til efterretning

• at Vækstforum opfordrer styregruppen for FremKom 2 til at organisere
  det videre arbejde med at informere og følge op rapporten

Bilag
4a) Notat om FremKom 2
4b) Fremkom 2, minihovedrapport
4c) Fremkom 2, hovedrapport

Vækstforum besluttede på sit møde den 20. januar 2012
Henning Christensen gennemgik de ovenfor nævnte strategiske udfordringer for Nordjylland. Udfordringerne er nærmere beskrevet i Vækstredegørelse 2011, som Vækstforum behandlede på sit møde i december 2011.

Med hensyn til Fremkom 2-analysen fremhævede Henning Christensen, at analysen indeholder 4 oplandsrapporter og 16 sektorrapporter, der er brancherelaterede. Sektorerne er: Byggeri, Energi og miljø, Finans- og videnservice, Fødevarer, Handel, IKT, Turisme, Metal, Møbel og beklædning, Oplevelse, Transport, Pleje og omsorg, Undervisning, Offentlig administration, Sundhed og til sidst Øvrig produktion.

Det siger sig selv, at der er mange konklusioner i et så stort analysearbejde. Derfor koncentrerede Henning Christensen sig alene om følgende nedslag i analysens generelle konklusioner:

• I skyggen af finanskrisen: Helt overordnet tegner analysen et billede af et nordjysk erhvervsliv og arbejdsmarked, der er meget påvirket af finanskrisen. Mange virk-somheder giver udtryk for, at de pt. har de medarbejdere og kompetencer, som de netop nu har behov for. Virksomhederne har større fokus på salg og effektivisering end på rekruttering og kompetencebehov

• Stor jobomsætning: Analysen peger også på, at der på trods af moderate vækstperspektiver fortsat er en stor jobomsætning

• Behov for flere ansatte og nye kompetencer de kommende 5 år: Analysen peger også på, at alle sektorer forventer at få brug for nye medarbejdere og nye kompetencer indenfor de kommende 5 år. Samtidig påvirker den almindelige udvikling i samfundet, teknologien, kunderne og den internationale konkurrence kravene til de ansattes personlige kompetencer, så som fleksibilitet, samarbejde og helhedsforståelse.

Vækstforum tog FremKom 2-analysen til efterretning og besluttede at offentliggøre analysen samt at opfordre styregruppen for FremKom 2 til at organisere det videre arbejde med at informere og følge op på rapporten.

• Gå til top

5. Hvad ved vi overordnet om effekt og styring

Læs punktet med grafer her

Indledning
De strategiske rammer nævnt ovenfor vil være væsentlige pejlemærker, men ikke fuldstændig bestemmende for Vækstforum, når den nye erhvervsudviklingsstrategi for perioden 2014-18 skal udarbejdes. Det samme gælder i forhold til initiativer til udmøntning af restmidlerne i den nuværende strategi.

Men det er ikke nok at vælge de rigtige strategiske indsatsområder. Der skal også være en velfunderet viden om, at det virker i praksis, dvs. at indsatserne faktisk resulterer i vækst og beskæftigelse, og at implementeringssystemet hos støttemodtagere er så stærkt, at re-sultaterne ikke mistes.

Derfor opridser dette punkt nedenfor de erfaringer, som implementeringen af erhvervsudviklingsstrategien hidtil har givet med hensyn til effekt og virkning.

Effekt på beskæftigelse og værditilvækst
Region Nordjylland har bedt konsulentfirmaet DAMVAD om at gennemføre en analyse af de forventede effekter af de projekter, som Vækstforum har støttet og forventes at støtte frem til 2013 målt på beskæftigelse og værditilvækst. Analysen inddrager både strukturfondsprojekter og projekter finansieret med regionale udviklingsmidler og er lavet på baggrund af projektmateriale, som Vækstforumsekretariatet har stillet til rådighed for DAMVAD.

