Martin Bech
Studerende
Islandsgade 10, 4., tv
9000 Aalborg
Mobil tlf. : 50 51 75 24
E-mail: martin.bech@rn.dk

Parti: Venstre

Medlem af:

Profil:

Jeg hedder Martin Bech, er 19 år gammel, jeg læser Politik og administration på Aalborg Universitet. Jeg har været medlem af Venstre og Venstres Ungdom, siden jeg var 12 år, og jeg har altid ønsket at gøre en forskel og skabe forbedringer i det danske samfund.

Mærkesager:

-DU skal sikres pålidelig transport til din skole eller arbejdsplads.
Det er en vigtig hjørnesten i et samfund, at infrastrukturen
fungerer. Jeg ønsker derfor at kæmpe for et Nordjylland, hvor den offentlige transport er hensigtsmæssig, og kører til tiden. Det skal være slut med, at elever må vente i timevis på, at komme hjem fra deres uddannelsessteder. Den
offentlige transport skal passe med ringetider og det skal kunne betale sig, at tage toget eller bussen frem for bilen.

–Din tid er vigtig
Når du får brug for sundhedsvæsenet, skal det foregå så hurtigt og smertefrit som muligt. En af forudsætningerne for en god behandling er, at den er hurtig og med et effektivt og hurtigt sundhedsvæsen spares både din og sundhedsvæsnets tid. Derfor vil jeg kæmpe for, at ambulancen,
akutbilen eller helikopteren er fremme ved dig inden for max. 15 min. såvel som at der er en max ventetid på 15 min., når du ringer til din
praktiserende læge. Hos den decentrale lægevagt skal der være en max. ventetid på to timer og på skadestuen i forbindelse med mindre skader.

–Kvaliteten af Din behandling skal være i top
Din behandling skal være en succes – hver gang.
Derfor ønsker jeg, at indføre et online booking - system, hvor du selv kan tilrettelægge tidsbestilling hos din praktiserende læge, speciallæge
eller sygehus. Desuden vil jeg kæmpe for et super sygehus i Aalborg øst, hvor du kan være sikker på den bedste behandling af de rigtige specialister. Hvis kvaliteten af din behandling skal være optimal, mener jeg også det er nødvendigt, at du bliver informeret om dine rettigheder, både mundtligt og skriftligt.


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 23. januar 2012