Referat af Vækstforums møde den 18. juni 2008

Til stede: 
Ulla Astman, Anny Winther, Finn Kjærsdam, Annette Drivsholm, Birte Dyrberg, Erling Henningsen, Hans Christian Maarup (til og med pkt. 4), Karen Melson, Kathrine M. Jensen, Kurt T. Nielsen, Lars Mahler, Mogens Gade, Ole B. Sørensen (til og med punkt 5)

Afbud fra: 
Peter Finnerup, Bodil Brander Christensen, Erik Hove Olesen, Erik Sørensen, Henrik Ringbæk Madsen, Knud Kristensen, Poul Roesen, Erik. H. Andersen.

Oplæg om Lille Vildmose ved centerleder Bo Gregersen

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé
Centerleder Bo Gregersen gav en introduktion til Lille Vildmosecenteret.

Lille Vildmose er Danmarks største fredede område og Europas største bevarede højmose. I 2006 stiftede Sejlflod Kommune den erhvervsdrivende fond Lille Vildmosecentret. Fonden står for driften af et nyt 1100 m2 stort formidlingscenter.

Lille Vildmosecentret ønsker at udvikle sig til en dynamo for lokal udvikling og at virke som omdrejningspunkt for genopretning og udvikling af dynamisk natur. Som en logisk følge heraf, skal centret virke som besøgscenter for hele Lille Vildmose, Nordeuropas største højmose.

Centrets opgave er at skabe en helhed af oplevelser i mosen bl.a. gennem udstillinger og oplevelsesbaserede aktiviteter. Lille Vildmosecentret skal primært formidle og synliggøre de unikke natur- og kulturhistoriske træk i og omkring Lille Vildmose.

Bilag til dagens møde

Bilag til Vækstforums  møde (uden ansøgninger) kan hentes her som pdf-fil.

1. Godkendelse af dagsorden

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé
Dagsorden til mødet herunder fastsættelse af mødets temaer er aftalt i samarbejde Vækstforums formandskab. Der henvises generelt til nedenstående punkter.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender dagsordenen som grundlag for dagens møde.

Beslutning
Vækstforum godkendte dagsordenen som grundlag for dagens møde.

2. Godkendelse af referat

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé
Referat af Vækstforums seneste møde den 29. april 2008 er tidligere udsendt efter forudgående godkendelse i formandskabet. Der er ikke indkommet kommentarer eller bemærkninger til referatet fra øvrige medlemmer af Vækstforum.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender referatet af Vækstforums møde den 29. april 2008.

Beslutning
Vækstforum godkendte referatet af Vækstforums møde den 29. april 2008.

3. Partnerskabsaftalen mellem Vækstforum og regeringen

J.nr. 1-30-76-0008-07

Resumé:
Økonomi- og Erhvervsministeren har inviteret Formandskabet til en politisk drøftelse den 20. juni 2008 af den regionale partnerskabsaftale, som blev indgået i juni 2007. Derfor skal Vækstforum forberede det nordjyske indspil til mødet og fastlægge et forhandlingsgrundlag for formandskabet. Fra Formandskabets side er der primært peget på to emneområder, dels opfølgning på infrastrukturkommissionens arbejde, specielt IKT og intelligente transportsystemer, dels energi, klima og miljø.

Som forberedelse til mødet med Økonomi- og Erhvervsministeren afholdes der et møde på embedsmandsplan den 12. juni. Vækstforum vil den 18. juni blive orienteret nærmere om resultatet af dette møde, som ventes at blive retningsgivende for hvilke emner ministeren ønsker at drøfte den 20. juni.

Som grundlag for mødet med Økonomi- og Erhvervsministeren har sekretariatet udarbejdet en statusoversigt over igangværende initiativer, som viser, at der i løbet af det første år af aftalen er udarbejdet 65 projektforslag indenfor partnerskabsaftalens 30 initiativområder, hvoraf 42 projektforslag er godkendt i Vækstforum og er under implementering.

Beskrivelse
Som forberedelse til Formandskabets møde med Økonomi- og Erhvervsministeren den 20. juni 2008 diskuterede Vækstforum den 29. april mulige emner som nye indspil til justering/revision af partnerskabsaftalen med regeringen. Vækstforum besluttede, at Partnerskabsaftalen, herunder indspil til nye initiativer, skulle drøftes nærmere på mødet d. 18. juni 2008.

Nye initiativer fra Vækstforum
Formandskabet har som oplyst på mødet den 29. april peget på følgende indspil i prioriteret rækkefølge:

Prioritet a:

  • Opfølgning på infrastrukturkommissionens arbejde, specielt IKT og intelligente transportsystemer 
  • Energi, klima og miljø

Prioritet b:

  • Kvalificeret arbejdskraft 
  • Uddannelse (yderområde og samarbejde)

For så vidt angår de to initiativer under prioritet a har sekretariatet udarbejdet en uddybende beskrivelse, jf. bilag 3a, som på statslig anmodning forlods er sendt til ministeriets embedsmænd. Der er dog alene tale om et udkast, som kan ændres af Vækstforum.

Nye initiativer fra regeringen
Som forberedelse til mødet med Økonomi- og Erhvervsministeren afholdes der et forberedende møde på embedsmandsplan den 12. juni. Der vil på mødet blive orienteret nærmere om resultatet af mødet, som ventes at blive retningsgivende for hvilke emner ministeren ønsker at drøfte den 20. juni.

Rådet for Teknologi og Innovation (RTI) under Videnskabsministeriet har dog allerede meldt ud direkte til de regionale vækstfora, at RTI ønsker et tættere samarbejde. RTI er den centrale statslige myndighed, når det drejer sig om styrkelse af den virksomhedsrettede innovation og vidensamarbejde. RTI råder over kr. 800 mio. årligt, som udmøntes nationalt, men har stor betydning for den regionale vækst og udvikling, da størstedelen af midlerne tildeles væsentlige regionale aktører. Midlerne har således en tydelig regional dimension og kan dermed bidrage til at understøtte det regionale fokus på øget innovation og vidensamarbejde.

Med henblik på øget samarbejde har RTI udarbejdet et notat kaldet ”Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne”. Notatet er vedlagt dette dagsordenspunkt som bilag 3b. Notatet bygger bl.a. på rundbordsamtaler afholdt i december 2007 mellem RTI og de regionale vækstsekretariater. RTI foreslår samarbejde på følgende strategiske områder:

  1. Styrkede samarbejdsstrukturer på både administrativt og politisk niveau 
  2. Fælles pilotprojekter og initiativer 
  3. På længere sigt udvikling af større strategiske satsninger, evt. gennem fælles udbud

RTI ønsker et samarbejde, baseret på ligeværdighed, frivillighed og fleksibilitet i regi af partnerskabsaftalen. Der indgår ikke økonomiske forpligtigelser i samarbejdet.

Øvrige emner
Ved siden af forslag til nye initiativer er det muligt at bringe andre emner i spil. Fra Væksthuset er det fx blevet peget på et væsentligt likviditetsproblem forbundet med strukturfondsprojekter, jf. problemerne med programmet Virksomheder i Vækst. Andre emner kan bringes op.

Status for igangværende initiativer
Som oplyst på mødet den 29. april har sekretariatet udarbejdet en statusoversigt over igangværende initiativer. Afrapporteringen indeholder tre typer af initiativer: 

  • Initiativer udviklet før Partnerskabsaftalen og indarbejdet heri 
  • Initiativer udviklet direkte på baggrund af Partnerskabsaftalen 
  • Initiativer udviklet til REUS med stor relevans for Partnerskabsaftalen.

Initiativer udviklet direkte på baggrund af Partnerskabsaftalen har en særlig status, fordi Vækstforum selv har initieret disse i samarbejde med centrale regionale partnere, jf. bilag 3c.

Til dagens møde har sekretariatet opdateret statusoversigten, som viser, at der i løbet af det første år af aftalen er udarbejdet 65 projektforslag indenfor partnerskabsaftalens 30 initiativområder, hvoraf 42 projektforslag er godkendt i Vækstforum og under implementering.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum

  • diskuterer initiativer og emner til mødet med Økonomi- og Erhvervsministeren 
  • melder positivt tilbage på udspillet fra RTI i regi af partnerskabsaftalen 
  • tager den fremlagte afrapportering på partnerskabsaftalen til efterretning

Beslutning
Ulla Astman orienterede om mål og betingelser for formandskabets møde med Økonomi- og Erhvervsministeren den 20. juni 2008.

