1.
Meddelelser fra formanden
Se dette punkt på videoJ.nr.
1-00-70-0006-09
1. Afbud. Der var
afbud fra Michael Karlborg, Jette Ramskov og Laurits
Krog.
2. Optagelse af
tillægsdagsorden. Der var til mødet udsendt tillægsdagsorden
med 3 punkter. Ulla Astman anmodede om, at Regionsrådet optog
"Forslag til etablering af byggeudvalg for 2010-13 i Region
Nordjylland" som punkt 30a, og "LUKKET PUNKT: Udvælgelse af
leverandører af sygeplejevikarer til somatisk sygehusvæsen og
psykiatrien" som punkt 41 på dagsordenen. Ulla Astman foreslog,
at punktet "Anæstesisygeplejersker i paramedicinerbilen i
Thisted" blev hjemvist til fornyet behandling i
Forretningsudvalget. Til brug for den fornyede behandling i
Forretningsudvalget skal der indhentes information om
erfaringer fra andre regioner med lignende ordninger, og
økonomien skal yderligere belyses. Regionsrådet optog de
foreslåede 2 punkter på dagsordenen og hjemviste det tredje
punkt til fornyet behandling i Forretningsudvalget i
overensstemmelse med Ulla Astmans forslag.
3.
Introkursus for regionsrådsmedlemmer. Ulla Astman orienterede
om, at man stadig kunne nå at tilmelde sig Danske Regioners
introduktionskursus for regionsrådsmedlemmer den 4.-5. februar
2010 i Grenå og opfordrede til, at man gjorde
det.
4.
Generalforsamling i Danske Regioner. Ulla Astman henledte
opmærksomheden på tilmeldingsfristen den 27. januar 2010 til
Danske Regioners generalforsamling i Herning Kongrescenter i
perioden 25.-26. marts 2010.
Meddelt på
Regionsrådsmødet den 19. januar 2010.