Tilbage til oversigt

19. Indstilling af medlemmer til det regionale beskæftigelsesråd

Se dette punkt på video

J.nr. 0-2-0026-09

Resumé

Arbejdsmarkedsstyrelsen anmoder om indstilling af medlem og suppleant til det regionale beskæftigelsesråd.

Sagsfremstilling

Efter § 38 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats består det regionale beskæftigelsesråd for Region Nordjylland af en formand og 21 andre medlemmer.

Efter § 38, stk. 4, udpeges medlemmer og suppleanter bortset fra formanden og dennes suppleant af beskæftigelsesministeren for 4 år ad gangen. Rådets funktionsperiode regnes fra 1. juni i året efter kommunale og regionale valgår.

Indeværende funktionsperiode udløber den 1. juni 2010.

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved brev af 9. december 2009 anmodet om indstilling af det i loven fastsatte antal medlemmer og suppleanter til det regionale beskæftigelsesråd for funktionsperioden 1. juni 2010 - 31. maj 2014.

Beskæftigelsesministeren udpeger medlemmerne af rådet efter indstilling fra de i rådet repræsenterede organisationer og myndigheder således:

1. 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening

2. 5 fra Landsorganisationen i Danmark

3. 1 fra sammenslutning af Landbrugets Arbejdsgiverforening

4. 1 fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

5. 1 fra Akademikernes Centralorganisation

6. 1 fra Ledernes Hovedorganisation

7. 5 fra Kommunerne beliggende i beskæftigelsesregionen i forening

8. 1 fra Dansk Handicaporganisationer

9. 1 fra Regionsrådet

Beskæftigelsesministeren udpeger samtidig og på samme måde en suppleant for hvert medlem. Medlemmer og suppleanter udpeges for fire år ad gangen.

Det regionale beskæftigelsesråds funktionsperiode regnes fra den 1. juni efter det kommunale og regionale valgår.

Arbejdsmarkedsstyrelsen gøre opmærksom på, at det følger af lov om ligestilling mellem mænd og kvinder, at beskæftigelsesrådet bør have en ligelig sammensætning af kvinder og mænd. Organisationer og myndigheder, der efter lovgivningen skal udpege 1 medlem, skal derfor indstille både en kvinde og en mand.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Forretningsudvalget overfor Regionsrådet indstiller at

1.Regionsrådet indstiller både en mand og en kvinde som medlem af beskæftigelses-rådet samt både en mand og en kvinde som suppleant herfor

Beslutning

Forretningsudvalget traf på mødet den 4. januar 2010 følgende beslutning:

Fordelingen mellem partierne med konkrete forslag til navne skal foreligge til Regi-onsrådsmødet den 19. januar 2010.

Henrik Ringbæk Madsen og Pernille Buhelt deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Regionsrådet traf på mødet den 19. januar 2010 følgende beslutning:

Bente Bang indstilles som medlem af Det regionale Beskæftigelsesråd og Ole B. Sø-rensen indstilles som suppleant hertil.

Der skal indstilles yderligere 1 mand og 1 kvinde jf. reglerne. Gruppeformanden for Socialdemokraterne skal indlevere et navn på en mandlig kandidat til det regionale beskæftigelsesråd og gruppeformanden for Venstre skal indlevere et navn på en kvindelig suppleant til Det regionale Beskæftigelsesråd (Socialdemokraterne har ind-stillet Allan Busk som alternativ til Bente Bang).

Michael Karlborg, Jette Ramskov og Laurits Krog deltog ikke i behandlingen af sa-gen.