1 Overordnet formål
Formålet med en finansiel strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af regionens finansielle portefølje, dvs. håndtering af de likvide midler herunder en evt. obligationsbeholdning (aktivpleje) og af den langfristede gæld (passivpleje) under hensyntagen til de finansielle risici, man er villig til at påtage sig. I tillæg hertil fastlægges retningslinier for brug af leasingfinansiering – se særskilt bilag herfor.
Strategien har endvidere til formål at sikre, at regionen har fuldt overblik over de rente- og valutarisici, der er forbundet med regionens aktiv- og passivside.
Målet er optimering af afkast/risikoforholdet på likviditetsplacering og minimering af finansieringsomkostninger.
Den finansielle strategi vil løbende blive revideret i takt med udviklingen i de finansielle markeder og regionens vurdering af finansiel risiko, dog minimum en gang om året i forbindelse med regionens regnskabsaflæggelse.
Regionens finansielle strategi, som formuleret i dette dokument, betragtes som et arbejdsredskab for regionens forvaltning til brug for den løbende håndtering af regionens finansielle portefølje.
2 Strategi for aktiv styring af gældsportefølje
2.1 Formål
Formålet med nærværende strategi er at fastlægge rammerne for en aktiv styring af Region Nordjyllands lån, herunder rammer for en aktiv bearbejdning af de risici, der er forbundet med Region Nordjyllands gæld.
Styringsstrategien har endvidere til formål at sikre, at Region Nordjylland har et fuldt overblik over de renterisici, der er forbundet med Region Nordjyllands låneportefølje.
Målet er gennem en aktiv og effektiv låneoptagelse og lånestyring, at minimere Region Nordjyllands finansieringsudgifter indenfor rammerne i nærværende strategi samt gældende lovgivning.
2.2 Rammerne for fordelingen mellem fast og variabel rente
Den variabelt forrentede del af gælden må udgøre mellem 0 % og 75 %, mens låneporteføljen som minimum skal have en fastrente-andel på 25 %. En rentebinding under 12 måneder anses for at være variabel.
|
Andel |
| Fast |
25 - 100 % |
| Variabel |
0 – 75 % |
De her opstillede fordelinger mellem fast og variabel rente skal betragtes efter, at der er taget hensyn til afdækning med finansielle instrumenter. Som eksempel kan der anvendes 100 % underliggende variabel finansiering, mens den ønskede renteafdækning opnås ved hjælp af Caps, Floors, Collars, og renteswaps.
Ved beslutning af andel af fast og variabel rente skal regionen tage stilling til, hvilken budgetsikkerhed regionen ønsker, samt hvor stor risiko, regionen ønsker at påtage sig (i form af Value At Risk).
Beregningerne som ligger til grund for overholdelse af de fastsatte porteføljeandele vedrørende rentefordeling er baseret på den til enhver tid værende restgæld inkl. leasinggæld. De dele af gældsporteføljen, som ud fra regler er bundet til en bestemt lånetype eller -form er ikke omfattet af de finansielle retningsliner, f.eks. ældreboliglån, hvor låneformen er lovbestemt.
2.3 Lånoptagelse
Ifølge af lånebekendtgørelsens § 10, må en region ikke være eksponeret i anden valuta end danske kroner. Dog kan lån fra de tidligere amter forblive i den valuta lånet er overdraget i.
I praksis betyder dette, at lånoptagelse kun vil være relevant at foretage i danske kroner.
Valg af løbetider og afdragsprofil fastlægges på grundlag af regionens langfristede økonomiske situation.
Lån optages ud fra følgende regler:
• Lån optages så betids at den nødvendige likviditet er til rådighed
• Lån optages med en løbetid og en afdragsprofil, som opfylder kravene i Bekendtgørelsen om regionernes låntagning og meddelelse af garantier m.v.
• Lån adskilles i en likviditetsdel og en rentedel:
• Likviditeten optages som udgangspunkt til variabel rente og hvor den er billigst.
