Tilbage til oversigt

19. Udpegning af medlemmer til Det regionale kontaktforum om handicap.

Se dette punkt på video

J.nr. 0-2-0035-09

Resumé

Det regionale kontaktforum drøfter og udtaler sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor de områder, der har relevans for mennesker med et handicap. Regionsrådet bedes udpege medlemmerne til Det regionale kontaktforum om handicap i Nordjylland.

Sagsfremstilling

Det regionale kontaktforum drøfter og udtaler sig om indholdet og udførelsen af den regionale virksomhed indenfor de områder, der har relevans for mennesker med et handicap.

Det regionale kontaktforum om handicap består af:

·4 medlemmer, som repræsenterer handicapområdet bredt og som udpeges af Regionsrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer

·4 medlemmer som udpeges af og fra Regionsrådet

·Direktøren med ansvar for Specialsektoren i Region Nordjylland er tilforordnet møderne

Regionsrådet udpeger en formand for det regionale kontaktforum og Danske Handicaporganisationer udpeger en næstformand. Yderligere repræsentanter fra administrationen kan deltage ad hoc ved relevante punkter.

Det regionale kontaktforums deltagere udpeges for Regionsrådets valgperiode.

Der afholdes 2-4 møder årligt.

Danske Handicaporganisationer har endnu ikke indstillet 4 medlemmer. Forretningsudvalget bedes godkende denne dagsorden uden at kende navnene på de indstillede repræsentanter. Navnene på de 4 medlemmer indstillet af Danske Handicaporganisationer vil blive eftersendt og forelagt Regionsrådet til udpegning på mødet den 9. februar 2010.

Økonomi

Regionsrådet yder diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse mv. for deltagelse i bestyrelsens møder til ikke-regionsrådsmedlemmer

Indstilling

Administrationen indstiller, at Forretningsudvalget overfor Regionsrådet indstiller:

1.at Regionsrådet udpeger 4 medlemmer af og fra Regionsrådet til det regionale kontaktforum om handicap

2.at Regionsrådet udpeger en formand blandt de 4 udpegede medlemmer

at Regionsrådet efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer udpeger 4 medlemmer til Det regionale kontaktforum om handicap, som repræsenterer handicapområdet bredt.

Beslutning

Forretningsudvalget traf på mødet den 1. februar 2010 følgende beslutning:

Navnene skal foreligge til regionsrådsmødet den 9. februar 2010.

Birgitte Josefsen og Kirsten Moesgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.

Beslutning

Regionsrådet traf på mødet den 9. februar 2010 følgende beslutning:

Regionsrådet udpegede efter indstilling fra Danske Handicaporganisationer: Lex Grandia fra Foreningen af Døvblinde, Annette Andreasen fra Landsforeningen LEV, Lone Nørager Kristensen fra Dansk Epilepsiforening og Inger Marie Rudbæk fra Dansk Fibromyalgiforening.

Regionsrådet udpegede blandt sine egne medlemmer: Mogens O. Madsen, Lis Mancini, Gunhild O. Møller og Vibeke Gamst. Regionsrådet overlod det til de udpegede selv at vælge en formand.

Jørgen Rørbæk, Henrik R. Madsen, Pernille Buhelt, Kim Bennike, Svend Heiselberg og Kirsten Moesgaard deltog ikke i behandlingen af sagen.