Sundhed
Idéklinikken rykker ind på Sygehus Vendsyssel - Kreativt rum for personalet
Idéklinikken byder på orange sofagrupper og fleksible borde, for der skal sprænges rammer og tænkes kreativt på Idéklinikken. Det er den første af slagsen på Sygehus Vendsyssel. Her kan ansatte vende gode ideer, som kan være med til at gøre hverdagen lettere for både patienter og personale. På sigt lukkes patienter og pårørende også inden for i det kreative rum. I Idéklinikken er der tilknyttet 14 ildsjæle - de er ansat på sygehuset og har været på workshops, hvor de har lært teknikker til at inspirere andre til at tænke ud af boksen. Konceptet med Idéklinikken udspringer fra Aalborg Sygehus, hvor der er gode erfaringer med Idéklinikken.
Kontakt:
Studiekoordinator Conni Biehl Christiansen, Center for Klinisk Forskning, e-mail:cobc@rn.dk, tlf.:4216 5111 (ferie i ugerne 28-29 og 31-32)
De nye lægestuderende står i kø for at bruge deres sommerferie på at komme i praktik på sygehuset
Medicinstuderende på Sygehus Vendsyssel har mulighed for at få en dybere indsigt i det kliniske arbejde på afdelingerne. Sygehuset har nemlig truffet aftale med de kliniske afdelinger om at tilbyde de nye lægestuderende fra AAU frivillige kliniske ophold i sommerferien.
Sygehus Vendsyssel råder over i alt 23 ophold hver af 2 ugers varighed, og fremmødet kan være såvel i dagtiden som i vagttiden inklusiv lørdag/søndag, hvor de vil følge en læge.
De frivillige ophold tilbydes i ugerne 27-28, 29-30 og 31-32.
Der er stor interesse for tilbuddet, som mange studerende forsøger at få passet ind i deres kalender sammen med feriejobs, ferie m.m.
Kontakt:
Studiekoordinator Conni Biehl Christiansen, Center for Klinisk Forskning, e-mail:cobc@rn.dk, tlf.:4216 5111 (ferie i ugerne uge 28-29 og 31-32)
Ninette Zacho Bradsted, journalist, e-mail: nizb@rn.dk, tlf.: 4131 4739. (ferie I ugerne 29,30,31)
Frederikshavn gik forrest
Sygehus Vendsyssel, Frederikshavn har været foregangssygehus inden for fjernelse af livmoderen gennem skeden/den vaginale hysterektomi.
For ca. 10 år siden indførte 4 overlæger på sygehuset operationen (på benign indikation, ikke kræft-op.). En af dem er overlæge Niels Kjærgaard, Gynækologisk- Obstetrisk Afdeling, Sygehus Vendsyssel. På det tidspunkt var procentdelen i Danmark af disse behandlinger 8% om året.
I dag, 10 år efter, er behandlingen blevet udbredt bl.a. ved hjælp af opgørelsen fra Frederikshavn, så der i dag i DK bliver udført ca. 40 % vaginale hysterektomier på landsplan (1588 operationer af 4355 i alt på landsplan, benign indikation, tal fra 2007).
Kontakt:
Niels Kjærgaard, overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, 9964 2304, E-mail: nikj@rn.dk
(ferie i ugerne 25,26,27,28)
Hurtig indsats forebygger alvorlige skader
Alle ansatte i Sygehus Himmerland har mulighed for at kontakte arbejdsmiljøterapeuten, hvis de har gener eller smerter, så de hurtigt kan blive undersøgt og få en afklaring på, om der er behov for viderevisitering til anden/andre sundhedsfaglige person(er) med henblik på videre udredning og/eller behandling. Gennem dette tilbud bliver mange gener afhjulpet i tide, inden de udvikler sig til mere alvorlige skader, for ofte kan de ansatte selv gøre mange tiltag, såsom at lave korrekte øvelser, ”skade-førstehjælp” (RICE-princippet) samt tage nogle forholdsregler på arbejdet. Tilbuddet giver også mulighed for at få fulgt op på, om der er nogle ting i den ansattes fysiske arbejdsforhold, som skal ændres, for at skaderne ikke bliver forværret.