• Finansielle instrumenter anvendes til at styre rentebindingen (variabel, fast rente).
2.4 Omlægning og afdækningsstrategi
Omlægning af låneporteføljen foretages, når Region Nordjylland vurderer det hensigtsmæssigt – i samråd med sin finansielle rådgiver – og når de fastlagte rammer i den finansielle styringsstrategi gør det nødvendigt.
Der kan benyttes finansielle instrumenter til at foretage omlægning af låneporteføljen, idet brug af finansielle instrumenter giver Region Nordjylland øget fleksibilitet til at foretage en aktiv styring.
Markedet for finansielle instrumenter er præget af høj effektivitet, hvilket bevirker, at låneporteføljen hurtigt kan tilpasses, når en omlægning ønskes.
2.5 Renterisiko
Region Nordjylland har langfristet gæld, som er baseret på såvel fast som variabel rente. Fordelingen af gælden på fast og variabel rente afhænger af den fastsatte overordnede ramme, indenfor hvilken der foregår optimering.
Denne optimering har baggrund i analyser af rentekurven og forventninger til den fremtidige renteudvikling. Optimeringen foregår i samarbejde med Region Nordjyllands finansielle rådgiver. Beslutningen om en omlægning er dog udelukkende Region Nordjyllands egen og baseres på en forventningsdannelse genereret ud fra information fra finansielle institutioner.
Hensigten med at styre fordelingen imellem fast og variabel rente indenfor ovennævnte ramme er at sikre, at låneporteføljen til stadighed styres med udgangspunkt i en porteføljebetragtning.
I bilag 1 er der redegjort for renterisikoen ved hhv. variabelt forrentede lån og fastforrentede lån, med eller uden konverteringsmulighed.
2.6 Styringsinstrumenter
Region Nordjylland anvender ud over sædvanlig omlægning af lån også finansielle instrumenter i den finansielle styring, idet styringen dermed bliver mere fleksibel.
Regionen anvender primært renteswaps til omlægning af rentevilkår, f.eks. fra variabel til fast rente eller sikring af at renten ikke stiger over et aftalt niveau, f.eks. ved anvendelse af Cap, Floor eller Collor. Yderligere kan der anvendes renteoptioner til at sikre finansieringsrenten i perioder med stor usikkerhed.
Ydelser på lån i anden valuta end danske kroner, kan sikres ved anvendelse af terminsforretninger og valutaoptioner.
Indgåelse af det finansielle instrument behøver ikke at være knyttet til en konkret gældsforpligtelse, men kan laves som rammebeløb, som dog ikke kan overskride den samlede gældsforpligtelse.
I bilag 2 er der givet eksempler på finansielle instrumenter.
3 Strategi for aktiv styring af investeringsportefølje
3.1 Formål
Region Nordjylland har fastlagt en investeringsstrategi for at sikre, at der skabes en konsistent håndtering af regionens risici ved placering af regionens likvide midler. Indholdet i investeringsstrategien sikrer, at den daglige håndtering opfylder regionens fastsatte investeringsramme.
3.2 Investeringsstrategi
Der ønskes optimering af afkastet på regionens likvide midler under hensyntagen til det fastsatte mål for renterisiko. Afkastet fremkommer af renteindtægter og kursreguleringer.
Udgangspunktet for Region Nordjyllands investeringer er den kommunale styrelseslov § 44, der siger, at overskydende likviditet skal indsættes i et pengeinstitut eller placeres i sådanne obligationer eller investeringsbeviser, som fondes midler kan anbringes i, jf. § 29 i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab.
Regionens likvide midler placeres som udgangspunkt i regionens hovedbank, til en indlånsrente, som er fastlagt i forbindelse med EU-udbud eller efter aftale.
Alternativt kan Region Nordjylland indgå porteføljeaftaler med samarbejdspartnere, som får stillet et beløb til rådighed for en periode, som fastlægges ved EU-udbud eller aftale. Placeringen i værdipapirer kan variere fra 0-100 % afhængig af markedsforhold. Porteføljemanager varetager selvstændigt placeringen indenfor de udstukne rammer.
