Behandling af persondata på Region Nordjyllands hjemmesider
Region Nordjylland lægger stor vægt på beskyttelse af privatlivets fred. I det følgende beskrives, hvordan vi indsamler, anvender og beskytter data om brugerne på vores hjemmeside.
Hvilke data indsamles?
Når du besøger vores hjemmesider, efterlader du dig et "elektronisk spor", der kan fortælle os om dit besøg og dine handlinger, f.eks.
  • din IP-adresse
  • hvordan du kom ind på websitet
  • hvilke sider du ser
  • hvilke tidspunkter du så dem
  • om du downloadede noget
  • hvad du eventuelt udfyldte i felterne på siderne

Vi kan kun se oplysninger om dig, hvis du direkte oplyser os om det. Du kan f.eks. skrive din mailadresse for at abonnere på en af vores sider. Hvis ikke du oplyser os om din personlige identitet, vil de oplysninger, vi har om dig, fremstå som anonyme data.

Hvad er et elektronisk spor på internettet?
Sporet opstår i kraft af, at din browser sender informationer til vores server, fx "Jeg vil gerne se siden www.rn.dk". Samtidig med at din browser beder om siden, sender den nogle andre informationer til serveren, herunder bl.a. din adresse (ip-adresse på internettet), så den kan returnere den side, som du har bedt om at se.

Derudover fortæller de fleste browsere om deres fabrikat og versionsnummer, fx Microsoft Internet Explorer version 4.01. Derved får serveren mulighed for at kunne returnere den side, du har bedt om, således at den vises korrekt med netop din browser.

Afhængigt af det operativsystem og den browser du bruger, sender browseren ofte også dit brugernavn til serveren - det brugernavn du anvender, når du logger på din maskine.

Hvorfor indsamles dataene?
Vi indsamler automatisk data om dit besøg, fordi vi ønsker at kunne forbedre vores hjemmesider på baggrund af en viden om, hvordan de anvendes og opleves.

Oplysningerne anvendes kun til at forbedre opbygningen af hjemmesiderne og analyseres udelukkende statistisk og i en anonym form.

Hvem har adgang til oplysningerne?
Vi videregiver ikke dine personlige oplysninger til tredjepart. Vi forbeholder os imidlertid ret til at offentliggøre anonyme data, der ikke afslører brugernes personlige identiteter.

Hvordan beskyttes dataene?
Region Nordjylland lægger stor vægt på at beskytte de personlige oplysninger, du sender til os. Vi anvender en række forskellige sikkerhedsteknologier og -procedurer, der beskytter dine personlige oplysninger mod uautoriseret adgang, brug eller offentliggørelse.

Imidlertid skal det bemærkes, at datatransmissioner over internettet altid er forbundet med en vis risiko, uanset hvor ihærdigt man forsøger at sikre dem.


Yderligere information