Medlem af:
Profil:
Jeg er født i Århus i 1935 og opvokset i Agger. Jeg er gift med Betty og har 2 børn og 5 børnebørn. Efter endt folkeskole startede jeg ved landbruget. Derefter fik jeg hyre med en fiskekutter og efter soldatertjeneste tog jeg sætteskippereksamen og købte min egen fiskekutter, som jeg selv fiskede med ind til slutningen af 1967. Her fik jeg egen fiskevirksomhed på Hanstholm Havn og blev samtidig formand for fiskeriforeningen, hvor jeg kom til at deltage aktivt i planlægningen af udbygning af Hanstholm Havn for de kommende 12 år.
Jeg har haft et aktivt liv i politik: kom i sognerådet i Hanstholm i 1968, i 1971 i Viborg Amtsråd. Disse poster havde jeg, indtil jeg kom i Folketinget i 1979, hvor jeg var medlem i mere end 25 år. Samtidigt har jeg været medlem af Thisted Byråd som viseborgmester og medlem af teknisk udvalg. I Folketinget har jeg i årene beklædt næsten alle udvalg, mest finansudvalget hvor jeg har været næstformand - mest kendt har jeg nok været som Venstres trafikordfører.
Mærkesager:
Jeg er meget tilfreds med at være valgt til Region Nordjylland, hvor jeg vil arbejde for, at vi får en stærk og sammenhængende region.