DAMVAD estimerer den afledte beskæftigelseseffekt af de nordjyske projekter til at være ca. 15.000 jobs, mens Sekretariatet for Vækstforum korrigerer resultatet til ca. 10.000 jobs ved at gennemføre en skønsmæssig beregning af usikkerhedsfaktorer. Den gennemsnitlige pris for at skabe et nordjysk job gennem projektfinansiering er således estimeret til 188.909 kr. i DAMVADs beregning og 279.856 kr. med sekretariatets korrektion for usikkerheder. Der vurderes at være en positiv effekt på værditilvæksten for projekter igangsat under alle fokusområder. Der er dog stor usikkerhed omkring effekten på efter– og videreuddannelsesprojekterer.

Analysen er blevet gennemført i en periode på ca. tre måneder i efteråret/vinteren 2011 på baggrund af projektmateriale, som Vækstforumsekretariatet har stillet til rådighed for DAMVAD.

Analysen af de beskæftigelsesmæssige effekter er konkret gennemført i fire trin:

• Først blev alle projekter systematiseret og kategoriseret efter
  fokusområde under er-hvervsudviklingsstrategien i forhold til hvilken
  type af aktivitet, der indgår.

• Dernæst blev der via en gennemgang af forskningslitteraturen fundet
  en række studier af effekter inden for områder, der matchede
  grupperingerne af de nordjyske projekter.

• Endeligt blev der ud fra de fundne effektstudier estimeret
  beskæftigelseseffekter af alle de nordjyske projekter fordelt på indsats-
  og fokusområder.

• Slutteligt blev der ud fra eksisterende studier og analyser estimeret,
  hvorvidt de igangsatte projekter har effekt på værditilvæksten.

Analysen tager således ikke direkte udgangspunkt i de konkrete virksomheder og institutioner, som får del i de regionale midler, men har anvendt den internationale og nationale forskningslitteratur. Herved undersøges, med afsæt i statistiske effektstudier, de forventede afledte effekter af de aktiviteter, som igangsættes gennem de regionale projekter. Der knytter sig yderligere en række vigtige antagelser og forbehold til analysens metode, som beskrevet i metoderapporten.

I tillæg til DAMVADS analyse har sekretariatet derfor foretaget en korrektion af resultatet, som bygger på et forsigtigt estimat over hvordan nogle af de væsentligste usikkerheder i metoden kan forventes at påvirke resultatet. Desuden har sekretariatet vurderet den metodiske usikkerhed i DAMVADs analyse, dels ud fra de anvendte effektstudiers sammenlignelighed med Vækstforums projekter, dels ud fra en vurdering af forbehold ved de anvendte metoder. Disse tilføjelser fremgår via den nederste række, og søjlen yderst til højre, i nedenstående tabel - se tabellen i punktet her.

Som det fremgår, er beskæftigelseseffekterne højst inden for direkte virksomhedsservice, mens effekten på værditilvækst er højst inden for sundhed, energi og transport. Det bemærkes, at studier om beskæftigelsesvirkningerne af sidstnævnte områder er meget sparsom, hvilket påvirker metodens sikkerhed.

Styring af projekter - erfaringer fra midtvejsevalueringerne gennemført af COWI
De midtvejsevalueringer, som er gennemført af COWI, viser, at alle projekter i en eller anden udstrækning har behov for at få foretaget mindre justeringer og tilpasninger, jf. ”trafiklysoversigten”. Disse har en sådan karakter, at de vil kunne afklares løbende under pro-jektgennemførelsen. For en mindre del af projekterne er der behov for mere omfattende justeringer.

