Information til brugere og pårørende

Når man får et socialt tilbud eller et undervisningstilbud, har man krav på at få medindflydelse på, hvordan tilbuddet er. Region Nordjylland giver hermed nogle retningslinjer for brugerinddragelse på følgende af Specialsektorens tilbud:

  • Dag- og døgninstitutioner for børn og unge
  • Specialundervisningstilbud for børn og unge
  • Specialundervisningstilbud for voksne
  • Dag- og botilbud for voksne

Bruger- og pårørendepolitikken, der blev godkendt i Regionsrådet den 16. juni 2009, er et resultat af et tæt samarbejde mellem brugere, pårørende, brugerorganisationer, medarbejdere m.fl., blandt andet i Det Regionale Kontaktforum for Handicap.

Politikken er bygget op om fem nøgleværdier:

  • Vi respekterer dig og dine beslutninger
  • Vi tager vare på din værdighed
  • Vi møder dig i åben dialog
  • Vi vil bidrage til sammenhæng i indsats og livsforløb
  • Vi vil samarbejde med dig og dine pårørende

Politikken skal være med til at skabe dialog og debat om den måde, brugere, pårørende og medarbejdere samarbejder på, og skal sætte fokus på den gode relation mellem de involverede parter.

Region Nordjyllands bruger- og pårørendepolitik

Region Nordjyllands retningslinjer for brugerinddragelse i Specialsektorens tilbud

Landsdækkende pårørendeundersøgelse


Yderligere information
Abonnér på side