Region Nordjyllands udbudsstrategi blev behandlet og godkendt på Regionsrådsmødet den 14. december 2010. Se den godkendte Udbudsstrategi i højre side under filer.
Udbudsstrategien er udarbejdet i skemaform og indeholder en oversigt over de driftsområder, hvor det skønnes at, der vil blive anvendt udbud, herunder eventuelt særligt udbudsegnede opgaver. Derudover er der anført hvilke overvejelser, der ligger til grund for at udbyde en driftsopgave, og den eventuelle forventede effekt ved at udbyde driftsopgaven. Udbudsstrategien indeholder også i et vist omfang informationer om udbud, der har anden strategisk vigtighed for regionen uden at være udbud af driftsopgaver. Her kan for eksempel nævnes gennemførelse af udbud i samarbejde med de øvrige regioner - de såkaldte fælles udbud.
Udbudsstrategien indeholder ikke en opremsning af alle de udbud og annonceringer af indkøb af varer og tjenesteydelser, som regionen kontinuerligt gennemfører, hvor gennemførelsen af udbud/annoncering er direkte begrundet i udbuds-/annonceringspligt efter lovgivningen. En ikke udtømmende oversigt over sidstnævnte kan ses i højre side under filer.
Det kan oplyses, at Regionsrådet inden udgangen af 2013 er forpligtet til at følge op på udbuds-strategien i form af udarbejdelse af en såkaldt opfølgningsredegørelse.
Til orientering kan det oplyses, at regionens tidligere forpligtelse til at udarbejde en servicestrategi indeholdende en udbudspolitik, nu er ophævet. Regionsrådet har dog besluttet, at regionen fremadrettet bibeholder en udbudspolitik, og at den nuværende politik opdateres og revideres primo 2011. Denne forventes publiceret på regionens hjemmeside april/maj måned 2011.