Herefter gennemgik Dorte Stigaard det netop modtagne udkast til tillægsaftale punkt for punkt. Aftalen er et kompromis mellem Vækstforums oplæg til en kommende aftale og Økonomi- og erhvervsministeriets indledende administrative anbefalinger til aftalen. Aftalen indeholder ikke gensidige økonomiske forpligtigelser men hensigter.

På mødet gav Vækstforum udtryk for følgende synspunkter.

  • Partnerskabsaftalen er et godt grundlag for en samtidig implementering af egen strategi og regeringens globaliseringsstrategi. Aftalen er et grundlag for gensidigt forpligtende samarbejde og løbende dialog. 
  • På samme måde som Vækstforum har afrapporteret om sine aktiviteter under aftalen, bør regeringen gøre det samme,med henblik på at styrke synlighed om de fælles initiativer 
  • Vækstforum er indforstået med, at Økonomi- og Erhvervsministeren ikke kan drøfte finansiering på mødet med formandskabet, men opfordrer til, at partnerskabsaftalen i højere grad indtænkes i de kommende finanslovsforhandlinger, så midler til aftalen kan indgå i de fremtidige forhandlinger.

Endvidere drøftede Vækstforum Danmarks Vækstråds appel til at fremme samarbejdet mellem de enkelte Væksfora, så paralleludvikling af mere eller mindre enslydende projekter kunne undgås. Vækstforum pointerede, at selv om det ikke fremgår af den afrapportering, Danmarks Vækstråd har taget udgangspunkt i, er der faktisk allerede indledt samarbejde mellem Nordjylland og Midtjylland på områderne energi, fødevarer samt film og nye medier.

På baggrund af ovenstående besluttede Vækstforum - udover de anbefalinger der allerede blev vedtaget på Vækstforums møde den 29. april 2008 - at opfordre formandskabet til at bringe følgende initiativer og emner frem for Økonomi- og Erhvervsministeren: 

  • Større statslig engagement indenfor markedsføring af oplevelsesøkonomi og turisme, særligt fokus på markedsføring af hele Danmark i udlandet. 
  • Øget fokus på nordjyske klynger, specielt byggeri og fødevarer. 
  • Likviditetsproblemet i forhold til Væksthus Nordjylland og Visit Nordjylland.

Vækstforum var enige om, at indspillet fra RTI til partnerskabsaftalen var positivt.

Vækstforum tog i øvrigt den fremlagte afrapportering af initiativer under partnerskabsaftalen til efterretning.

Bilag:
a) Forslag vedrørende IKT, intelligente transportsystemer, energi, klima og miljø
b) Platform for strategisk samarbejde mellem RTI og regionerne
c) Afrapportering på partnerskabsaftalens regionale initiativer

4. Afrapportering af Vækstpakken baseret på status for 2. halvår af 2007

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé:
De 21 projekter i den nordjyske vækstpakke 2005- 2009 afrapporterer halvårligt om projekternes fremdrift, indhold, økonomi, milepæle og forventede effekter. Vækstforum orienteres hermed om afrapportering for vækstpakkeinitiativerne for andet halvår 2007. Generelt er projekterne i god fremdrift og overholder de aftalte milepæle. Et enkelt projekt fremhæves i denne afrapportering på grund af særlige problemer med milepælsplanen og en gennemført midtvejsevaluering, som ligger op til reduktion i det oprindelige beløb for dette projekt.

Flemming Larsen, Væksthuset vil på mødet give en introduktion til ”Virksomheder i vækst”/”accelerator” som eksempel på ét af projekterne under Vækstpakken.

Sagsfremstilling:
I forbindelse med vedtagelsen af Vækstpakken blev der opstillet halvårlige milepæle samt effektmål for alle initiativerne. Dette er nu fjerde runde af afrapportering, som omfatter samtlige projekter under Vækstpakken, også de projekter hvor regionen ikke har direkte kompetence, jf. nedenfor.

Vækstpakken er på i alt 200 millioner kr. fordelt på seks forskellige statslige puljer, heraf har Vækstforum kompetence ift. to af puljerne, de såkaldte "aktstykke- og brobygningsmidler". Denne kompetence udøves i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen, idet midlerne er givet som rammebevillinger på samlet 76 mio. kr. fra Erhvervs- og Byggestyrelsen til Nordjylland. Skulle et projekt ikke følge milepælene, kan Vækstforum alene vælge at bringe eventuel støtte givet under aktstykke- eller brobygningsmidlerne i bero. De øvrige puljer under Vækstpakken har Vækstforum ingen direkte ansvar/kompetence over, idet det er de enkelte bevillingsgivere (statslige myndigheder) og ansøgere, der har indgået en bevillingsaftale. Dog afrapporterer sekretariatet som nævnt alle projekter, som derfor forelægges Vækstforum.

Generelt kom projekterne senere i gang end planlagt grundet genbehandlingen af Vækstpakken i december 2005 og den lange sagsbehandlingsproces hos forskellige myndigheder. I forbindelse med ansøgningsprocessen hos de bevilgende myndigheder er der i øvrigt i enkelte tilfælde sket ændringer i projektets økonomi og indhold. Vækstforum er løbende orienteret herom.

Overordnet indtryk
Det overordnede indtryk er, at langt de fleste af projekterne kører planmæssigt, og at der er god fremdrift. Projekterne følger generelt de aftalte milepæle. Nogle projekter har opnået en bedre målopfyldelse end oprindeligt forudsat, mens enkelte projekter har problemer med nogle af milepælene.

Hvad angår effekter, er det for flere af projekterne lidt for tidligt at opgøre effekter på beskæftigelse ud over de jobs, som projekterne i sig selv direkte genererer. Nogle af effekterne, som er beskrevet i Vækstpakken, forudsættes desuden først at ske på sigt. Projekterne afrapporterer ifølge deres bevillingsvilkår detaljeret om effekter (antal skabte jobs – direkte og indirekte – meromsætning, mereksport samt effekter i form af nye samarbejder) i forbindelse med deres afslutning. Derfor er der en kvantitativ opgørelse på vej fra flere projekter. Vækstforum vil således senere få en aggregeret opgørelse over jobskabelseseffekter hvor muligt.

Afvigelser
Med hensyn til enkelte projekter og afvigelser skal projektet Teknologicenter for 4. generations trådløs kommunikation – Software Defined Radio (CSDR) særligt fremhæves denne gang, idet der har været større afvigelser fra den oprindelige plan. Der er ligeledes afvigelser på projektet Nordjysk netværk til sporbarhed af fødevarer, men der er allerede orienteret herom på mødet den 29. april, hvor Vækstforum indstillede en forlængelse til Erhvervs- og Byggestyrelsen.

CSCR er organiseret som et konsortium omfattende Aalborg Universitet, Ingeniørhøjskolen i København, Teknologisk Institut, det nordjyske telekommunikationssamarbejde NorCom samt ITEK (DI). Eftersom der er tale om en strategisk og langsigtet satsning, er det forudsat i Vækstpakken, at projektets resultater på kortere sigt måles i forhold til antal ideer, patenter og deltagende virksomheder. Projektet har generelt haft god fremdrift ift. virksomhedsinddragelse og identifikation af patenterbare ideer, men har ikke kunnet leve op til milepælen om endelig patentering af 6 ideer. Dette skyldes ifølge projektet to forhold. Dels at projektet ikke som oprindeligt forudsat har sit primære fokus på at skabe rene forskningsprojekter, som kan generere patenter, men i stedet (i overensstemmelse med kravene til regionale teknologicentre) søger at skabe samarbejdsprojekter med eksisterende virksomheder med fokus på udvikling snarere end forskning. Dels er det på den måde blevet vanskeligere for centeret at påvirke antallet af patenter. Desuden tager patenteringsprocessen typisk 4-6 år.

Sekretariatet har afholdt møde med projektet om, hvordan projektets resultater alternativt kan følges på kort sigt. Her vil opfyldelsen af de handlingsplaner, der godkendes ift. Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) være oplagte målepunkter, herunder især projektets evne til at etablere forpligtende samarbejder med virksomheder i faglige projekter. Projektet samarbejder med 13 virksomheder i faglige projekter, mens yderligere 21 virksomheder har deltaget i centerets videnspredningsaktiviteter.

