Frit sygehusvalg
Du har frit sygehusvalg til alle offentlige sygehuse. Det kræver en lægehenvisning, som lægen sender til det sygehus, du vælger. Du kan rådføre dig med din læge, men det er dig, der bestemmer.
Du kan frit vælge mellem følgende sygehuse:
• Alle offentlige sygehuse og sygehusafdelinger i hele landet
• Epilepsihospitalet i Dianalund
• Sclerosecentrene i Haslev og Ry
• PTU’s RehabiliteringsCenter
• Center for sundhed og træning i Middelfart, Århus og Skælskør
• Kong Chr. X’s Gigthospital i Gråsten
• Rehabiliteringscenter for Muskelsvind
• Vejlefjord
• Center for Hjerneskade
• Rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge: OASIS, RCTJylland
og RCT i København
• Sankt Lukas Hospice
• Diakonissestiftelsens Hospice
• Arresødal Hospice
• Hospice Sjælland
• Hospice Fyn
• Sct. Maria Hospice Center
• Hospice Sønderjylland
• Hospice Sydvestjylland
• Hospice Djursland
• Anker Fjord Hospice
• Hospice Limfjord
• KamillianerGaarden Hospice
• Hospice Vendsyssel
• Svanevig Hospice
Undtagelser fra frit sygehusvalg
• Hvis du bliver akut indlagt med ambulance, vil ambulancen automatisk køre dig til nærmeste sygehus. Du vil efter undersøgelse på sygehuset kunne vælge et andet offentligt sygehus.
• En sygehusafdeling kan lukke for modtagelse af patienter fra andre regioner, hvis afdelin¬gen har væsentlig længere ventetid end lignende sygehusafdelinger. Lukningen kan dog kun vare, indtil ventetiden er bragt ned på niveau med lignende sygehusafdelinger.
• Er du henvist til psykiatrisk behandling på sygehus, har du frit sygehusvalg. Din ret til frit sygehusvalg kan imidlertid undtagel¬sesvist begrænses af hensyn til dig selv. Retten kan dog ikke begrænses, hvis du blot er henvist til en nærmere bestemt diagnostisk undersøgelse, for eksempel en blodprøve, en røntgenundersøgelse eller en scanning.
|
|
Vær opmærksom på, at vælger du at blive undersøgt og behandlet på et andet offentligt sygehus efter reglerne om frit sygehusvalg, kan det påvirke dine muligheder for transportgodtgørelse. |
|
|
| |
Udvidet frit sygehusvalg for fysiske lidelser
Har din læge henvist dig til undersøgelse/behandling på et sygehus i din bopælsregion eller på et af de sygehuse, regionen samarbejder med, bliver dine valgmu¬ligheder udvidede, hvis du skal vente mere end 1 måned. Du kan da vælge at få foretaget undersøgelse/behandlin¬gen på et privathospital (aftalesygehus), som Danske Regioner har indgået aftale med.
Hvis din operationsdato bliver ændret
Har du fået tilbudt en operationsdato, og ændrer sygehuset den til en anden dag, kan du i stedet vælge at blive behandlet på et aftalesygehus, som kan foretage operationen. Det kræver blot en viderehenvisning fra sygehuset i din bopælsregion til det aftalesygehus, du vælger.
Undtagelser fra udvidet frit sygehusvalg
• Visse behandlinger – læs mere her (§17)
• Hvis diagnosen efter lægehenvisningen er for uklar til, at sygehuset i din bopælsregion kan bedømme, om et aftalesygehus kan foretage den nødvendige forundersøgelse og behandling.
• Hvis sygehuset udsætter din behandling ud over 1 måneds fristen alene pga. din helbredstilstand, eller dit eget ønske om udsættelse af behandlingen
• Hvis ventetiden på et aftalesygehuse oversti¬ger ventetiden til behandling på din bopælsregions sygehuse eller de sygehuse, som regionen samarbejder med.
