Invitation til temadag om rammeaftaler 2011 for brugerorganisationer, politikere og embedsmænd
En ny model for rammeaftalesamarbejdet i Nordjylland

Temadagen foregår den 11. marts 2010 og afholdes i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

Igen i år afholder de 11 nordjyske kommuner samt Region Nordjylland en fælles temadag for brugerorganisationer, kommuner og region om rammeaftalerne for social- og specialundervisningsområdet. Formålet med den årlige temadag om rammeaftalerne er at drøfte overordnede udviklingstendenser og ønsker til det kommende års rammeaftaler.

Fokus vil i år være på den igangværende proces med at udvikle en ny nordjysk model for samarbejdet om rammeaftalerne. Den nye model skal gerne danne grund for et mere fleksibelt rammeaftalesamarbejde – et samarbejde, der bedre evner at imødekomme borgerens behov for et specialiseret tilbud, og som kan spotte nye udviklingstendenser.

De indbudte til temadagen er brugerorganisationer, politikere og embedsmænd. Målet med temadagen er, at deltagerne får mulighed for at bidrage med deres input og ønsker til den fremtidige indretning af det nordjyske rammeaftalesamarbejde. Af denne grund vil temadagen både indeholde oplæg fra centrale aktører i rammeaftalesamarbejdet og desuden give plads til gruppedrøftelser blandt deltagerne.

Invitation til temadagen – indeholdende tilmeldingsprocedure - kan downloades i PDF-format i menuen i højre side.


Yderligere information