Der er på foranledning af FI gennemført en ekstern midtvejsevaluering af projektets fastlagte mål og milepæle i handlingsplanerne samt anvendelsen af de økonomiske midler. Evalueringen anbefaler, at FI overvejer at reservere ca. 25% af de VTU-midler, der er allokeret til 4G centeret til andre formål, da det ikke anses for helt sandsynliggjort, at centeret vil være i stand til at anvende hele bevillingen inden for den 4-årige projektperiode. Dette svarer til en reduktion af VTU-bevillingen på 4,5 mio. kr. Det fremgår af evalueringen, at styregruppen samlet set oplever projektet som i god fremdrift – undtagen hvad angår kommercialiseringsaktiviteterne.

Sekretariatets kommentarer
Vækstforum har kompetence til at påvirke dette projekt, hvad angår den del, der finansieres af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Hvad angår problemstillingen omkring manglende patenteringer, vurderer sekretariatet, at projektets fokus på at skabe vækst via samarbejder med eksisterende virksomheder snarere end patenter via forskning er en naturlig konsekvens af det set-up, der er for de regionale teknologicentre. I det omfang der sættes gode og virksomhedsrelevante aktiviteter i gang – hvilket midtvejsevalueringen peger på er sket - ser sekretariatet derfor ingen grund til at gribe ind i projektet. Jf. midtvejsevalueringen er der dog skabt tvivl, om projektet vil kunne bruge de samlede midler.

Indstilling:
Sekretariatet indstiller, at

  • Vækstforum godkender, at CSDR-centerets resultater fremover måles ift. virksomhedsdeltagelse og overholdelse af milepælene i de vedtagne handlingsplaner og ikke i forhold til endelig patentering af ideer. 
  • Vækstforum tager orienteringen om midtvejsevalueringen af CSCR-centeret samt FIs eventuelle beskæring af bevillingen til efterretning. 
  • Vækstforum tager den samlede afrapportering i bilaget til efterretning og 
    • sender denne til de respektive myndigheder, der har givet bevilling 
    • følger op på projekterne som skitseret i bilaget

Beslutning
Flemming Larsen, direktør for Væksthus Nordjylland, gav en introduktion til ”Virksomheder i vækst”/”Accelerator” som eksempel på ét af projekterne under Vækstpakken.

Projektet ”Virksomheder I Vækst” modtog oprindelig en bevilling på 46 mio. kr. fra Socialfonden. Den netop gennemførte evaluering viser, at 142 nordjyske virksomheder har deltaget heraf er ca. 4200 medarbejdere er blevet kompetenceudviklet. Der er etableret 475 nye arbejdspladser og skabt en meromsætning på knap 1 mia. kr. Evalueringen viser, at virksomhederne har vurderet en høj grad af tilfredshed med programmet.

Projektet videreføres nu i form af ”Flere Virksomheder I Vækst” (kendt som VIV-Extended), der blev indstillet til en bevilling på 57 mio. kr. på Vækstforums møde den 28. november 2007.

Vækstforum tog Flemming Larsens præsentation af effekterne af ”Virksomheder i Vækst” til efterretning og glædede sig over de umiddelbart positive resultater.

Med hensyn til spørgsmålet om Forsknings- og Innovationsstyrelsens eventuelle beskæring af ”Teknologicenteret for 4 generations trådløs kommunikation” besluttede Vækstforum at kontakte Forsknings- og Innovationsstyrelsen med en anbefaling om, at der åbnes mulighed for at dele projektet i to faser, således at der efter år 2010 kan gives bevilling til projektets del II af de midler, som nu falder tilbage til Styrelsen. Endvidere godkendte Vækstforum, at teknologicenterets resultater fremover måles i forhold til virksomhedsdeltagelse og overholdelse af milepælene i de vedtagne handlingsplaner og ikke i forhold til endelig patentering af ideer.

Afslutningsvis behandlede Vækstforum den generelle afrapportering af Vækstpakken og godkendte den samlede afrapportering. Der vil herefter blive taget skridt til at sende afrapporteringen til de respektive myndigheder, der har givet bevilling. Ligesom der vil blive fulgt op på projekterne som skitseret i bilaget.

Bilag: 

  • Statusbeskrivelse for Vækstpakken, 2. halvår 2007 
  • Afrapportering af de enkelte vækstpakkeprojekter, 2. halvår 2007

5. Kommunikationsstrategi

J.nr. 1-30-76-23-0030-08

Resumé
Kommunikation er centralt for at profilere Vækstforum som et visionært og debatterende forum, der sætter den strategiske dagsorden inden for nordjysk vækst og erhvervsudvikling. For at styrke profileringen af Vækstforum fremlægges en revideret kommunikationsstrategi samt en ny handlingsplan med en række initiativer, der er udarbejdet på baggrund af kommunikationsstrategien drøftet i januar 2007.

Beskrivelse
Vækstforum vedtog i januar 2007 en kommunikationsstrategi, der beskriver, hvordan man ønsker at henvende sig til forskellige målgrupper gennem en række kanaler. Åbenhed og gennemsigtighed er nøgleordene, uanset om kommunikationen foregår gennem Vækstforums hjemmeside, pressen, møder, konferencer, Regional Udviklings eget magasin Zoom eller andet skriftligt materiale.

På trods af prioriteringen af formidling og kommunikation i etableringen af Vækstforum Nordjylland er der stadig rum for forbedringer på en række områder. Denne problemstilling gør sig også gældende på landsplan, hvor de regionale vækstfora af det private erhvervsliv i et vist omfang har været kritiseret for manglende synlighed. Vækstforum står derfor over fortsat udfordring i forhold til at etablere tættere bånd med både nuværende og nye samarbejdspartnere og i forhold til at skabe endnu mere opmærksomhed omkring sit arbejde.

På baggrund af erfaringerne fra det første års arbejde i Vækstforum fremlægges en opdateret kommunikationsstrategi samt handlingsplan og budget for en øget kommunikationsindsats i perioden fra medio 2008 til ultimo 2010. Som en del af den styrkede indsats på området foreslås det at ansætte en medarbejder i samme periode, der konkret skal arbejde for implementering af strategien. Målet med handlingsplanen er at styrke Vækstforums profilering via en målrettet indsats på følgende tre hovedområder: 

  • Styrke Vækstforums profil som et visionært, debatterende og dagsordensættende 
  • Styrke synligheden af Vækstforums rolle som en stærk og innovativ samarbejdspartner 
  • Styrke pressens bevågenhed og det alment offentlige kendskab til Vækstforum.

Udover fortsat udvikling af hjemmesiden og profilering af Vækstforum i magasinet Zoom foreslås en række andre værktøjer til implementering af kommunikationsstrategien. Som eksempler kan nævnes: 

  • Vækstforum tema- og pressemøde 
  • Åbent hus på igangsatte projekter støttet af Vækstforum 
  • Presse på månedens Vækstforum-projekt 
  • Udarbejdelse af en intern portefølje med gode Vækstforum-historier 
  • Udarbejdelse af profileringsavis i samarbejde med større dagblad 
  • Debatinitiativer 
  • Etablering af interne procedure for optimering af presseinitiativer 
  • Konferencer og topmøder

Indstillingsudvalget besluttede på sit møde den 3. juni at indstille til Vækstforum at der gives bevilling til at finansiere kommunikationsstrategien for perioden medio 2008 til ultimo 2010, jf. punkt 11 på dagsordenen.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum 

  • godkender udkast til kommunikationsstrategi og handlingsplan 
  • behandler Indstillingsudvalgets indstilling vedr. finansiering af strategien under punkt 11 på dagsordenen.

Beslutning
Vækstforum betonede, at udgangspunktet for en kommende kommunikationsstrategi er ønsket om at formidle og synliggøre resultaterne af Vækstforums arbejde. At der faktisk kommer øget vækst og udvikling ud af de strategier og langsigtede projekter, som udarbejdes og godkendes i Vækstforum.

Til at formidle resultaterne kunne udgangspunktet være den gode historie måske præsenteret som ”Månedens projekt”. Til brug herfor besluttede Vækstforum, at alle store projekter som får støtte i fremtiden skal forpligtiges til at stille sig til rådighed med både nøgleoplysninger (indhold og gennemførelse med mere) og arrangementer, som kan være med til at give offentligheden et direkte og praktisk indtryk af Vækstforums arbejde.