Udvidet frit sygehusvalg for børn og unge i Psykiatrien
Er du
• under 19 år og
• blevet henvist til psykiatrisk undersøgelse
bliver dine valgmuligheder udvidet, hvis du skal vente mere end 2 måneder på undersøgelsen.
Hvis du efter undersøgelse henvises til behandling
• og skal vente mere end 2 måneder på behandlingen og
• den psykiatriske undersøgelse har vist, at du har behov for at modtage behandling inden for 2 måneder for at undgå forværring af din sygdom
så bliver dine valgmuligheder udvidet. Du kan da vælge at blive behandlet på et aftalesygehus. Det kræver blot en viderehenvisning fra sygehuset i din bopælsregion til det aftalesygehus, du vælger.
Undtagelser fra udvidede rettigheder for børn og unge i psykiatrien
• Du kan ikke vælge at blive undersøgt eller behandlet på et aftalesygehus, som har længere ventetid end din bopælsregions sygehuse eller samarbejdssyge¬huse. Dette gælder også, selvom ventetiden på alle sygehusene overstiger 2 måneder.
• Er du blevet undersøgt på et aftalesygehus efter de udvidede rettigheder til undersøgelse, og har du behov for behandling inden for 2 måneder, kan du vælge at blive behandlet på det aftalesygehus, hvor du er blevet undersøgt, hvis aftalesygehuset kan påbegynde behandlingen af dig i umiddelbar forlængelse af undersøgelsen. Dette gælder, selvom du bliver tilbudt behandling inden for 2 måneder på et sygehus i din bopælsregion eller på et af regionens samarbejds¬sygehuse.
Udvidet frit sygehusvalg for voksne i psykiatrien
Er du fyldt 19 år og har en læge henvist dig til psykiatrisk undersøgelse/behandling bliver dine valgmuligheder udvidet, hvis du skal vente mere end 2 måneder på behandlingen.
Du kan da vælge at blive behandlet på et aftalesygehus. Det kræver blot en viderehenvisning fra sygehuset i din bopælsregion til det aftalesygehus, du vælger.
Undtagelser fra udvidede rettigheder for voksne i psykiatrien
• Du kan ikke vælge at blive undersøgt/behandlet på et aftalesygehus, som har længere ventetid end din bopælsregions sygehuse eller samarbejdssygehuse. Dette gælder også, selvom ventetiden på alle sygehusene overstiger 2 måneder
|
|
Vær opmærksom på, at der gælder særlige regler for tranpsortgodtgørelse, hvis du vælger at blive behandlet på et privathospital efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg.
|
|
|
|
|
Udbudssygehuse
Region Nordjylland arbejder tæt sammen med en lang række privathospitaler for at sikre den kortest mulige ventetid for regionens borgere. Rent praktisk betyder det, at der bl.a. indgås udbudsaftaler med privathospitaler om nogle af de undersøgelser og behandlinger, som ikke kan tilbydes indenfor behandlingsfristen.
Hvis du er interesseret i at benytte dig af muligheden for at blive undersøgt/behandlet på et privathospital, som Region Nordjylland har indgået udbudsaftale med, skal du kontakte Enheden for Sygehusvalg. Du kan læse mere om de indgåede udbudsaftaler her.
|
Vær opmærksom på, at vælger du at blive undersøgt og behandlet på et udbudssygehus, kan det påvirke dine muligheder for transportgodtgørelse.
|
|
|
| |
Behandling i udlandet
Højt specialiseret behandling
Du kan henvises til højt specialiseret behandling i udlandet, hvis du:
- Har været undersøgt eller behandlet på den sygehusafdeling i Danmark, der inden for det pågældende speciale har den højeste indenlandske ekspertise
- Er indstillet til en nødvendig behandling i udlandet, fordi behandlingen ikke kan ydes på et dansk sygehus
Henvisningen skal forinden forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse.
Forskningsmæssig behandling
Du kan henvises til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis du:
- Har været undersøgt eller behandlet på en sygehusafdeling i Danmark med lands- og landsdelsfunktion på det pågældende sygehusområde
- Er indstillet til forskningsmæssig behandling på en sygehusafdeling i udlandet
- Ikke kan tilbydes relevant behandling på et dansk sygehus.