Beløbsrammen kan til enhver tid reduceres af regionen og fuldstændig nulstilles, såfremt den generelle økonomiske situation tilsiger dette.
Afkast fra porteføljen geninvesteres ikke, men overføres en gang årligt til regionens hovedbank.
3.3 Risikovurdering og -rammer for aktivtyper
Ved sammensætning af obligationsporteføljen har regionen fastsat en grænse for, hvor store udsving porteføljens værdi må have indenfor investeringshorisonten.
Renterisikoen for porteføljen, målt ved korrigeret varighed , må på investeringstidspunktet maksimalt udgøre 5,00.
Dette varighedsmål dækker alle obligationer, herunder danske stats- og realkreditobligationer samt højrente- og virksomhedsobligationer. De forskellige obligationstyper adskilles dog ved at begrænse den maksimale andel af højrente- og virksomhedsobligationer til 20 %.2
Investeringer i aktier, virksomheds- og højrenteobligationer skal foretages i investeringsforeninger.
Varighed kan ikke anvendes som risikomål for aktier, hvorfor risikoen for aktieinvesteringer styres ved at begrænse den samlede maksimale andel af porteføljen til 20 %. Herudover stilles krav til risikospredning i form af hensigtsmæssig region- og sektorfordeling. 2
Rammerne for placering i investeringsportefølje er følgende:
| Investeringsportefølje |
Andel % |
| Danske stats- og realkreditobligationer |
0 - 100 |
| Højrente- og virksomhedsobligationer (kun investeringsforeninger) |
0 - 20 |
| Aktier (kun investeringsforeninger) |
0 - 20 |
Begrebet finansiel risiko dækker over mange forskellige aspekter: Fx kredit-, rente-, aktie-, valuta- risiko. Risiko er finansielt set et udtryk for, hvor meget værdien svinger (standard afvigelsen). I bilag 3 Strategisk Risiko, er beskrevet den risiko, der er behæftet ved at investere indenfor de overordnede rammer, som Region Nordjylland potentielt har lov til.
3.4 Benchmark
For at måle performance/afkast af investeringsporteføljen defineres relevante benchmark for de enkelte aktivgrupper. De forskellige benchmark vægtes ud fra ovenstående risikovurdering og – rammer for aktivtyper og porteføljen sammenlignes løbende med det vægtede benchmark.
Definerede benchmark og vægtning for de respektive aktivgrupper kan f.eks. være:
| Investeringsportefølje |
Benchmark |
Andel |
| Danske stats- og realkreditobligationer |
EFFAS 1-5 |
80 % |
| Virksomhedsobligationer |
MLI |
5 % |
| Højrente / Nye obligationsmarkeder |
JPM EMBI |
5 % |
| Aktier |
MSCI (world) |
10 % |
4 Strategi for anvendelse af leasing og leje
4.1 Formål
Formålet er, at regulere Region Nordjyllands anvendelse af leje- og leasingaftaler ud fra ressourcemæssige overvejelser og forretningsmæssige principper og herved sikre,
• At væsentlige aftaler, som forpligter regionen udover det enkelte budgetår godkendes politisk.
• At der skabes et overblik over de samlede leje- og leasingforpligtigelser.
• At regionen overholder Indenrigs- og Sundhedsministeriets lånebekendtgørelse samt vejledningen til denne.
• At området administreres hensigtsmæssigt eksempelvis ved udnyttelse af aftaler om fælles indkøb og finansiering.
• At Regionen opnår økonomisk og juridisk sikkerhed omkring leje- og leasingaftaler.
Nærværende regelsæt omfatter leasingaftaler indgået med Region Nordjylland som leje- og leasingtager. Regelsættet gælder også for selvejende institutioner med hvilke, Region Nordjylland har indgået driftsoverenskomst.
4.2 Definitioner
Finansiel leasing er en leasingaftale, hvor alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten er overført fra leasingselskabet til leasingtager (typisk aktivets vedligeholdelse og restværdi).