Som effektiv kommunikationskilde pegede Vækstforum også på virksomhedernes organisationer som, hvis de informeres rigtigt, er i stand til at bringe budskabet bredt ud.

Med disse bemærkninger godkendte Vækstforum kommunikationsstrategien med tilhørende handlingsplan. Med hensyn til bevilling af midler blev dette spørgsmål behandlet som et selvstændigt punkt i forbindelse med behandlingen af bilag 11b.

Bilag 

  • Udkast til kommunikationsstrategi og handlingsplan

6. Afrapportering af Handlingsplan 2007

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé
Sekretariatets udkast til afrapportering af Handlingsplan 2007 fremlægges hermed til Vækstforums kommentering og godkendelse. Afrapporteringen dækker perioden for handlingsplanen, dvs. januar 2007 til maj 2008.

Beskrivelse
Sekretariatet har udarbejdet et udkast til afrapportering af Handlingsplan 2007. Afrapporteringen dækker perioden januar 2007 – maj 2008, dvs. perioden fra etableringen af det permanente Vækstforum og frem til revisionen af handlingsplanen i foråret 2008. Afrapporteringen beskriver Vækstforums arbejdsopgaver på følgende områder:

  • udarbejdelse af den regionale erhvervsudviklingsstrategi 
  • etablering af / opfølgning på partnerskabsaftalen med regeringen 
  • afholdelse af møder i Vækstforum og tilknyttede udvalg 
  • samarbejde med andre regioner og erfaringer med kommunikation 
  • implementering af strategiens indsatsområder 
  • bevillinger til ansøgninger samt disses fordeling på finansieringskilder

Afrapporteringens konklusioner
Efter etableringen af det permanente Vækstforum i forbindelse med strukturreformen ved indgangen til 2007 har en af de største opgaver været at udvikle en regional erhvervsudviklingsstrategi. Strategien blev vedtaget i foråret 2007 og indeholder syv indsatsområder, som Vækstforum ønsker at fokusere på. Med vedtagelsen af erhvervsudviklingsstrategien og tilhørende Handlingsplan 2007 (dækkende perioden frem til maj 2008) var Vækstforum i stand til at behandle en lang række ansøgninger indsendt under strategiens indsatsområder. Ansøgningsmængden har været omfattende og afspejler en stor interesse blandt regionens aktører.

Der er under Handlingsplan 2007 givet indstilling om bevilling på i alt 408,8 mio. kr. til: 

  • 67 store projekter (gennemsnitlig bevilling på 6,1 mio. kr.), 
  • 57 små projekter (gennemsnitlig bevilling på 211.000 kr.) og 
  • 17 fra kategorien ”andet” (primært medlemskaber).

Med hensyn til de nærmere detaljer om aktiviteter under de enkelte indsatsområder i erhvervsudviklingsstrategien henvises til rapporten.

En anden prioriteret opgave under Handlingsplan 2007 har været indgåelsen af en partnerskabsaftale mellem Vækstforum Nordjylland og regeringen. Partnerskabsaftalen indeholder lige som erhvervsudviklingsstrategien syv prioriterede indsatser og herunder 30 initiativer. Vækstforum rettede i efteråret 2007 henvendelse til en række tovholdere med henblik på implementering af aftalens initiativer. Som det fremgår af punkt 3 er realiseringen af partnerskabsaftalen i god gænge.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum kommenterer og godkender udkast til afrapportering af Handlingsplan 2007.

Beslutning
Vækstforum godkendte udkast til afrapportering af Handlingsplan 2007 med henblik på offentliggørelse.

Bilag 

  • Udkast til afrapportering af Handlingsplan 2007.

7. Udpegning til ”Center for Regional udvikling”

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé:
Vækstforum bevilligede den 28. november 2007 i alt 3.500.000 kr. til Center for Regional Udvikling. Centeret fungerer som en paraply for den forskning som foregår i miljøerne på AAU. Fokus er regional udvikling og Centeret vil derfor komme til at spille en afgørende rolle som forum for dialog og samarbejde med regional udvikling som det helt centralt omdrejningspunkt. Den via Vækstforum kommunalt udpegede repræsentant i centrets styregruppe (referencegruppe) skal erstattes, da vedkommende har fået andet arbejde.

Beskrivelse
Inden den ovenfor nævnte bevilling blev givet behandlede Vækstforum den 4. december 2006 en anmodning fra Center for Regional Udvikling på Aalborg Universitetet om, at udpege to repræsentanter til Centerets referencegruppe. Vækstforum besluttede på den baggrund, at de to repræsentanter skulle udpeges på vegne af henholdsvis sekretariatet for Vækstforum og (kommune)kontaktrådet.

Sekretariatet for Vækstforum udpegede sektorchef Henning Christensen og kommunekontaktrådet udpegende udviklingsdirektør i Vesthimmerlands kommune Birgitte Juhl. Som følge af, at Birgitte Juhl har forladt sit job i Vesthimmerlands Kommune skal der udpeges en ny repræsentant til referencegruppen for Center for Regional Udvikling. Formandskabet drøftede spørgsmålet på sit seneste møde. Der var enighed om at opfordre kommunekontaktrådet til at udpege en ny repræsentant. Navnet på vedkommende vil om muligt blive meddelt på Vækstforums møde. Udpegningen vil være gældende i frem til den 31. januar 2011.

Under fase to af Center for Regional Udvikling, som blev støtte af Vækstforum på mødet den 28. november 2007, ændres den tidligere referencegruppe til en styregruppe. Selve etableringen ikke helt på plads, men der arbejdes med en model hvor 3-4 repræsentanter fra AAU og 4-5 eksterne repræsentanter indgår. Vækstforum vil blive orienteret nærmere herom. Det vil snarest blive afklaret, om den kommunale repræsentant, som Vækstforum udpeger, er omfattet af diæt- og kørepengereglerne, når Vækstforum er direkte udpegende enhed.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum udpeger en ny repræsentant til reference-/styregruppen for Center for Regional Udvikling efter forudgående indstilling fra kommunekontaktrådet.

Beslutning
Anny Winther orienterede om, at Kommunekontaktrådet foretager udpegning af den nye repræsentant for kommunerne på Rådets møde den 19. juni 2008.

Vækstforum besluttede at indstille den person, som Kommunekontaktrådet udpeger, som Vækstforums repræsentant i reference-/styregruppen for Center for Regional Udvikling.

Efterfølgende har kommunekontaktrådet udpeget Henrik Kruuse, vicekommunaldirektør i Vesthimmerlands Kommune, som ny kommunal bestyrelsesmedlem i Center for Regional Udvikling.

8. Udpegning af en regional repræsentant til Mål 2-Lånefondens bestyrelse

J.nr. 1-30-76-0002-08

Resumé
Nordjyllands Amt tog i årene 2003-2006 initiativ til at omlægge det daværende Mål 2-program fra virksomhedsrettede tilskud til rentelettede lån. I den anledning blev der nedsat en mindre bestyrelse til at lede arbejdet og sikre udlånet af midlerne. Nordjyllands Amt/Region Nordjylland indgår i bestyrelsen med én repræsentant.

Hidtil har tidligere regionsdirektør Per Okkels beklædt formandsposten, men i forbindelse med hans jobskifte skal der udpeges en ny repræsentant med særlig viden om det ret omfattende EU regelsæt, der ligger til grund for udlån af Lånefondens midler, så der sikres en forsvarlig administration af midlerne. Udpegningen blev behandlet i Forretningsudvalget den 2. juni 2008 og Sektorchef Henning Christensen blev indstillet som ny regional repræsentant i bestyrelsen. Regionsrådet behandler udpegningssagen den 17. juni 2008.

Sagsfremstilling
Frem til udgangen af år 2006 tog Nordjyllands Amt initiativ til en omlægning af EU’s Mål 2-program. Med udgangspunkt i midlerne fra programmet blev der etableret en mindre lånefond som pr. 31. december 2007 indeholder 116.635.621 kr. Fondens midler stammer ligeligt fra EU’s strukturfonde og fra den danske stat.

Lånefondens målgruppe er små og mellemstore virksomheder indenfor fremstilling, service og turisme. Geografisk skal virksomhederne være beliggende i en af de 17 kommuner (efter den tidligere kommuneinddeling), som udgjorde Mål 2-området. Indholdsmæssigt kan der søges om lån til anlægsinvesteringer, produktudviklinger og til markedsanalyser med mere. Mål 2-Lånefonden erstatter tidligere støtteordninger for virksomheder. Forskellen er, at nu skal miderne betales tilbage med meget (minimale) renter, så de kan lånes ud igen og hjælpe andre virksomheder/projekter i gang. Lånefonden er nu oprettet som en erhvervsdrivende fond med egen bestyrelse.

