Vækstforum blev formelt etableret den 1. april 2006, hvor det erstattede et midlertidigt forum, der siden maj 2005 havde arbejdet med udmøntning af en nordjysk vækstpakke og forberedelse af en regional erhvervsstrategi.
Vækstforum har følgende opgaver:
- Udarbejde regional erhvervsudviklingsstrategi
- Udvikle og indstille erhvervsudviklingsaktiviteter til Regionsrådet med henblik på medfinansiering
- Indstille erhvervsudviklingsaktiviteter med henblik på medfinansiering fra EU-midler
- Overvåge vækstvilkår regionalt og lokalt
Medlemmer
Vækstforum har 20 medlemmer sammensat af 3 repræsentanter for Regionsrådet, 6 for kommunerne, 6 for erhvervslivet, 3 for viden- og uddannelsesinstitutioner samt 2 repræsentanter for henholdsvis arbejdsgivere og lønmodtagere. Desuden deltager en observatør fra Beskæftigelsesrådet.
Det nordjyske Vækstforum har desuden nedsat et formandskab med 4 medlemmer, som repræsenterer regionen, kommunerne, erhvervslivet samt viden- og uddannelsesinstitutionerne.
Du kan læse mere om Vækstforums medlemmer i menuen til venstre.
Forretningsorden
Vækstforum vedtog i juni 2006 en forretningsorden, der bl.a. beskriver dets arbejdsområder og beslutningsprocesser samt inhabilitetsregler og tavshedspligt.
Du kan læse forretningsordenen under menupunktet "Links og filer" øverst til højre på siden.