En operationel leasingaftale svarer til en traditionel lejeaftale. I operationelle leasingaftaler er leasingperioden ofte væsentlig kortere end aktivets levetid. Aktivets anskaffelsessum bliver således ikke fuldt tilbagebetalt over lejeperioden, men må genudlejes flere gange eller sælges af leasing-selskabet. Leasingselskabet har risikoen på restværdien. Ved operationel leasing påhviler vedligeholdelsespligten leasingselskabet, ligesom selskabet må bære risikoen og ansvaret for aktivet som ved almindelige lejeaftaler.
Region Nordjyllands finansielle strategi giver mulighed for både at foretage finansiel og operationel leasing under iagttagelse af nedenstående retningslinier.
4.3 Hvad kan leases / kompetence
Da leasing/leje af henholdsvis driftsmidler og anlægsaktiver behandles forskelligt i forhold til regionens låntagning, er det nødvendigt at sondre mellem leasing/leje af driftsmidler og anlægsaktiver.
Leasing af driftsmidler
Ved driftsmidler forstås normalt: Inventar, biler, maskiner, apparatur, medicoteknisk udstyr (f.eks. scannere) samt IT-udstyr m.v. Leasingformen bør normalt ikke anvendes ved enkeltanskaffelser under 250.000 kr.
For beløb op til 500.000 kr. pr. anskaffelse kan institutionerne selv tage stilling til, om leasingformen skal benyttes. Institutionerne på Specialområdet skal dog forudgående indhente godkendelse i Specialsektorens sekretariat, ligesom den afsatte investeringsramme ikke kan overskrides.
Anskaffelser over 500.000 kr. skal godkendes af Forretningsudvalget inden leasing- eller lejeaftalen indgås med efterfølgende orientering af Regionsrådet.
Finansiering af leje- og leasingaftaler sker inden for den enkelte aftaleenheds eget driftsbudget.
Leasing af driftsmidler henregnes ikke til regionens lånoptagelse.
Leje og leasing af anlæg
Leje- og leasingkontrakter om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v. hvis værdi opgjort efter Lånebekendtgørelsen overstiger 5 mio. kr. henregnes til lån. De skal godkendes af Regionsrådet og medtages ved opgørelsen af regionens låntagning. Øvrige lejemål skal godkendes af Forretningsudvalget. På sundhedsområdet skal alle kontrakter i 2007 godkendes af Regionsrådet.
4.4 Forskrifter for praksis
Alle afdelinger og institutioner under Region Nordjylland, som ønsker at indgå leje- eller leasingaftaler, skal søge rådgivning herom hos Budget og Finans for udregning af den økonomiske konsekvens af aftalen. Hvor der er tale om huslejeaftaler, skal der tages kontakt til Anlæg & Bygning.
Budget og Finans foretager en beregning af fordele/ulemper ved leje- eller leasing frem for selv at købe. I vurderingen indgår relevante økonomiske forhold af betydning, såvel direkte som indirekte.
Alle leje- og leasingaftaler skal forelægges Juridisk Kontor til gennemgang, før de underskrives.
Hvis gennemgangen efterlader fortolkningstvivl eller lønsomhedsvurderingen anses som utilfredsstillende, og institutionen fortsat ønsker projektet gennemført, skal aftalen forelægges Forretningsudvalget til afgørelse – uanset om aftalen i øvrigt efter ovennævnte kompetenceregler ville kunne indgås administrativt.
Budget og Finans er ansvarlig for, at leje- og leasingaftaler indgås under iagttagelse af Indenrigsministeriets regler om låntagning m.v.
Alle indgåede leje- og leasingaftaler skal løbende indberettes til Budget og Finans. Den forvaltningsenhed, som foranlediger kontrakten underskrevet, er ansvarlig herfor.
Budget og Finans er ansvarlig for, at der udarbejdes en opgørelse af leje- og leasingforpligtelser til regionens årsregnskab.