På baggrund af de hidtil gennemførte midtvejsevalueringer kan der opsummeres følgende læring omkring de forhold, der ofte giver anledning til problemer under implementeringen

Organisering:
• der skal etableres en stærk projektledelse, der kan forankre
  ejerskabet hos partnere og dermed udviklingsperspektiv hos disse
• projektets organisation skal være robust og fleksibel overfor tilpasning
  til uforudsete, uventede og udefra kommende begivenheder
• organiseringen skal ikke være for kompleks – jo mere kompleks, jo
  større risiko for afvi-gelse og problemer undervejs

Virksomhedsinddragelse:
• de projektansvarlige skal være realistiske omkring hvor meget
  virksomhederne kan inddrages, herunder hvor meget tid
  virksomhederne vil bruge på et projekt

• ved klyngesamarbejder og netværk er det vigtigt at have så mange
  aftaler på plads som muligt, inden projektet starter, hvilket kræver et
  klart og appellerende koncept

Mål og effekter:
• det er vigtigt for projektledelsen at fokusere på et mindre antal
  centrale parametre og ikke skyde med spredehagl

• være realistisk omkring opstilling af milepæle for hvornår aktiviteter
  skal være nået og vedrørende opstilling af effektmål (som
  efterfølgende skal kunne måles)

Budget og tidsplan:
• tidsplanen skrider altid – så planlæg fra starten med at projektet kan
  forlænges, uden at organisationen falder fra hinanden

• budgettet holder aldrig – hverken i opadgående eller nedadgående
  retning – så planlæg med en vis finansiel fleksibilitet

Case: Midtvejsevaluering af fødevareklyngen
Et eksempel på nogle af de problemer, som ofte giver implementeringsproblemer, og dermed effektproblemer, er fødevareklyngen, hvor den nuværende organisering har haft til hensigt at styrke samarbejde i hele sektoren og dannelse af udviklingsnetværk på tværs af faglige og geografiske forskelle. COWI finder i sin evaluering, at den løse struktur var god til at komme i gang på, og at noget er lykkedes godt, men i længden skal der mere struktur på samarbejdet og mere fokus på virksomhederne.

Samlet set vurderer evaluator, at Spis Nord i højere grad bør sætte fokus på, at blive en støtte for fødevareerhvervet, og opstiller i det perspektiv en lang række anbefalinger, hvoraf de vigtigste omhandler:

• Organisering: Bottom-up-tilgangen var god til at komme i gang med
  samarbejdet, men nu er der behov for at forstærke organisationen via
  en forretningsmæssig tilgang med egentlig bestyrelse og ledelse.

• Samarbejdsrelationer: Den nuværende konstruktion har medført
  vigtige gevinster i forhold til samarbejdsevnen i klyngen, men nu er
  der behov for mere klar og enstrenget tilgang til
  virksomhedsinddragelsen, som må være det helt centrale
  omdrejningspunkt for klyngen.

• Strategi: Den løse organisation med delklynger er for fragmenteret, og
  der kommer til at mangle en rød tråd for den videre klyngeopbygning
  baseret på fælles konkrete indsatser og aktiviteter. Evaluator anbefaler
  derfor at udbygge denne og udvide tidshorisonten.

• Økonomi: Evaluator anbefaler tildeling af selvstændige midler til en ny
  enhed. I den forbindelse anbefales, som en del af den fremtidige
  finansiering, etablering af en fundraisingfunktion og en udviklingspulje
  til virksomhedsrettede initiativer.

• Synlighed: Evaluator påpeger, at kendskabet til SpisNord er
  begrænset blandt målgrupperne og anbefaler udarbejdelse af en
  egentlig fælles kommunikationsplan for klyngen.

Opsamling
Overordnet set må en potentiel jobskabelse på omkring 10.000 nye arbejdspladser til en pris på under 300.000 kr. anses for tilfredsstillende. Samtidig er der en rimelig balance i strategien mellem de virksomhedsrettede fokuseringer, der skaber mange jobs, og de ramme– og innovationsskabende fokuseringer, der skaber stor værditilvækst på sigt. Jobskabelsen på sidstnævnte fokuseringer er dog metodisk usikker.

