Hvis den afdeling, du er henvist til ikke kan overholde de maksimale ventetider,
- skal afdelingen tilbyde dig viderehenvisning til et andet sygehus - offentligt eller privat, dansk eller udenlandsk.
- Hvis afdelingen ikke kan finde et andet behandlingstilbud indenfor de maksimale ventetider, skal Sundhedsstyrelsen involveres, hvis du ønsker det.
- Hvis Sundhedsstyrelsen heller ikke kan finde et behandlingstilbud, skal du have besked om dette.
- Du har herefter under visse omstændigheder ret til selv at finde et behandlingstilbud og få tilskud til behandlingen.
Du kan finde mere information om maksimale ventetider i pjecen "Maksimale ventetider" som du kan få på Patientkontoret eller på sygehuset.
Der er lavet pakkeforløb for kræftpatienter. Formålet med pakkeforløb er at tilbyde patienter med kræft optimal udredning og behandling samt forkorte udrednings- og behandlingsforløbet og dermed mindske utrygheden ved unødig ventetid.