Bestyrelsen er sammensat således:

  • To virksomhedsrepræsentanter for de nordjyske virksomheder udpeget af Vækstforum 
  • En repræsentant for de nordjyske pengeinstitutter udpeget af Finansrådet 
  • En repræsentant for kommunerne/erhvervscheferne i Mål 2-området. Udpeget af kommunekontaktrådet 
  • En repræsentant for den øverste regionale myndighed for programmet, udpeget af Regionsrådet. Regionsrådets repræsentant er samtidig født formand for bestyrelsen.

Da Region Nordjylland er ansvarlig for en korrekt og forsvarlig administration af Lånefondens midler, og da administrationen forudsætter viden om det ret krævende og omfattende regel- og lovgrundlag (EU’s forordninger og den tilsvarende danske følge lovgivning), vil det være relevant at udpege en person, der har erfaring og indseende med denne særlige regelportefølje. Ikke mindst da denne viden ikke ellers er til stede i bestyrelsen.

Efter de nye retningslinier for udpegning, som er foreslået af Vækstforum har forvaltningen vurderet, at formålet som den pågældende bestyrelse varetager, kan betragtes som erhvervsudviklingsaktiviteter ligesom den indstillede person ikke på udpegningstidspunktet er medlem af Vækstforum.

Administrationen indstiller på den baggrund at sektorchef Henning Christensen fra Regional Udvikling udpeges som repræsentant for Regionen til bestyrelsen for Mål 2-lånefonden. Denne indstilling blev tiltrådt af Forretningsudvalget den 2. juni 2008. Udpegningen vil desuden blive behandlet i regionsrådet den 17. juni 2008 inden afsluttende behandling i Vækstforum den 18. juni 2008. Til sidst vil Økonomi- og erhvervsministerens godkendelse vil blive indhentet. Udpegningen vil være gældende i fire år regnet fra Lånefondens godkendelse i Erhvervs- og selskabsstyrelsen den 8. april 2008. Det betyder, at udpegningen af den nye repræsentant på Lånefonden vil gælde frem til 7. april 2011.

Økonomi
Udpegningen har ingen økonomiske konsekvenser for Vækstforum eller for Regionsrådet idet alle udgifter afholdes af Mål 2-Lånefonden.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum indstiller til økonomi- og erhvervsministeren, at ministeren i medfør af Lov om erhvervsfremme §9 stk. 5 godkender, at Sektorchef Henning Christensen, Regional Udvikling udpeges som region Nordjyllands repræsentant i bestyrelsen for Mål 2-Lånefonden. Henning Christensen er ikke på udpegningstidspunktet medlem af Vækstforum. Det er dog en forudsætning for indstillingen at Regionsrådet tiltræder udpegningen på mødet den 17. juni 2008. 

Beslutning
Vækstforum besluttede at indstille til Økonomi- og Erhvervsministeren, at sektorchef Henning Christensen, Regional Udvikling, udpeges som Region Nordjyllands repræsentant i bestyrelsen for Mål 2-Lånefonden. Indstillingen er endvidere godkendt i Regionsrådet.

Henning Christensen, som er faglig tilforordnet Vækstforum, forlod mødet under behandlingen.

9. Udpegning af to regionsrådsmedlemmer til NOVI E/F

J.nr. 0-2-0013-08

Resumé:
På Vækstforums møde den 29. april 2008 blev der udpeget to repræsentanter for Vækstforum til NOVI’s Ejendomsfond.
Tilsvarende skal der nu udpeges repræsentanter for Region Nordjylland. Udpegningen blev behandlet i Forretningsudvalget den 2. juni 2008. Forretningsudvalget besluttede at overlade udpegningen til Regionsrådet på rådets møde den 17. juni 2008.

Sagsfremstilling
Ifølge de nye vedtægter for Novi Ejendoms- og finansieringsfond skal bestyrelsen bestå af syv medlemmer, udpeget således: 

  • to medlemmer udpeges af Region Nordjylland 
  • et medlem udpeges af Aalborg Universitet 
  • to medlemmer udpeges af Vækstforum Nordjylland (Vækstforum har udpeget Ivan Ziegler og Henrik Sørensen på mødet den 29. april 2008)

Derudover er borgmesteren for Aalborg Kommune og rådmanden for Teknik- og Miljøforvaltningen fødte medlemmer.

Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode af fire år ad gangen. På grund af kommunalreformen udløber denne udpegningsperiode med udgangen af 2009.

NOVI Ejendomsfond er stiftet af Nordjyllands Amt, Aalborg Kommune og rektor for Aalborg universitet.

Fonden har til formål at fremme teknologi- og erhvervsudviklingen i Region Nordjylland.

Til det formål skal fonden bl.a. erhverve og besidde bygninger eller erhverve velbeliggende erhvervsarealer og herpå opføre eller formidle opførelse af bygninger til brug for aktiviteter i en videnspark i samarbejde med Aalborg Universitet.

Fonden kan tillige stille rådgivning, service og lignende til rådighed for de virksomheder, der etablerer sig i bygningerne.

Forretningsudvalget besluttede den 2. juni 2008: 

  • at opfordre Regionsrådet til at udpege to medlemmer til bestyrelsen for Novi Ejendoms- og finansieringsfond under forudsætning af Vækstforums godkendelse, og 
  • at Regionsrådet videresender sagen til Vækstforum med henblik på Vækstforum og erhvervs- og økonomiministerens godkendelse.

Udpegningssagen behandles på Regionsrådet den 17. juni 2008. Vækstforum vil blive orienteret direkte på møde om Regionsrådets beslutning.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum indstiller, at de af Regionsrådet udpegede medlemmer godkendes af økonomi- og erhvervsministeren i medfør af Lov om erhvervsfremme §9 stk. 5, således at de to medlemmer indtræder i bestyrelsen for NOVI ’s Ejendomsfond som Region Nordjyllands repræsentanter. Det forudsættes at de to repræsentanter ikke på udpegningstidspunktet er medlem af Vækstforum. 

Beslutning
Vækstforum besluttede at indstille til Økonomi- og erhvervsministeren, at ministeren godkender, at medlemmer af Regionsrådet Niels Christian Kirketerp og Bent Sørensen begge indtræder som region Nordjyllands repræsentanter i bestyrelsen for NOVI’s ejendomsfond. Indstillingen er endvidere godkendt af Regionsrådet den 17. juni 2008.

10. Budget, forbrug og frie midler.

J.nr. 1-30-76-0005-07

Beskrivelse
Som det fremgår af figuren nedenfor er der til dato indstillet støtte til projekter på i alt 409 mio. kr., heraf 260 mio. kr. i 2007 og 149 mio. kr. i 2008. De frie midler i 2008 er på 91 mio. kr. i overensstemmelse med prioriteringen Vækstforum fastlagde på seneste møde.

Graf til Vækstforums dagsorden til 18. juni 2008, pkt. 10.

I overensstemmelse med beslutningerne på Vækstforums møde den 25. februar 2008 er der indlagt en række reservationer i årene 2008-13. Reservationerne i 2008 på 13 mio. kr. fordeler sig med 10 mio. kr. til små projekter og 3 mio. kr. til analyser mv. Reservationerne i 2009-13 fordeler sig med 10 mio. kr. til små projekter, 3 mio. kr. til analyser mv., 10 mio. kr. til VisitNordjyllands markedsføring/organisation, 10 mio. kr. til AAUs videnspredning og 5 mio. kr. til Netværk Nordjyllands elevtiltræknings og fastholdelsesprojekter.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager den økonomiske situation til efterretning.

Beslutning
Vækstforum tog orienteringen om den økonomiske situation til efterretning med en berigtigelse af teksten ovenfor, idet reservationerne i 2009-13 fordeler sig med 10 mio. kr. til små projekter og 5 mio. kr. til analyser med mere.

Bilag: 

  • Bevillingsoversigt 2007/08 

11. Ansøgninger til beslutning

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé:
Der foreligger til dagens møde 19 ansøgninger. Indstillingsudvalget behandlede sagerne den 3. juni. Bilag 11a givet et overblik over sagerne og udvalgets beslutninger fremgår af bilag 11b.