Kontakt:
Arbejdsmiljøterapeut Henriette Dalby Madsen, tlf.:20 69 58 39, ,mail: hedm@rn.dk (ferie uge 29-31)
Sygehus Himmerland har fået et Idéudvalg
Sygehus Himmerland har fået et Idéudvalg, som består af medarbejdere fra forskellige afdelinger på sygehuset. Idéudvalgets rolle er at modtage deres kollegers små og store idéer, som kan omhandle alt fra ændrede arbejdsgange, besparelsesforslag, nye produkter m.m. og sørge for, at der bliver arbejdet videre med idéen i det rigtige regi. Herudover arrangerer Idéudvalget fokusuger, hvor de sætter fokus på et specifikt tema i to uger ad gangen – i juni vil der bl.a. være fokusuger, som omhandler medarbejdernes forbrug af arbejdstøj.
Kontakt:
Køkkenchef Carsten Larsen, tlf:25 27 50 31, mail: cala@rn.dk (ferie uge 26-27)
Planlægningsmedarbejder Malene Haubro Olsson, tlf.: 98 52 77 44, mail: mahao@rn.dk (ferie uge 24-25 + 30)
Anerkendende kommunikation i Serviceafdelingen
Serviceafdelingen i Sygehus Himmerland har sat anerkendende kommunikation på dagsordenen og har planlagt et seminar, som består af 3 kursusdage i maj og 3 kursusdage sidst i juni. På seminaret bliver hverdagens oplevelser, historier og erfaringer delt med hinanden, og der sættes fokus på, hvad der allerede lykkes rigtig godt i afdelingen nu, og som der kan bygges videre på i fremtiden.
Kontakt:
Servicechef Birgitte Petersen, tlf.:25 27 50 99, mail: birgitte.petersen@rn.dk (ferie uge 27-29)
Serviceleder Kent Laursen, tlf.:25 27 50 25, mail: k.laursen@rn.dk (ferie uge 30-32)
Sansehaven i Dronninglund
På Afsnit Dronninglund (Dronninglund Sygehus) findes en lille enestående perle. Det er en sansehave med velduftede planter – flere af dem af eksotiske karakter – og med forskellige belægninger/underlag mellem det grønne. Sansehaven giver appoplexipatienterne mulighed for at føle, dufte og sanse forskellige de planter og belægninger, hvilket medvirker positivt til deres behandling. Patienterne er glade for sansehaven – ligesom terapeuter nyder at kunne bruge denne mere utraditionelle behandlingsform.
Kontakt:
Ledende overlæge Leif Freund, Medicinsk Afdeling, Dronninglund, tlf. 98 84 74 03 (træffes ikke i ugerne30, 31 og 32) og/eller terapeutafdelingen direkte på 98 84 76 36 (der er nogen til stede hele sommeren).
Hjerneoperation i farver!
Neurokirurg René Laursen, Aalborg Sygehus, er den første i Danmark som bruger en ny operationsteknik hvor man giver hjernesvulst-patienten et kontraststof inden operationen og dette kontrast stof indbygges i kræftcellerne, og gør at de er synlige under operationen når man farver operationsfeltet blåt med mikroskoplyset. Det mindsker risikoen for at ramme forkert under operationen i hjernen, som er et sted, der kræver stor præcision at operere i.
Kontakt:
Overlæge René J. Laursen, Neurokirurgisk afd. K
Tlf: 99 32 27 37, mail rjl@rn.dk
(træffes ikke i ugerne 27, 28, 29)
Forbillede inden for medicinsk rygbehandling
Reumatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, har succes med at behandle rygsmerter medicinsk. Afdelingen var første sted i landet, hvor man kunne påvise, at man ved medicinsk behandling kan nedsætte antallet af rygoperationer. Medicinsk behandling er mindre risikofyldt for patienten og sparer sygehuset/det offentlige for 200.000 kr. pr. cpr. nr. Det har det i hvert fald gjort i dette tilfælde. Aalborg Sygehus har praktiseret det gennem flere år – og er et godt forbillede for hele landet, idet regionerne i år fra vil have nedsat antallet af rygoperationer med 30 procent.
