Medlem af:
Profil:
Jeg er gift og mor til fire, hvoraf kun den yngste bor hjemme. I mange år har jeg deltaget i foreningslivet både lokalt, regionalt og på landsplan.
Jeg er medlem af det lokale meninghedråd og formand for flere foreninger på Mors. Fx Morsø Slægtshistoriske Forening.
På regionalt plan er jeg bestyrelsemedlem i "Socialpolitisk Forening for Det Gamle Biborg Amt.
På landsplan er jeg bestyrelsesmedlem i Kulturelle Samråd i Danmark, der er en paraply for kulturelle samråd og - samvirker i hele Danmark. Jeg er endvidere bestyrelsesmedlem i Landsforeningen af Landsbysamfund, der er en paraply og et organ for syndspunkter omkring landdistriktsforhold.
Bøger har altid interesseret mig og jeg læser dagligt flere aviser. Desuden kan jeg godt lide havearbejde.
Mærkesager:
Jeg synes at Region Nordjylland er kommet godt fra start og denne gode udvikling vil jeg gerne være med til at fortsætte. Der vil til stadighed være ting der kan gøres bedre og her drejer det sig ikke mindst om at lytte til patienterne.
Med beslutningen om at der skal være tre akutmodtagelser i RN bliver der taget et kvantsspring fremad på sundhedsområdet. Der skal i den forbindelse tages mange beslutninger og de beslutninger vil jeg gerne være med til at diskutere og kvalificere.
Der ligger også en stor udfordring at få overgangene mellem regionens sygehuse, kommunens hjemmepleje og almen praksis til at fungere. Også her ligger der store udfordringer i takt med at liggetiderne er for nedadgående. Behandlingsdelen er en sygehusopgave,men kommunerne står for plejedelen.
Almen praksis er en vigtig hjørnesten i sundhedsektoren og her derjer det sig om at få gang i en opgaveglidning i klinikkerne, så flere opgaver kan løses af andre behandlergrupper, så de praktiserende læger kan frigøres fra nogle af de administrative opgaver, mv.
En stor del af patienterne i almen praksis her også en psykiatrisk diagnose og også her er det vigtigt at både psykiatrien i kommunerne og RN supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde.
Det er vigtigt at de handicappedes behov tilgodeses når der skal indrettes bygninger og adgangsforhold. Der skal tages vare på den handicappedes værdighed i alle forløb.
Der forestår også en opgave med at udvikle det lokale- og regionale selvstyre med borgerinddragelse i beslutningsprocesserne.