Den forskningsmæssige behandling skal opfylde almindeligt anerkendte krav til videnskabelige forsøg og foregå i samarbejde med et dansk sygehus.
Eksperimentel behandling
I Sundhedsstyrelsen er der et rådgivende panel vedr. eksperimentel behandling.
Panelet rådgiver om:
- Behandling af patienter, der har en livstruende kræftsygdom eller anden lignende livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan tilbydes behandling på et offentligt dansk sygehus eller i udlandet (højt specialiseret eller forskningsmæssig behandling).
- Supplerende undersøgelser og behandlinger på offentlige sygehuse i Danmark
Henvisning med en indstilling fra den behandlende sygehusafdeling forelægges for Sundhedsstyrelsen til godkendelse. Sundhedsstyrelsen kan godkende en henvisning på baggrund af rådgivning fra panelet vedr. eksperimentel behandling, hvis der kan være mulighed for, at en bestemt eksperimentel behandling på en sygehusafdeling her i landet eller i udlandet kan helbrede patienten eller forlænge patientens liv.
Det gule Sundhedskort
Det gule sundhedskort dækker udgifter til læge- og hospitalsbehandling, medicin m.m. ved akut opstået sygdom eller ulykkestilfælde i den første måned af en ferie eller studierejse.
Kortet dækker ved rejser til
- Andre EU-lande
- Færøerne
- Grønland
- Island
- Norge
- Liechtenstein
- Schweiz
Fra januar 2008 er rejser til Tyrkiet, Kroatien, Egypten, Libanon, Tunesien og Rusland ikke længere dækket af den offentlige rejsesygesikring.
Kortet dækker ekstraordinære udgifter til hjemtransport fra Færøerne, Grønland samt de nordiske lande, - men kun hvis hjemtransporten er ordineret af SOS læge.
I tilfælde af død dækkes hjemtransporten i hele rejsesygesikringens dækningsområde.
EU-sundhedskortet
Det blå sundhedskort, giver ret til behovsbestemt sygehjælp under ophold i:
Det drejer sig om ydelser, der fra et medicinsk synspunkt bliver nødvendige under et ophold i udlandet, under hensyntagen til ydelsens art og opholdets forventede varighed.
Det er den behandlende læge, der skal vurdere om
- Der er opstået et behov under opholdet
- Behandlingen skal foretages under opholdet.
Vurderingen kan kun ske ved kontakt med patienten, så første konsultation vil altid være dækket af EU-sundhedskortet. Det skal ikke være nødvendigt for personen at afbryde et planlagt ophold og rejse hjem for at få en nødvendig behandling, men muligt at fortsætte opholdet på forsvarlige vilkår.
EU-sundhedskortet dækker ikke, hvis formålet med opholdet er at få behandling.
Ved brug af EU-sundhedskortet i et andet land er man stillet som borgerne i det pågældende land, og det kan betyde en mindre egenbetaling.
Sygehusbehandling i udlandet efter EF-retten
Hvis du bor i Region Nordjylland kan du kan søge om forhåndstilsagn til af få refunderet udgifter til sygehusbehandling i andet EU-/EØS-land, når en række betingelser er opfyldt.
Det er en læge, der skal vurdere om behandlingen er rettidig i forhold til behovet for behandling. Lægen vurderer på baggrund af patientens sygdomstilstand, den forventede udvikling og omfanget af eventuelle smerter og handicap m.v.
Rettidig betyder konkret: Hvad er normal ventetid på de offentlige sygehuse her i landet for behandling af den pågældende sygdom under hensyn til dens forventede udvikling?
Der refunderes udgift svarende til samme eller lignende behandling i Danmark.
Læs mere her.
Tilskud til speciallægeydelser i udlandet
Der kan ydes tilskud til speciallægebehandling forudsat at
- Der foreligger en lægehenvisning (hvor en sådan er påkrævet i Danmark)
- Der er tale om en overenskomstmæssig ydelse her i landet
Læs mere her.