Beskrivelse:
Følgende ansøgningskategorier foreligger:

  • A. Partnerskabsinitiativet, i alt 10 ansøgninger, hvor der ikke søges om støtte, men anmodes om kommentarer
  • B. KASK programmet, i alt 3 ansøgninger. Der søges om en samlet støtte på 2.216.003 kr., som i givet fald skal tages fra den frie ramme på 91 mio. kr., jf. punkt 10.
  • C. Genoptagelser – Strukturfonde vedr. HEAT II v/CEMTEC, Hobro. Der er tale om stillingtagen til ændring i projektet, som medfører en støttereduktion på 3.560.000 kr.
  • D. Stor ansøgning, i alt 1 ansøgning, der søges om i alt 2.166.000 kr. over de kommende 2,5 år. til en kommunikationsstrategi. Finansieres af rammen til analyser mv.
  • E. Små ansøgninger, i alt 1 ansøgning, hvor der søges om støtte som i givet fald tages af den ligeledes tidligere bevilgede ramme på 10 mio. kr. til små projekter i 2008.
  • F. Brugerdreven innovation, i alt 2 idéskitser. Der er ikke tale om en bevilling, men kun om stillingtagen til hvilket af to idéer der skal gå videre til en egentlig ansøgning.
  • G. Landdistriktsansøgning, i alt 1 ansøgning som alene er til kommentering.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum godkender Indstillingsudvalgets indstillinger.

Beslutning
Vækstforum behandlede ansøgningerne i den ovenfor nævnte rækkefølge. Beslutningerne fremgår af bilag 11b.

Bilag:
a) Overblik over sager til dagens møde
b) Indstillingsudvalget beslutninger fra mødet den 3. juni 2008

12. Delegation vedrørende ansøgning til program for brugerdreven innovation.

J.nr. 1-30-76-23-0117-07

Resumé
Under Program for Brugerdreven Innovation er der øremærket en pulje til de regionale vækstfora, som hvert år kan indstille projekter til puljen. Erhvervs- og Byggestyrelsen har i år anmodet Vækstforum Nordjylland om at indstille 1-2 projekter, der tilsammen kan opnå tilskud i størrelsesorden 6 mio. kr. Indstillingen skal ske senest 24. september.

Med henblik på at sikre en fokuseret proces besluttede Vækstforum på sit seneste møde at henvende sig til Aalborg Universitet for at få projektideer inden for rammerne af Internationalt Center for Innovation (ICI). ICI har efterfølgende fremsendt 2 projektideer, og det indstilles, at Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at indsende den endelige ansøgning på baggrund af det under punkt 11 valgte projekt.

Beskrivelse
Formålet med Program for Brugerdreven Innovation er at styrke både private virksomheders og offentlige institutioners produktudvikling og innovationsevne i et tættere samspil med kunden. Programmet kan støtte projekter, der undersøger brugernes behov på en måde, der adskiller sig fra almindelig praksis, og integrerer brugernes behov i udviklingen af produkter og services. Programmets fokus er på udvikling og afprøvning af nye metoder og processer snarere end udvikling af løsninger. Der samarbejdes således oftest med videnmiljøer, som kan bidrage med at vise nye veje til at afdække brugernes kendte eller ikke-erkendte behov. Der lægges vægt på, at projekterne har en høj kvalitet, og at de bidrager til at styrke innovationen i virksomheder og offentlige institutioner. Endvidere lægges der vægt på, at projekterne har erhvervspolitisk potentiale, og at de ikke kun kommer en snæver kreds af partnere til gode.

Under programmet er der øremærket en pulje til indstilling fra de regionale vækstfora. I år kan Vækstforum Nordjylland indstille 1-2 projekter, der tilsammen kan opnå tilskud i størrelsesorden 6 mio. kr. Indstillingen skal være Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest 24. september. Vækstforum Nordjylland besluttede på sit møde 29. april 2008 at henvende sig alene til Aalborg Universitet for at finde mulige relevante projekter inden for rammerne af Internationalt Center for Innovation (ICI) til indstilling til programmet.

ICI har fremsendt følgende to ideer, som hermed fremlægges til endelig udvælgelse. Kun ét af projekterne kan indstilles, eftersom de begge har et ansøgt støttebeløb omkring 6 mio. kr. Projekterne og Indstillingsudvalgets beslutning fremgår af bilaget til punkt 11.

Det er forudsat, at der i udvælgelsen vil blive lagt vægt på, at projektet i særlig grad viser nye og spændende veje til brugerdreven innovation kombineret med et klart perspektiv for regional udvikling. Der lægges i øvrigt vægt på, at projektet er i overensstemmelse med tildelingskriterierne under Program for Brugerdreven Innovation. Det indebærer, at der tages udgangspunkt i brugernes behov, at projektet har høj nyhedsværdi og anvendelighed for andre, at der sker en formidling af resultater til en bredere kreds, at projektet er additionelt, samt at det indebærer samarbejde.

Der har været kort tid til at beskrive og sagsbehandle projektideerne, og det vil være nødvendigt med en yderligere afklaring og bearbejdning, især ift. hvilke aktiviteter, der kan støttes under Program for Brugerdreven Innovation. Sekretariat er i dialog med Erhvervs- og Byggestyrelsen, og der er i den forbindelse netop forud for udsendelsen af dagsordenen indkommet en række kommentarer, som efterfølgende skal afklares med ansøger. Skulle kommentarerne have betydning for valg af projekt, vil de blive fremlagt på mødet.

Den endelige ansøgning med en anbefaling fra Vækstforum Nordjylland skal være Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde 24. september 2008. Da Vækstforum ikke har møde før den 29. september 2008, foreslår sekretariatet, at Vækstforum udvælger det ønskede projekt på det foreliggende grundlag og bemyndiger sekretariatet til at arbejde videre med det valgte projekt, godkende og indsende den endelige ansøgning. Tvivlsspørgsmål kan i givet fald afklares på Indstillingsudvalgets møde.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum bemyndiger sekretariatet til at godkende og indsende den endelige ansøgning for det projekt Vækstforum vælger under punkt 11, således at det er Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest 24. september 2008. 

Beslutning
Vækstforum bemyndigede sekretariatet til på Vækstforums vegne at godkende og indsende den endelige ansøgning for projektet: ”Healty Living Lab v/Aalborg Universitet” (se referatet af bilag punkt 11b), så ansøgningen er Erhvervs- og Byggestyrelsen i hænde senest 24. september 2008.

13. Beslutning om procedure for ansøgninger til Landdistriktsprogrammet

Resumé:
I forbindelse med landdistriktsprogrammet er det forudsat at Vækstforum skal høres når der er tale om et erhvervsrettet projekt med et ansøgt tilskud på mere end 1. mio. kr. I forbindelse med denne høring kan Vækstforum ”kun” komme med forslag til ændringer af projektet med henblik på at sikre en koordination af erhvervsindsatsen i Nordjylland.

Indstillingsudvalget drøftede spørgsmålet på udvalget seneste møde og besluttede at opfordre Vækstforum til, at delegere denne høringsadgang til Indstillingsudvalget med henblik på at sikre en hurtig og smidig procedure.

Beskrivelse
I Region Nordjylland er der dannet 8 Lokale AktionsGrupper (LAG) under henholdsvis landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet. LAG’erne har et årligt budget på mellem 1 og 7 mio. kr. , som grupperne skal anvende til projekter, der indholdsmæssigt er i overensstemmelse med den Lokale Udviklings Strategi (LUS), som hver aktionsgruppe har vedtaget.

I bekendtgørelsen om tilskud til projekter vedrørende etablering af arbejdspladser i landdistrikterne er det besluttet i §6 stk 3. at: ”Hvis der er tale om et erhvervsrettet projekt med et ansøgt tilskud på mere end 1. mio. kr., foretager bestyrelsen for den lokale aktionsgruppe en høring af der regionale vækstforum, forinden bestyrelsen fremsender en indstilling om godkendelse af projektet til direktoratet. Det regionale vækstforum kan i den forbindelse komme med forslag til ændringer af projektet med henblik på at sikre koordination af erhvervsindsatsen idet pågældende område.”

I bilaget ”Sagsgang for projektansøgninger til LAGs midler” kan ses et diagram, der beskriver sagsgangen for de berørte projekter. I diagrammet et det vist med grøn farve, hvor Vækstforum kommer i berøring med projekterne.