Nordjylland er en af de Vækstfora, der investerer mest i virksomhedsrettede rammeprogrammer og mindst i klynger. Det er en central problemstilling om dette forhold fremover skal være det samme, hvor svaret bl.a. vil afhænge af, hvad der fra EU's og regeringens side lægges op til omkring den fremtidige erhvervsstrategi- og service. Som det ses af punkterne ovenfor lægges der både fra EU og regeringen tilsyneladende op til en mere sektorfokuseret erhvervspolitik.

For så vidt angår styringen og implementeringen af enkeltprojekter er der draget en lang række erfaringer på baggrund af de gennemførte midtvejsevalueringer, som har vist sig at være et nyttigt redskab til bedre forståelse og dialog med projekterne om effektiv imple-mentering. Denne viden kan forfines og systematiseres yderligere og gøres til et godt sup-plerende redskab allerede ved projektprioriteringen i Vækstforum.

Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum diskuterer strategiens overordnede effekter og styringen af projekter.

Bilag
5a) Notat om DAMVADs analyse
5b) DAMVADS analyse
5c) Trafiklys - COWIs midtvejsevalueringer
5d) Notat om evaluering af fødevareklyngen

Vækstforum besluttede på sit møde den 20. januar 2012
Henning Christensen præsenterede konsulentvirksomheden Damvads analyse – herunder den metode, som Damvad har anvendt for at beregne jobskabelsen. Metoden er stadig usikker, så man skal være varsom med at bruge den for håndfast på de enkelte fokusområder i strategien. Dog vurderes det samlede resultat omkring jobskabelse at være rimeligt sikkert.

Herefter præsenteredes den viden om projektgenerering og projektstyring, som er høstet via COWIs midtvejsanalyser, en viden som giver både ansøgere og sekretariatet bedre muligheder for udvikle, udvælge og gennemføre projekter. Henning Christensens plancher er vedlagt dette referat.

Vækstforum tog orienteringen om strategiens overordnede effekter og styring til efterretning.

• Gå til top

6. Initiativer på kort og mellemlangt sigt

På mødet lægges der op til debat af, hvilke initiativer Vækstforum - og partnerskabet omkring Vækstforum – kan tage for dels at påvirke de rammer, der skal arbejdes under efter 2014, dels for bedst at anvende de restmidler, der er tilbage i den nuværende periode.

Hvordan påvirkes de strategiske rammer (det mellemlange sigt):
• Aktivt deltage i udformningen af de fremtidige strukturfonde, hvor
  Vækstforum over det kommende 1½ år vil blive inddraget i
  diskussionen om et nyt program for samhørighedspolitikken, primært
  det klassiske Regional- og Socialfondsprogram, men også programmet
  for territorialt samarbejde (Interreg) og for landdistrikterne

• Bruge den regionale partnerskabsaftale med regeringen, som på ny vil
  blive indgået i 2012 (og 2013). I forhandling berøres en række centrale
  emner af betydning for erhvervsudviklingen og udvalgte
  flagskibsinitiativer aftales. Dette kan samtidig være en platform for at
  påvirke de dele af regeringsgrundlaget, som er specielt relevant for
  regional erhvervs- og kompetenceudvikling

• I forhold til ovennævnte skal Vækstforum derfor tage stilling til, om
  rammer og finansiering for den nuværende strategi er tilstrækkelige,
  og hvis ikke, hvad der skal søges ændret. Der kan fx udarbejdes
  et ”positionspapir” som platform for fælles nordjysk handling og
  etableres en ”lobby task force”, som søger indflydelse

• Senere i processen, fx på et af de sidste møder i år 2013, når de
  overordnede rammer er mere afklarede, kan der udarbejdes
  en ”stafet” fra det afgående Vækstforum til det tiltrædende omkring de
  indholdsmæssige anbefalinger til en ny strategi og dens
  indsatsområder