Kontakt:
Konst. ledende overlæge Vivian Kjær Hansen, tlf. 99 32 17 89, mail vkh@rn.dk )træffes ikke i uge 26, 27, 28)
Aalborg Sygehus giver patienterne et KRAM
Aalborg Sygehus er i gang med en stor kampagne for at gennemføre KRAM-sceening af alle patienter. Livsstil spiller nemlig ind på behandlingen. Så alle patienter der indlægges på Aalborg Sygehus bliver nu som noget nyt rutinemæssigt spurgt om deres livsstil i forhold til Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Og tilbudt hjælp til f. eks. rygestop, kostomlægning, motion og alkoholstop.
Kontakt:
Leder af Sund Info, Lise Søndergaard tlf.: 99 32 20 24, lise.soendergaard@rn.dk
(træffes ikke i uge 29, 30 og 31)
Social Medicinsk Enhed – ”den hemmelige afdeling” på Aalborg Sygehus
Aalborg Sygehus er det eneste sygehus i Danmark, som har en rent Socialmedicinsk Enhed. Det er regionens tilbud om socialmedicinsk bistand til kommunerne i regionen.
Medarbejderne i afdelingen behandler ikke med flot apparatur – det er samtalen og pennen der er redskaberne i deres arbejde. Afdelingen beskriver helbredsmæssige aspekter for kommunernes forvaltning i sygedagpengesager, og den forsøger at være bindeled mellem kommunerne og den primære og sekundære sundhedssektor.
Kontakt:
Jens Tølbøll Mortensen, konst. ledende overlæge, Social Medicinsk Enhed, tlf. 99 31 34 70. (træffes ikke i uge 29-31, men afdelingen kan kontaktes på ovenstående telefonnr. hele sommeren og finde anden relevant medarbejder, der kan fortælle og fremvise).
Læs mere her:
Regional Udvikling
Netværk giver medvind og styrke til industrien
Det myldrer af liv i det nordjyske erhvervsliv, og mange virksomheder har en finger med i spillet, når den globale vindmølleindustri trækker i arbejdstøjet rundt omkring i verden.
Nogle af de nordjyske virksomheder tilbyder ekspertviden, mens andre har specialiseret sig i niche-produktion, der spiller en afgørende rolle i tilblivelsen af en topmoderne vindmølle. Fælles for virksomhederne er, at de er gået sammen i netværket Hub North, som med støttet fra Vækstforum arbejder for at udvikle erhvervslivet i og omkring den nordjyske vindmølleindustri.
Virksomhed fra Mariager hænger de store til tørre
En af virksomhederne i Hub North netværket er Netek IR System fra Mariager. Virksomheden udvikler og producerer tørreanlæg til lakbehandling af emner i bl.a. plast- og metalindustrien. Det gælder alt lige fra plasticdele i mobiltelefoner til tonstunge stålkonstruktioner som vindmølletårne.
Den fleksible teknologi, som Netek IR System har patent på, kaldes flammeløs katalytisk IR tørring. Ved hjælp af infrarød stråleenergi gennemhærdes lakken indefra og ud. På den måde reduceres tørretiden med op til 80 %, og de færdige produkter er langt hurtigere klar til levering eller videre forarbejdning.
Den revolutionerende teknologi har for alvor sat Netek på verdenskortet.
Læs mere om virksomheden og dens engagement i Hub North netværket:
Kontakt:
Finn M. Poulsen, adm. direktør, Netek IR System
tlf. 98 54 23 88, mob. 60 38 23 88
Er på ferie i uge 26, 27 og 28
Psykiatrien
Psykiatrien i Region Nordjylland omfatter hospitalspsykiatrien i hele regionen – inkl. Aalborg Psykiatriske Sygehus, Brønderslev Psykiatriske Sygehus, psykiatriske sengeafdelinger i Thisted og Frederikshavn samt ambulante tilbud i flere andre byer, bl.a. Hjørring og Nykøbing.
”I hælene på retspsykiatriens distriktssygeplejerske”
Langt de fleste retspsykiatriske patienter behandles ambulant. Få et indblik i, hvordan en typisk arbejdsdag for distriktssygeplejerske Irene Gudmundsen forløber: Hvad er det patienterne har brug for hjælp til? Hvem samarbejder/koordinerer hun med? Og hvordan har hun det med at omgås mennesker, der er dømt for alvorlig kriminalitet?
