HSMR-tal
HSMR står for hospitals-standardiserede mortalitetsrater og viser antallet af dødsfald på et sygehus – eller en region - som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald. I linkene til højre kan du finde de seneste HSMR-opgørelser.

HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus – eller en region - som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald. Det gennemsnitlige antal dødsfald fastlægges ud fra tal på nationalt niveau for år 2008. Dødeligheden på et sygehus sammenlignes altså med det nationale niveau i 2008. Hvis HSMR er lavere end 100 er antallet af dødsfald lavere end gennemsnittet. Hvis HSMR er 100 er der ingen forskel i forhold til det nationale niveau. Og hvis HSMR er højere end 100 er antallet af dødsfald højere end gennemsnittet. HSMR er primært et redskab for sygehusene til kvalitetsudvikling. HSMR kan bruges som en et overordnet mål for kvaliteten, men det er vigtigt at understrege at det ikke er et endegyldigt mål for kvalitet. Der er forskelle mellem sygehuse og patienter, som har betydning for dødeligheden og som ikke indgår i beregningen af HSMR. For eksempel kan der være forskel på, hvor syge patienter med samme diagnose er på forskellige sygehuse. Man kan derfor heller ikke sammenligne sygehuses HSMR.

CUSUM-diagrammerne angiver, om det er sandsynligt, at der er sket en forbedring eller forværring i dødelighed på de enkelte sygehuse i forhold til sidste år.


Se baggrundsnotat vedr. HSMR i linket til højre

 

HSMR kan desuden følges på www.sundhed.dk


Yderligere information
  • Kontaktperson:
  • Sundhedsfaglig konsulent Rita Pedersen
  • Tlf. 9635 1837
  • Opdateret d.
  • 11. april 2012