Indstillingsudvalget drøftede spørgsmål på sit seneste møde og det var generelt opfattelsen at høringsproceduren skal tilrettelægges så smidig og let som muligt. På den baggrund - og fordi der kun ventes et begrænset antal sager i høring - opfordrede udvalget til, at Vækstforum giver kompetencen til Indstillingsudvalget, som på Vækstforums vegne vil vurdere erhvervsrettede LAG-projekter på mere end 1 mio. kr.

Indstilling
Sekretariatet indstiller at:

  • Kompetence til at foretage vurderingen af større erhvervsrettede projekter med et ansøgt tilskud over 1 mio. kr. overlades til Indstillingsudvalget på Vækstforums vegne. 
  • Vækstforum med passende mellemrum modtager en kort orientering om de projekter der er vurderet og videresendt til den pågældende lokale aktionsgruppe.

Beslutning
Vækstforum besluttede at bemyndige Indstillingsudvalget til, på Vækstforums vegne, at varetage høringskompetencen i forbindelse med erhvervsrettede projekter med et ansøgt tilskud større end 1. mio. kr.

Ligeledes blev det besluttet, at Vækstforum skal orienteres med passende mellemrum om de projekter Indstillingsudvalget har vurderet i medfør af Bekendtgørelse om etablering af arbejdspladser i landdistrikterne.

Bilag: 

  • Sagsgang for projektansøgninger til LAG midler.

14. Samarbejdsaftaler med regionale aktører

J.nr. 1-30-76-0005-07

Beskrivelse
På seneste møde principgodkendte Vækstforum samarbejdsaftaler med 

  • Aalborg Universitet 
  • Væksthus Nordjylland 
  • Visit Nordjylland

Efter Vækstforums retningslinier er der blevet udarbejdet en aftale med Netværk Nordjylland efter samme model, ligesom der er lavet mindre tilpasninger og justeringer i de øvrige tre aftaler, herunder specielt tilpasning af aftalen med Visit Nordjylland, som på seneste møde præsenterede en resultatkontrakt.

Endelig er der i alle aftalerne fremhævet betydningen af fokus på regionens yderområder.

Samarbejdsaftalerne, ventes endelig godkendt af de respektive organisationer snarest. Herefter kan aftalerne underskrives.

Beslutning
Alle fire samarbejdsaftaler var forud for Vækstforums møde godkendt af de respektive samarbejdspartnere. Aftalerne blev underskrevet på Vækstforums vegne af formand Ulla Astman og af de tegningsberettigede for hver af de fire organisationer.
Vækstforum tog i øvrigt aftalernes indhold og form til efterretning.

Bilag
a) Samarbejdsaftale med Aalborg Universitet
b) Samarbejdsaftale med Væksthus Nordjylland
c) Samarbejdsaftale med Visit Nordjylland
d) Samarbejdsaftale med Netværk Nordjylland

15. Orientering om åbning af ansøgningsrunden til ”Den konkurrenceudsatte pulje”

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé:
Vækstforums formandskab drøftede på sit senest møde, hvordan der tilrettelægges en smidig og effektiv ansøgningsprocedure til den ”konkurrence udsatte pulje”. For ikke at skuffe for mange fordi det trods alt er tale om et begrænset beløb blev formandskabet enige om at foreslå Vækstforum en differentieret tilgang afhængig af tema.

Beskrivelse:
Vækstforum modtog på sit seneste møde en nærmere introduktion til indholdet af den ”Konkurrence udsatte pulje”. Imidlertid blev der ikke aftalt en procedure for fremsendelse af ansøgninger til puljen.

Formandskabet drøftede på den baggrund hvilke initiativer der skal tages for at sikre, at der fremsendes ansøgninger til den konkurrence udsatte pulje. Det indgik i Formandskabets overvejelser at der vil være ca. 50 mio. kr. fra EU og ca. 25 mio kr. fra den danske stat i medfinansiering. Af dette beløb kan Nordjylland måske gøre sig håb om at få mellem 5 og 15% procent. For ikke at sætte et stort apparat i gang for et relativt begrænset beløb blev formandskabet enige om at foreslå Vækstforum følgende tilgang afhængig af tema:

  • Tema a) Fremme af effektiv energianvendelse og vedvarende energi:
    Formandskabet pointerede, at der er tale om et interessant erhvervs- og kompetenceområde for regionen. Da der allerede er etableret et regionalt teknologicenter: ”Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for vedvarende Energi” forkortet ”NEK-VE” som favner alle med interesse for energiområdet og stort set alle fagområder indenfor området ver e formandskabet enige om at tilskynde NIK-VE til at fremsende en ansøgning. Ligesom Formandskabet generelt opfordrede NIK-VE til at gøre opmærksom på støtteordningen overfor organisationen samarbejdspartnere i og udenfor regionen.
  • Tema b) Gode rammevilkår for udenlandsarbejdskraft i Danmark: Formandskabet var opmærksom på, at blandt andet kommunerne i Thy-Mors har igangsat et større initiativ for at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft. Ligesom der muligvis også er andre kommuner eller jobcentre der pt. forbereder lignende initiativer. Derfor blev det besluttet at udbyde dette tema bredt på Vækstforums hjemmeside. Det er håbet at forskellige aktører vil gå sammen om større sammenhængende initiativer.
  • Tema c) Forbedrede rammevilkår for udvikling af klyngerelationer:
    Temaet blev drøftet men formandskabet havde vanskeligt ved umiddelbart at se temaet anvendt i en nordjysk sammenhæng, da der allerede er gjort meget på området. Det blev besluttet at orientere om temaet på hjemmesiden, men derudover ikke at gøre andet.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager formandskabets forslag til efterretning, således at der gennemføres en differentieret tilgang til ansøgningsprocedure på følgende måde: 

  • Tema a): Opfordre det regionale teknologicenter ”Nordjysk Innovations- og Kompetencecenter for vedvarende Energi” til at være opmærksom på mulighederne i den konkurrence udsatte pulje og gerne organisere fremsendelse af en ansøgning. 
  • Tema b) og Tema c) Begge temaer udbydes via annoncering på Vækstforums hjemmeside og e-mail til Dialoggruppens medlemmer.

Beslutning
Vækstforum godkendte formandskabets forslag om en differentieret ansøgningsprocedure i forbindelse med den konkurrence udsatte pulje.

16. Orientering om den regionalpolitiske vækstredegørelse

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resumé:
Regionalpolitisk vækstredegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (april 2008) analyserer produktivitetsudviklingen indenfor regionerne. Ifølge redegørelsen har Region Nordjylland den tredje højeste produktivitet pr. beskæftiget i regionen – et stykke efter Hovedstaden men lige efter Syddanmark. Af redegørelsen fremgår det desuden at Region Nordjylland ligeledes har oplevet den tredje højeste stigning i produktiviteten blandt de 5 regioner i løbet af de seneste 10 år, efter Hovedstaden og Region Midtjylland. Stigningen dækker over en relativ høj vækst i produktivitet pr. medarbejder, kombineret med en relativ lav vækst i beskæftigelsen. Redegørelsen indikerer således at Nordjylland har en væsentlig udfordring i at tiltrække og fastholde beskæftigede og arbejdspladser inden for regionen.

Beskrivelse:
Økonomi- og Erhvervsministeriet udgav i april 2008, Regionalpolitisk vækstredegørelse, der analyserer produktivitetsudviklingen indenfor regionerne. Redegørelsen er et supplement til regeringens regionalpolitiske redegørelse til folketinget. Ifølge redegørelsen har stigningen i produktivitet - ”værditilvæksten” - inden for seneste 10-år, (1996-2006) har været højest i Hovedstaden, og i Region Midtjylland, der begge ligger over landsgennemsnittet. De øvrige regioner ligger nogenlunde på niveau med hinanden, dog med en marginalt højere vækst i Region Nordjylland. Figuren nedenfor fra redegørelsen illustrerer udviklingen i regionerne.

Gennemsnitlig årlig vækst i bruttoværditilvækst fordelt på produktivitet og beskæftigelse, 1996-2006:

Graf til Vækstforums dagsorden 18. juni 2008 pkt. 16

Anm.: Hele landet er ekskl. "Uden for regioner" (olieudvindinger mv.). Produktivitetes er bruttotilvækst pr. beskæftiget.

