Retningslinjer
Følgende retningslinjer skal følges:
- Det skal fremgå meget tydeligt på alt kampagnemateriale, at regionen og evt. en institution er afsender. Se i øvrigt retningslinjer for placering af ’regionens logo’ og ’institutionsnavnetræk’.
- Regionens skrifttyper skal anvendes
- Regionens primære farver skal anvendes. De primære farver angiver, hvem afsenderen er (region=rød, sundhed=blå osv.)
Kampagnemateriale kan bygge på kampagnens eget logo og grafiske udtryk og have andre formater end de formater regionens design indeholder.
Kampagnematerialet kan også anvende regionen design og skabeloner for fx. pjecer. Her vil kampagnens logo være en illustration, der fungerer som et gennemgående element i kampagnens materiale. Illustrationen kan være et billede eller et grafisk element, som kan placeres i regionens skabeloner, hvor der er afsat plads til billeder. Illustrationen må ikke erstatte regionens logo, må ikke forveksles med et logo og må ikke stå på logoets plads.
Kampagne logo/illustrationer kan kun bruges på foldere, brochurer og plakater. Ikke på brevpapir, skilte, visitkort, mailsignatur osv.
En projekt/kampagne illustration skal altid godkendes af Kommunikation
Derudover er der følgende retningslinjer for medierne web, pjece og plakat.
Web
Kampagnewebsites skal laves i regionens CMS. Baggrunden herfor er, at regionen skal have fuldt ejerskab over alt indhold på web. Derudover sikrer det, at vi selv efterfølgende kan redigere i websiden, og dermed undgår at bruge tid og ressourcer på at skulle omkring en ekstern leverandør. Hvis der fra kampagnesitet bliver linket til andre web-sider i regionen, er det samtidig en fordel, at brugerne lettere kan genkende, hvor de er og finde rundt.
Regionen har sit eget CMS system, som bliver udviklet og supporteret af vore egne teknikere. Der er mange forskellige funktioner på web’en bl.a. abonnementsfunktion, remindermail om opdatering, film, flash og meget mere.
Det er gratis for regionens institutioner at bruge CMS’en.
Kampagneweb-sitet laves i de skabeloner og det design, der gælder for regionens øvrige web-sider.
Det betyder, at kampagnesitet har en fast topbjælke med plads til kampagnens navn og regionens logo samt evt. institutionsnavnetræk.
Topbjælkens farve er defineret af, hvem afsenderen er: regionen = rød, sygehus/sundheds sektor = blå osv.
Kampagnes logo og billedmateriale kan bruges til bannere og billeder i web-skabelonerne, så der bliver skabt synlighed og genkendelighed til kampagnen.
Regionen har ikke udviklet design til mobil-sites. Har kampagnen brug for et mobil-site skal dette så godt som muligt følge de overordnede designretningslinjer for web og for regionens design i øvrigt.
Kontakt web-koordinator Janni Andersen janni.andersen@rn.dk, 96 35 10 99 og hør mere om mulighederne til netop din kampagne.
Pjece
Kampagnepjecer kan designes i regionens design type 1 eller type 2 og kan produceres i formaterne A4, A5, M65, 210x210 eller 148x148.
Det er et krav, at regionens logo eller institutionens navnetræk er placeret tydeligt på forsiden af pjecen, og at regionens logo er placeret på bagsiden af pjecen.
Kolofon/afsender oplysninger skal altid indeholde følgende oplysninger:
Afsender (Region/institution)
Evt. afdeling
Adresse
Postnr. By
Tlf. 96 35 18 54 (valgfrit)
e-mail adresse (valgfrit)
web-adresse
Dato for udgivelse (fx oktober 2009)
Plakat
Kampagneplakater kan designes, så de følger principperne for type 1 eller type 2 design – fx med en farvet bjælke i bunden og evt. cirkler til tekst.
Det er et krav, at regionens logo eller institutionens navnetræk er placeret tydeligt på forsiden af plakaten.
Kontakt
Har du brug for flere informationer eller gode råd designet til din kampagne – kontakt Kommunikation, Tina Sussi Jensen, tsj@rn.dk, 96 35 10 94.
Godkendelse
Alt kampagnedesign skal godkendes af Kommunikation, Tina Sussi Jensen, 96351094, tsj@rn.dk
Der kan med fordel laves en mini designguide for kampagnematerialet der beskriver designelementerne fx formater, farver, logo/grafisk materiale, som sendes til godkendelse hos Kommunikation inden de enkelte kampagneelementer produceres.
Eksempler
Plakater, bushængeskilte og pjecer fra "TAK" kampagnen.
Plakater fra "Nogle gange må man flytte for at flytte sig" kampagnen
Postervæg og pjeceopslag fra kampagne for "De Bedste Arbejdspladser"