Optimal anvendelse af Vækstforums eksisterende midler (det korte sigt):
• Vækstforum besluttede på det seneste møde, at den centrale pulje (på
  36 mio. kr. plus kommende tilbageløbsmidler) skal udmøntes i år i
  nogle få stærke initiativer. Ideer hertil skal derfor spilles ind, så der
  inden sommerferien kan forelægges en prioriteret liste om anvendelse
  af restmidlerne

• Et udgangspunkt for forslag til anvendelse af restmidler kunne fx
  være:
  - flagskibsinitiativerne i partnerskabsaftalerne
  - de fokusområder i strategien, der bevillingsmæssigt halter bagud
  - yderligere initiativer for yderområderne
  - en kombination af ovennævnte

• Endvidere kan aktiv ”fundraising” i forhold til eksterne kasser og fonde
  bidrage til at udvide Vækstforums økonomiske råderum og dermed
  strække restmidlerne

Indstilling
Det indstilles, at Vækstforum diskuterer mulige initiativer på kort og mellemlang sigt.

Bilag
6a) Vækstforums indspil til partnerskabsaftale 2012 med regeringen
6b) Vækstforums forbrug til dato fordelt på indsatser og fokusområder

Vækstforum besluttede på sit møde den 20. januar 2012
Ulla Astman samlede erfaringerne fra de foregående punkter op. På denne baggrund diskuterede Vækstforums medlemmer flere forskellige ideer og problemstillinger. På denne baggrund opsummerede Ulla Astman de initiativer, der skal arbejdes videre med:

1. Energirenovering: På baggrund af de erfaringer som flere nordjyske organisationer har gjort omkring energirenovering, bør der iværksættes et bredt dækkende nordjysk projekt, som både nedbringer energiforbruget, forbedrer håndværkerkompetencer og udvikler virksomheder. Konkret kan der passende tages udgangspunkt i Smart City DKs samarbejdsprojekt med kommunerne om energirenovering

2. Sundheds- og velfærdsteknologi: Konkret indgå i udviklingen af projektet TeleCare Nord, således at ny teknologi i højere grad end nu bliver til glæde for patienten og samtidig er med til at udvikle nordjyske kompetencer og virksomheder på området

3. Støtteordninger: Organisere oplysende og opsøgende aktiviteter, der kan bistå virksomhederne med viden og vejledning om forskellige støtteordninger – både europæiske, nationale og regionale, herunder om muligt støtteordninger der kan bruges til at forbedre de ufaglærtes kvalifikationer, jf. bl.a. konklusionerne i Fremkom 2

4. Turisme og oplevelsesøkonomi: Undersøge hvordan relationerne kan styrkes mellem forskellige organisationer og projekter inden for turisme og oplevelsesøkonomi, således at der kan udvikles nye initiativer og synergi på området

Vækstforum opfordrede sekretariatet til at udarbejde projektskitser til en første behandling på Vækstforums møde den 6. marts 2012.

Fødevarer:
I forlængelse af dette punkt drøftede Vækstforum midtvejsevalueringen af fødevareindsat-sen. Der blev alene tid til en kort overordnet drøftelse, men der var dog enighed i Vækstforum om, at der nu skal ”hankes op” i området, da klyngens synlige resultater og gennemslag er et problem.

Ulla Astman sammenfattede, at der ser ud til at være behov for en ny og mere slagkraftig organisering med en højere grad af virksomhedsinddragelse og synlige resultater.

Hun opfordrede sekretariatet til organisere den nødvendige proces, således at der kan fremlægges et forslag vedrørende fødevareklyngens fremtid til drøftelse på Vækstforums møde den 6. marts 2012.

• Gå til top

7. Kommende møder

Vækstforum har fastsat sine møder for 2012. Indstillingsudvalget vil fastsætte sine møder for året, når udvalget mødes den 15. februar 2012. På denne baggrund vil ansøgningsfrister for 2012 også blive fastlagt.

• Gå til top

8. Eventuelt

Intet.





 

• Kontaktperson:
• Vicekontorchef Ulla Christensen
• Tlf. 9635 1303
• Opdateret d.
• 14. februar 2012