Patientrettigheder
 

I klemme i sundhedssystemet?

• Synes du ventetiden er for lang og ønsker du information om ventetiden på andre sygehuse?
• Har du spørgsmål om dine rettigheder som patient eller pårørende?
• Er du utilfreds med den behandling, du har fået på sygehuset eller andre steder indenfor  sundhedsvæsenet?
• Synes du, det er svært at trænge igennem systemet med klager, ønsker eller krav?
• Ønsker du vejledning i, hvem der kan behandle din klage?
• Ønsker du hjælp til at udforme en klage?
• Ønsker du hjælp til at formulere anmeldelse til Patientforsikringen?

Så er du velkommen til at ringe eller maile til:
Patientkontoret
telefon 96 35 10 10 (hverdage kl. 9-12)
patientkontor@rn.dk

Du kan også skrive til:
Patientkontoret
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø

Kontorets medarbejdere kan desuden være med til at udrede misforståelser eller andre former for brist i kommunikationen mellem patienter og sundhedspersonale.

Patientkontoret er placeret i Patientdialogkontoret under Regionssekretariatet og er en del af den regionale forvaltning.

Patientkontorets opgave er at medvirke til at mindske problemer for patienter i forbindelse med, at noget ikke er gået som forventet i samspillet mellem patient og personale på sygehusområdet.

Patientkontoret varetager herudover sagsbehandlingen af de klager, som Regionsrådet modtager.

Vi arbejder samtidig for at understøtte brugersynsvinklen på aktiviteterne på sygehus- og sundhedsområdet, såvel i konkrete situationer, som generelt.