Få også svar på, hvorfor det er hensigtsmæssigt med ambulant behandling - også til de retspsykiatriske patienterne.
Kontakt:
Distriktssygeplejerske Irene Gudmundsen, Retspsykiatrisk afdeling – Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Træffes på telefon 22 72 69 02 – eller mail: irene.gudmundsen@rn.dk.
Ferie i uge 30-32. Træffes bedst i uge 26-27.
Forskning/EU-projekt
Beboere og personale på den socialpsykiatriske boform Visborggaard hjælpes ad med at forbedre deres fysiske sundhed – med godt resultat for begge parter!
Forekomsten af livsstilssygdomme er høj blandt mennesker, der har en alvorlig og langvarig psykisk sygdom. Det medfører en forringet livskvalitet – og en korte levetid end gennemsnitsbefolkningen. Et forskningsprojekt sætter derfor fokus på, hvordan den fysiske sundhed kan forbedres for beboerne på en række socialpsykiatriske boformer, bl.a. Visborggaard ved Hadsund.
Som noget ret unikt for projektet samarbejder personale og beboere om at opnå en sundere livsstil. Personalet fortæller ikke bare beboerne, hvad de kan/bør gøre – de deltager også i aktiviteter sammen med beboerne (motion, madlavning m.v.).
Spørgsmålet er så, hvem der taber sig mest – beboerne eller personalet …?
Kontakt:
Forskningssygeplejerske, MPH, Peter Hjorth, Enheden for Psykiatrisk Forskning, Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Træffes på telefon 72 13 72 25– eller mail: peter.hjorth@rn.dk.
Ferie i uge 29 og 30.
Se også Forskningsenhedens hjemmeside: www.psykiatriskforskning.rn.dk.
Forskning/Sundhedsfremme/Forebyggelse
Psykisk sygdom skal tages i opløbet
Hvordan mon din kollega har det? Psykisk? Og hvordan har du det selv? Føler du dig mentalt sund og rask – eller går du i de skjulte med problemer og symptomer, der nager dig?
Psykiske folkesygdomme som angst og depression er så udbredte, at der på de fleste arbejdspladser findes mennesker, der har sygdommene tæt inde på livet. Mange ”opdager” dog for sent, at de er syge – og kommer herved også for sent i behandling.
Gennem projektet ”Psykisk sundhed på arbejdet” samarbejder Psykiatriens Forskningsenhed med flere større nordjyske virksomheder om systematisk og tidlig opsporing af psykisk sygdom. De ansatte bliver screenet for mulige symptomer, og ved behov tilbydes de efterfølgende behandling. Et vigtigt aspekt er også at se på, hvorfor de ansatte bliver syge – og ikke så sjældent er det stress på jobbet, der er den udløsende faktor.
Kontakt:
Projektsygeplejerske Helle Østermark Sørensen, Enheden for Psykiatrisk Forskning, Aalborg Psykiatriske Sygehus.
Træffes på telefon 72 13 72 30 eller mail: heoes@rn.dk.
Ferie i uge 25 + 29 + 30
Se også Forskningsenhedens hjemmeside: www.psykiatriskforskning.rn.dk.
Øvrige emner
Nyt i Sundhedsaftaler
Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivelse fra sygehuset sættes i gang i løbet af efteråret. Tilbuddet er en del af sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og Aalborg Kommune og henvender sig til svage ældre borgere, hvor egen læge efter udskrivelse finder det relevant at gennemføre et besøg i eget hjem.
Ved besøget deltager egen læge og hjemmesygeplejerske fra ældreplejen. Formålet med besøget er f.eks. gennemgang af det udskrivningsbrev egen læge modtager efter borgerens udskrivelse samt gennemgang af borgerens medicinskab.
Kontakt - Aalborg Kommune:
Ældrechef Kristian Cronwald frem til den 15. juli 2011.
Assisterende områdesygeplejerske i Nord Grethe Elizabeth Beck fra den 18. juli 2011.
Kontakt - Region Nordjylland:
Specialkonsulent Jane Pedersen, Tlf.: 96 35 18 72 / 40 80 46 20 - træffes frem til 15. juli