Stigningen i værditilvæksten er betinget af, dels udviklingen i beskæftigelsen (hvor mange ”hænder” der bidrager til at skabe vækst), dels produktiviteten pr. beskæftiget (hvor meget den enkelte medarbejder yder i gennemsnit). Virksomhederne i Region Nordjylland har indenfor den seneste 10-års periode formået at skabe den højeste vækst i produktivitet pr. beskæftiget udenfor Hovedstaden og er således i 2006 den 3. mest produktive region (målt pr. beskæftiget indenfor regionen) - lige efter Syddanmark. Region Nordjylland har omvendt den laveste vækst i antal beskæftigede af samtlige danske regioner, hvilket er den væsentligste årsag til den lidt ringere samlede placering – specielt i forhold Region Midtjylland. Yderligere problematisk er det at Region Nordjylland, som den eneste danske region, har oplevet et fald i antallet af personer med beskæftigelse i regionen.

Redegørelsen giver dog ikke noget entydigt billede af hvorvidt de enkelte vækstkilder (Menneskelige ressourcer, Iværksætteri, samt Innovation forskning og udvikling), har bidraget til produktivitetsvæksten, men generelt er væksten sket på trods af at det formelle kompetenceniveau – en vigtig betingelse for at skabe resultater indenfor alle vækstkilder - generelt er lavere end i de øvrige regioner.

Den høje udnyttelse af arbejdsstyrken på landsplan har bevirket at regionale forskelle i ledighed er blevet lang mindre udtalte, og således er ledigheden i 2007 kun marginalt højere i Region Nordjylland end i Region Hovedstaden hhv. 4,1 % mod 3,8 % (dog med væsentlige interne variationer mellem kommunerne indenfor regionerne). Lav ledighed og stagnerende arbejdsstyrke betyder at væksten på landsplan inden for de nærmeste år primært er betinget af udviklingen i produktiviteten pr. beskæftiget, hvor Nordjylland er inde i en positiv udvikling.

De regionale variationer i produktivitetsudvikling skyldes imidlertid desuden til- og fraflytning mellem regionerne. Her indikerer resultaterne fra vækstredegørelsen at Region Nordjylland har en væsentlig udfordring i at tiltrække og fastholde beskæftigede, specielt i forhold til Region Midtjylland. Her spiller det faldende antal arbejdspladser i regionen naturligvis negativt ind på beskæftigelsesudviklingen.

Redegørelsen viser dog samtidigt at nogle af forudsætningerne for at tiltrække eller fastholde arbejdsstyrken er til stede inden for regionen. Således fremgår det at rådighedsbeløbet (efter udgifter til bolig, skatter, daginstitution, forsikring mv.) for en standardfamilie, er højere i Region Nordjylland end i nogle af de øvrige regioner (eksklusiv friværdier).

Indstilling:
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen til efterretning.

Beslutning
Vækstforum tog orienteringen om den regionalpolitiske vækstredegørelse til efterretning.

Bilag: 

  • Baggrundsrapport til Regionalpolitisk vækstredegørelse af 2. april 2008

17. Orientering fra ministeren om lange sagsbehandlingsprocedurer

J.nr. 1-30-76-0005-07

Resume:
I den seneste tid er der fra flere sider blevet rejst kritik af den forholdsvise lange tid der går fra en sag er indstillet af Vækstforum til projektet faktisk opnår bevilling i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Økonomi- og erhvervsministeren beklager den lange opstartsfase og foreslår blandt andet en øget informationsindsats og nedsættelse af en følgegruppe på udviklingsdirektørniveau.

Beskrivelse:
Økonomi og erhvervsministeren har ved brev af 26. maj 2008 kontaktet regionsrådsformand Ulla Astman. I brevet gør ministeren opmærksom på, at han er bekendt med den lange sagsbehandlingstid, der for tiden er i Erhvervs- og Byggestyrelsen. Ministeren beklager den lange opstartsfase og besværlige opstartsfase, der har været for den nye strukturfondsperiode.

Imidlertid bemærker ministeren, at det er vigtigt at alle regler overholdes, for det kan få uheldige konsekvenser for ansøger hvis ikke forvaltningsgrundlaget er i orden. Ikke mindst overholdelsen af statsstøttereglerne har krævet særlig opmærksomhed og taget tid.

For at nedbringe sagsbehandlingstiden vil Erhvervs- og byggestyrelsen blandt andet intensivere informationsindsatsen samt fortsætte dialogen med sekretariaterne især omkring fortolkningen af statsstøttereglerne.

Ligeledes vil der blive nedsat en følgegruppe på udviklingsdirektørniveau for at sikre at opgaven med at få sagerne ekspederet kan fortsætte i en positiv ånd.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum tager orienteringen om økonomi- og erhvervsministerens brev til efterretning.

Beslutning
Vækstforum tog orienteringen om Økonomi- og Erhvervsministerens henvendelse til efterretning.

Bilag:

  • Brev fra Økonomi- og Erhvervsminister Bendt Bendtsen

18. Mødekalender for år 2009

J.nr. 1-30-76-0005-07

Beskrivelse
Indtil videre er det kun fristen den 7. juli 2008 for årets ene prækvalifikationsrunde sekretariatet har meldt ud. Det har fået mange potentielle ansøgere til at spørge om tidspunktet for de kommende frister, da de projekter der arbejdes med ikke vil være modne til beslutning i juli, men først senere, når alle partnere og finansiering med mere er afklaret.

For at imødekomme behovet for planlægning hos partnerskabsinitiativerne og andre potentielle ansøgere har sekretariatet udarbejdet et forslag til ansøgningsfrister og dermed også indirekte et forslag til mødekalender for Indstillingsudvalget og Vækstforum for det kommende år. Udgangspunktet for nedenstående forslag til mødekalender er Vækstforums beslutninger den 25. februar 2008:

  • Vækstforum vil som udgangspunkt afholde 4 møder i år 2009* 
  • Der skal gennemføres to ansøgningsrunder i år 2009 
  • Hver ansøgningsrunde består af prækvalificering og endelig beslutning

Forslag til møder og ansøgningsrunder i 2009:

1. ansøgningsrunde (1. halvår i 2009)
Ansøgningsfrist Behandling i Indstillingsudvalget Behandling i Vækstforum
Prækvalifikation
1. runde 2009
29. sep. 2008 20. nov. 2008 8. dec. 2008

Beslutning
1. runde 2009

19. jan. 2009 ultimo feb. 2009 primo/medio marts 2009
2. ansøgningsrunde (2. halvår 2009)
Prækvalifikation
2. runde 2009
9. marts 2009 primo/medio maj 2009 primo juni 2009
Beslutning
2. runde 2009
3. august 2009 medio sep. 2009 ultimo sep. 2009

* Vækstforum har tidligere besluttet at holde et ekstra møde i januar 2009 for at behandle de ansøgninger som indstilles i forbindelse med 2008- prækvalifikationsrunde.

Indstilling
Sekretariatet indstiller, at Vækstforum beslutter ansøgningsfristerne for 2009 og samtidig aftaler Vækstforums mødetidspunkter for det kommende år.

Beslutning
Vækstforum besluttede at udsætte fastsættelsen af Vækstforums egen mødekalender for år 2009 til det kommende møde. Med hensyn til ansøgningsfristerne blev de tiltrådt for at give potentielle ansøger bedre mulighed for at time og tilrettelægge fremsendelsen af kommende (prækvalifikations-) ansøgninger.

19. Næste møde og eventuelt

J.nr. 1-30-76-0005-07

Næste møde er aftalt til den 29. september 2008 klokken 14.00 på virksomheden ”Oticon” i Thisted.

Formandskabet har diskuteret at organisere mødet som et seminar med overnatning for at få tid til at gå i dybden med Vækstforums kommende strategiske emner og interne/eksterne samarbejde.

Beslutning
Vækstforum tog orienteringen om tidspunktet for næste Vækstforums møde den 29. september 2008 til efterretning.

Med hensyn til den praktiske afholdelse var der opbakning i Vækstforum til at udvide mødet til et seminar. Med nyt mødetidspunkt klokken 12.00.

Der blev nævnt to forskellige lokaliteter enten Thy eller Læsø med en overnatning. Vækstforum opfordrede sekretariatet til at udarbejde et forslag til kommende møde med udgangspunkt i erhvervsrettede initiativer på Læsø.


Yderligere information