5 Fælles for finansiel strategi
5.1 Kompetencefordeling
Regionsrådet træffer beslutninger om optagelse af lån. Leje- og leasingkontrakter om benyttelse af ejendomme, lokaler m.v. eller aftale om drift af institutioner, som overstiger 5 mio. kr. henregnes til lån.
Forretningsudvalget fører tilsyn med, at forvaltningen af økonomiske midler sker i overensstemmelse med Regionsrådets beslutninger og i øvrigt sker på forsvarlig vis.
Beslutninger om tilpasning af gælds- og investeringsporteføljen skal kunne træffes med forholdsvis kort varsel, idet vilkårene på kapitalmarkederne i nogle tilfælde ændres markant over kort tid.
Beslutningskompetencen i Region Nordjylland er derfor tilrettelagt sådan, at regionen er i stand til at træffe hurtige beslutninger på området, hvilket understøtter en hensigtsmæssig aktiv styring.
Økonomidirektøren er bemyndiget til at tage beslutninger om tilpasninger af gælds- og investeringsporteføljen.
Økonomidirektøren udpeger en person, hvortil der gives bemyndigelse til at træde i dennes sted i tilfælde af fravær o.l.
5.2 Rapportering og kontrolrutiner
Administrationen orienterer halvårsvis Forretningsudvalget om omlægninger o.l., der er gennemført i medfør af denne strategi. Dertil modtager Forretningsudvalget en samlet redegørelse for udviklingen i gælds- og investeringsporteføljen, herunder det beregnede økonomiske resultat for seneste halvår.
Hvis forholdene betinger det, kan strategien tages op til revurdering i Forretningsudvalget.
Bilag 1 – Renterisikoen ved forskellige typer af lån
Den løbende styring har udgangspunkt i følgende syn på renterisiko:
Renterisikoen på et lån afhænger af, om lånet er fast eller variabelt forrentet, men uafhængigt af dette vil der altid eksistere en renterisiko – jf. nedenstående. Endvidere afhænger renterisikoen af om lånet indeholder en mulighed for at konvertere. Dette medfører, at lån risikomæssigt kan inddeles i følgende tre kategorier:
1) Variabelt forrentet lån
Renterisikoen på et variabelt forrentet lån benævnes fixingrisikoen og er risikoen for, at renten er steget næste gang renten fixes/fastsættes for en 3, 6, 9 måneders eller anden kort periode. Risikoen vedrører således størrelsen af den konkrete fremtidige rentebetaling.
2) Fast forrentet lån uden konverteringsmulighed
Renterisikoen på et fast forrentet lån benævnes kursrisikoen/nutidsværdirisikoen og er risikoen for, at værdien af lånets restgæld ændres ved en renteændring.
Et fastforrentet ikke konverterbart lån vil således have en højere restgæld/indfrielseskurs ved et rentefald og en lavere restgæld/indfrielseskurs ved en rentestigning. Risikoen vedrører således ikke en konkret betaling, men en ændring i værdien af restgælden.
Er et lån eksempelvis optaget til 5 % og renten på opgørelsestidspunktet er 6 % er kursen på lånet under 100, hvorfor lånet kan indfries til under kurs 100.
3) Fast forrentet lån med konverteringsmulighed
Renterisikoen på et fast forrentet lån med konverteringsmulighed er i dens form analog til risikoen beskrevet under 2) dog med den forskel at lånet kan indfries til kurs 100. Når lånet indeholder konverteringsmuligheden er låntager dermed sikret, at restgælden kun kan stige i begrænset omfang. For at have denne sikkerhed betaler låntager en præmie i form af en betragtelig merrente.
Bilag 2 – Eksempler på finansielle instrumenter
Renteswap
En renteswap er en aftale om på bestemte tidspunkter at betale (modtage) fast rente og modtage (betale) variabel rente i samme valuta. En renteswap benyttes derfor til at omlægge finansiering fra fast til variabel rente eller fra variabel til fast rente.
