FAQ (Ofte stillede spørgsmål)
 

 

Forskellige slags lægeboliger:


Hvad er en øremærket bolig?
En øremærket bolig udlejes til Yngre Læger. Den er typisk på 4-6 vær. Dog er 3 stk. 2-vær. i Stengade 14 øremærkede. Huslejen reguleres hvert år til april efter Yngre Lægers overenskomst. Der er ingen indskud. Ved mangel på berettigede ansøgere kan den i en tidsbegrænset periode på ½ år udlejes til andre faggrupper. Huslejen vil så blive beregnet efter markedsprisen.

Hvad er en selvstændig bolig?
En selvstændig bolig kan udlejes til alle faggrupper, men pga. den store mangel på lægeboliger i Aalborg har Region Nordjylland besluttet, at Yngre Læger også har fortrinsvis til denne gruppe boliger på ca. 70 stk. En selvstændig bolig er på 1-3 vær. Huslejen regule-res hvert år til april efter Regionernes lønnings- og takstnævn. Der er ingen indskud. Ved mangel på berettigede ansøgere kan den i en tidsbegrænset periode på ½ år udlejes til andre faggrupper. Denne periode kan i flere tilfælde forlænges med ½ år, dog max. 2 gange.

Hvad er en pulje 2/§ 1, stk. 4 bolig?
Hvis vi ikke kan tilbyde dig en af regionens egne boliger, skal vi leje en privat lejebolig til dig. Vi betaler depositum, og du har en måneds opsigelse. Huslejen er fastsat af udlejer og er altså ikke overenskomstreguleret. Du finder selv den ønskede lejlighed.

Se vores link om private lejemål HER

Mens jeg venter på en lægebolig:


Kan jeg bare sende en mail med mine ønsker?

Nej, du skal udfylde et ansøgningsskema, som du finder øverst til højre på hjemmesiden. Ønsker du bagefter at ændre noget på din ansøgning, kan du sende en mail eller ringe til os.

I hvilken rækkefølge tildeles boligerne?
Det er først til mølle-princippet, så ansøgningsdatoen er den afgørende faktor for, hvornår du får en bolig. Børnefamilier har altid fortrinsret. til 5- og 6-vær. Har du et barn/venter et barn, har du fortrinsret. Flere børn giver dig ikke mere fortrinsret.

Hvornår har jeg ret til en lægebolig?
Det har du, hvis du er ansat under Yngre Lægers overenskomst som klinisk assistent, re-servelæge eller 1. reservelæge i en midlertidig stilling. Er din stilling uden tidsbegræns-ning, er du ikke berettiget.

Du har ret til en bolig tidligst en måned før og senest en måned efter ansættelsesstart. Som dokumentation skal du sende en kopi af dine ansættelsespapirer til os, når du får en bolig.

Kan jeg søge møblerede lejligheder?
Nej, vi har ingen møblerede lejligheder.

Hvad gør jeg, hvis jeg kun vil have et møbleret værelse?
Vi administrerer ikke værelser, så du skal kontakte informationen på Sygehus Syd (99321195) eller Sygehus Nord (99321180).

Hvor mange ønsker må jeg sætte på min ansøgning?
Du må søge lige præcis det, du vil – både forskellige størrelser og steder. Hvis du vil, kan du vælge kun at søge f.eks. i eller uden for centrum, kun én bestemt afdeling eller måske kun én bestemt bolig.

Du skal bare være opmærksom på, at ventetiden sandsynligvis stiger i takt med, at du ind-snævrer dine ønsker.

Hvor lang ventetid er der på de forskellige boligstørrelser?
Du kan se ventetiden HER. Vær opmærksom på, at der i perioder kan være længe-re/kortere ventetid end oplyst.

Hvorfor står jeg længere nede på ventelisten nu, end jeg gjorde sidste gang?
Det kan være, fordi ansøgere med længere anciennitet end dig har stået passive og først nu har ønsket at blive aktive. Det kan også være, at ansøgere med længere anciennitet har tilføjet nogle ønsker til deres ansøgning eller er blevet berettiget til større boliger pga. familieforøgelse.

Hvor tidligt kan vi betegne os som ”børnefamilie”?
Det kan I, når I kan fremsende en kopi af en vandrejournal fra lægen.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan få en lægebolig, inden jeg starter?
Vi kan leje en pulje 2/§ 1, stk. 4 bolig til dig. Det er en lejlighed, som du selv finder på det private udlejningsmarked. Vi betaler depositum for dig, og du har kun en måneds opsigel-se. Huslejen er fastsat af udlejer og er altså ikke overenskomstreguleret.

Hvis du ikke har fået tilbudt en bolig en måned før, din ansættelse starter, skal du kontakte os, hvis du er interesseret i en pulje 2 bolig.

Har jeg som pendler eller udenlandsk læge fortrinsret?
Nej, du kommer på venteliste på lige fod med alle andre ansøgere.

Hvad sker der, hvis jeg ikke svarer på de tilbud, jeg får?
Så bliver du slettet af ventelisten og skal udfylde en ny ansøgning, hvis du vil på venteli-sten igen. Du mister den plads, du har på ventelisten og skal starte forfra. Husk derfor at give os besked, hvis du f.eks. får ny mailadresse eller nyt telefonnr.

Beholder jeg min plads på ventelisten, når jeg får en bolig – uanset om det er en pul-je 1 eller 2 bolig?
Nej, du bliver slettet af ventelisten, når du får en bolig. For at komme på ventelisten igen og søge en anden bolig end den, du har fået, skal du udfylde et nyt ansøgningsskema.