FRA
En FRA er en aftale om fastlåsning af en rentesats i en fremtidig periode, typisk 3 eller 6 måneder. En FRA anvendes derfor til at fastlåse den variable rente i en fremtidig 3 eller 6 måneders periode.
Cap og Floor
Caps og Floors er rentesikringsinstrumenter, der også anvendes i tilknytning til variabelt forrentede lån. En Cap lægger et ”loft” over den rente, der skal betales på lånet. Modsat udgør et Floor et ”gulv” for den rente, der skal betales på lånet. Caps og Floors er med andre ord en forsikring for stigende/faldende renter. ”Loftet” og ”gulvet” samt aftalens løbetid kan frit vælges.
Collar
Caps og Floors kan kombineres i f.eks. i en no-cost collar aftale, hvor regionen køber en forsikring mod stigende renter (Cap) og samtidig sælger - eller giver afkald – på rentefald under et givent renteniveau. Resultatet er et ”bånd”, hvor renten på lån kun kan bevæge sig – det vil sige, at regionen både kender den minimale og maksimale rente, der vil skulle betales på lånet. En collar er derfor billigere end en Cap, fordi finansieringsrenten ikke kan falde ubegrænset.
Renteoptioner
En option er en ret – men ikke en pligt – til at fastlægge renten på et aftalt tidspunkt til en på forhånd aftalt pris. For denne ret betales en præmie. Optioner kan f.eks. anvendes, hvis regionen har optaget et lån i udenlandsk valuta og ønsker at sikre en eller flere kommende renteperioder.
Valutatermin
En valutaterminsforretning er en aftale om køb eller salg af et beløb i en valuta mod betaling af et beløb i en anden valuta på et fastsat fremtidigt tidspunkt. En valutaterminsforretning kan derfor anvendes til at fastlåse valutakursen på et fremtidigt afdrag på finansiering i udenlandsk valuta.
Valutaoptioner
En valutaoption er en ret til at indgå salg eller køb af valuta på et fremtidigt tidspunkt.
Bilag 3 – Strategisk risiko
Dette bilag har til formål at beskrive den risiko, der strategisk set er behæftet ved at investere indenfor de overordnede rammer, som Region Nordjylland potentielt har lov til. Begrebet finansiel risiko dækker over mange forskellige aspekter: Fx kredit-, rente-, aktie-, valuta- risiko. Risiko er finansielt set et udtryk for, hvor meget værdien svinger (standard afvigelsen). I dette bilag er der særlig fokus på tab.
Investerer man udelukkende i danske stats- og realkreditobligationer, er det normalt tilstrækkeligt at angive en ramme for den korrigerede varighed som risikomål. Den korrigerede varighed udtrykker, hvor meget kursen vil falde, hvis renten stiger med 1 pct. -point. At varigheden er korrigeret betyder blot, at der er taget højde for eventuel konverteringsrisiko og renteloft på realkreditobligationer.
Investerer man i en blandet portefølje med både obligationer og aktier, bliver man nødt til at samle risikoen i et fælles begreb, da de forskellige aktiver ikke reagerer ens på de forskellige faktorer, som kan påvirke værdien.
I dette bilag søger vi at kortlægge risikoen på to måder: En historisk basis og Value at Risk basis.