Når jeg har fået en lægebolig:

 

Hvornår kan jeg få nøglerne til min lejlighed?
Som udgangspunkt kan du hente nøglerne efter kl. 15 i Information på Sygehus Syd den sidste hverdag inden d. 1. eller d. 15. Hvis istandsættelsen er færdig tidligere end forven-tet, og du vil flytte ind nogle dage før din reelle overtagelse, skal du selv gøre rent.

Hvem sørger for tv, el og Internet?
Vi tilmelder dig Stofa (ikke Søndre Skovvej 9-13) og forsyningsvirksomhederne. Internet skal du selv sørge for.

Hvad gør jeg, hvis noget er i stykker i lejligheden?
Hvis du bor i en af regionens egne boliger, så ring til vicevært Niels Jensen på 4161 5552. Se telefontider m.v. HER. Bor du i en pulje 2, skal du kontakte udlejers vicevært.

Skal jeg selv sørge for forsikring?
Ja, der er ingen fælles glas- og kummeforsikring.

Må jeg bytte bolig med en anden læge?
Nej, bytning er ikke tilladt.

Må jeg holde husdyr?
Nej, det er ikke tilladt at holde husdyr i regionens lægeboliger i Aalborg. Bor du i hus i Blegdalsparken, kan du søge dispensation.

Kan jeg få en anden pulje 2 bolig, hvis den første, jeg har fundet, alligevel ikke pas-ser mig?
Nej, Region Nordjylland betaler kun indskud til én lejlighed. Du kan selvfølgelig altid sige din lejlighed op med en måneds varsel og selv betale for en anden lejlighed.

Koster det mig noget at få en anden lægebolig?
Hvis du flytter fra en øremærket lægebolig til en anden lægebolig, skal du betale for istandsættelsen i den lejlighed, du flytter fra. Normal istandsættelse er gulvafslibning og al nødvendig maling. Med forbehold for prisændringer koster maling ca. 50 kr. pr. m2 inkl. moms.

Din andel af betalingen falder, jo længere tid du har boet i lejligheden. F.eks. skal du betale 100 % af istandsættelsen, hvis du har boet der 0-24 måneder, 80 % ved 24-36 måneder osv. Når du har boet der i over 7 år, betaler vi hele istandsættelsen. Du skal altid selv betale for misligholdelse.

Hvis du flytter fra en selvstændig bolig eller pulje 2 bolig til en øremærket, skal du ikke betale for normal istandsættelse, kun evt. misligholdelse.

Hvor længe må jeg bo i en lægebolig?
Det må du, så længe du er ansat under Yngre Lægers overenskomst som klinisk assistent, reservelæge eller 1. reservelæge i en midlertidig stilling.

Når du bliver afdelingslæge, er du ikke længere berettiget til at få en lægebolig, men du må blive boende i din nuværende bolig i højst et år. Denne periode kan ikke forlænges. Du skal betale markedshusleje fra samme tidspunkt, som du bliver afdelingslæge, og det er dit ansvar at give os besked om ændringen. Markedslejen er p.t. på 650 kr. pr. m2 om året.

Hvorfor skal jeg sende mine ansættelsespapirer?
Det skal du, fordi vi skal leje ud efter reglerne. Vi undersøger løbende, at vores lejere er berettigede til en lægebolig, og derfor har vi brug for dine ansættelsespapirer.

Må jeg blive boende, hvis jeg ikke er ansat?
Som udgangspunkt nej. Du skal være ansat i Region Nordjylland for at være berettiget. Er du uden ansættelse eller mellem ansættelser i en kort periode, så kontakt os hurtigst muligt.

Når jeg skal flytte fra lægeboligen:


Hvad gør jeg, når jeg skal flytte?
Så mailer du en opsigelse til os på boligkontoret@rn.dk. Du har en måneds opsigelse til enten d. 1. eller 15. i måneden. Husk at oplyse din nye adresse. Den skal vi bruge, når vi på et senere tidspunkt skal sende en varme- og vandopgørelse til dig. Du kan også ringe opsigelsen ind til os.

Når du har tømt lejligheden, skal du sørge for at gøre rent i hele boligen – især køkken og badeværelse - og tømme evt. kælderrum. Har du have, skal den også se pæn ud, når du forlader boligen. Har du ikke gjort rent eller ordnet haven, risikerer du, at vi får det gjort på din regning.

Skal jeg betale for maling, gulvafslibning m.v.?
Nej, ifølge overenskomsten skal du kun betale, hvis noget er misligholdt eller ødelagt. Det kan f.eks. være skæremærker i bordpladsen, ødelagt kogeplade, dybe ridser i gulvet m.v.

Må jeg efterlade noget i lejligheden, f.eks. gardiner eller gulvtæpper?
Nej, som udgangspunkt skal lejligheden være helt tømt, så håndværkerne kan komme i gang med det samme. Hvis du har solgt noget til den nye lejer, er det på eget ansvar, hvis du efterlader det i lejligheden.

Hvornår får jeg en opgørelse over mit varme- og vandforbrug?
Den får du ca. 4 måneder efter, vi har modtaget den fra Palle Mørch. Der er forskellige regnskabsår alt efter, hvor du har boet. Nogle har afslutning 31.12., andre har 31.05 og enkelte har 31.08.

Hvis du er flyttet før eller senest den dato, regnskabet slutter, vil du kun få én opgørelse. Har du boet der nogle måneder efter den dato, får du desværre først den sidste opgørelse op til 1 ½ år efter, du er flyttet.


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 16. maj 2012