1. Historisk baseret simulering
Beregningerne er foretaget ud fra følgende månedsbaserede data fra januar 1999 – juli 2007:
| Aktiv |
Repræsenteret ved |
Indeks |
Kilde |
| Danske stats- og realkreditobligationer |
Danske statsobligationer |
Effas All DKK |
Bloomberg |
| Højrente- og virksomhedsobligationer |
Europæiske kreditobligationer i EUR omregnet til DKK |
Euro Zone, iBoxx, Corporate, Overall Index, All Maturities, Total Return, Close, EUR |
EcoWin |
| Aktier |
Danske aktier |
OMXC20 |
EcoWin |
På den baggrund er der foretaget simulering på 6 porteføljer:
| Portefølje |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
| Obligationer |
100 % |
80 % |
80 % |
60 % |
0 % |
0 % |
| Virksomhedsobl. |
0 % |
20 % |
0 % |
20 % |
0 % |
100 % |
| Aktier |
0 % |
0 % |
20 % |
20 % |
100 % |
0 % |
| Afkast |
4,4 % |
4,3 % |
5,4 % |
5,4 % |
8,4 % |
4,1 % |
| Risiko |
3,0 % |
2,9 % |
3,8 % |
3,9 % |
17,4 % |
3,1 % |
| Min 12 M |
-2,9 % |
-3,5 % |
-2,3 % |
-2,8 % |
-36,8 % |
-5,8 % |
| Max 12M |
13,0 % |
13,0 % |
14,2 % |
14,0 % |
53,0 % |
12,9 % |
Ved en 100 pct. investering i obligationer (portefølje 1), viser de historiske erfaringer, at det største tab over en 12 måneders periode har været -2,9 pct. Ved at inddrage flere typer aktiver, opnår man en spredning af risikoen og dermed et bedre forhold mellem afkast og risiko (portefølje 2-4).
Man skal dog være opmærksom på, at selv om porteføljen - samlet set - historisk har haft fordel af at have både aktier og obligationer, kan der være store tab i den enkelte aktiv-type. I den observerede periode har aktier således over den værste 12 måneders periode givet et tab på -36,8 pct. (portefølje 5).
2. Value at Risk baseret simulering Den observerede historiske periode har været kendetegnet ved:
o Faldende renter, hvilket ikke kan forventes vil fortsætte.
o En boble i aktiemarkedet. Om det vil gentage sig ved vi ikke, men det var en historisk begivenhed.
o Faldende kreditspænd på virksomhedsobligationer. Kreditspændene er i perioden kommet så langt ind, at de næppe kan falde meget mere, men snarere vil udvides til skade for kursen.
Fremadrettet kan man derfor anlægge andre forventninger til afkastet, end hvad der er blevet opnået historisk. Risikoen og samvariationen kan man rimeligvis antage er nogenlunde uændret. Ved at kombinere forventet afkast med forventet risiko, kan man beregne indenfor hvilket interval hovedparten af afkastene vil være. Det skal dog understreges, at beregningerne ikke fortæller noget om, hvor store tabene kan blive, hvis de falder udenfor ”hovedparten”.
Den benyttede metode er også kendt under betegnelsen Value at Risk (VaR).
Der er opstillet følgende antagelser:
| Portefølje |
Forventet afkast |
Risiko |
| Statsobligationer |
4,50 % |
3,0 % |
|
Virksomhedsobl. |
4,60 % |
3,5 % |
|
Aktier |
8,50 % |
17,4 % |
På den baggrund kan man beregne, hvor meget afkastet vil svinge på 12 måneders sigt:
|
Portefølje |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
|
Obligationer |
100 % |
80 % |
80 % |
60 % |
0 % |
0 % |
|
Virksomhedsobl. |
0 % |
20 % |
0 % |
20 % |
0 % |
100 % |
|
Aktier |
0 % |
0 % |
20 % |
20 % |
100 % |
0 % |
|
2 ud af 3 år |
|
|
|
|
|
|
|
Minimum |
1,5 % |
1,4 % |
1,6 % |
1,6 % |
-8,9 % |
1,1 % |
|
Maksimum |
7,5 % |
7,6 % |
9,0 % |
9,1 % |
25,9 % |
8,1 % |
|
9 ud af 10 år |
|
|
|
|
|
|
|
Minimum |
-1,5 % |
-1,7 % |
-2,1 % |
-2,2 % |
-26,3 % |
-2,4 % |
|
Maksimum |
10,5 % |
10,7 % |
12,7 % |
12,9 % |
43,3 % |
11,6 % |
Det ses, at inddrager man andre aktiv-typer, stiger både tabs- og gevinstpotentialet. Ved en ren obligationsportefølje vil det værste år 9 ud af 10 år ikke være værre -1,5 pct. Med andre ord vil tabet med 95 pct. sandsynlighed ikke overstige 1,5 pct.