Du kan også sige nej til information
Du kan sige nej til at vide alt om din helbredstilstand. Hvis du ikke ønsker at vide detaljer, skal du fortælle det til lægen, som ikke vil tvinge dig til at få information, du ikke ønsker.
Samtykke før behandling
Både medicinsk og kirurgisk behandling hviler på frivillighed. Før en behandling starter, skal lægen sikre sig, at du er indforstået med behandlingen, dvs. at du har givet samtykke. Et samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt, eller samtykke kan ligge i situationen. Som hovedregel bruges det mundtlige samtykke, som lægen noterer i journalen.
Samtykke kan trækkes tilbage
Du kan når som helst trække dit samtykke tilbage - også selv om behandlingen er startet. Du kan altid fortryde og frabede dig videre behandling.
Akut behandling uden samtykke
Hvis en patient i en livstruende situation har behov for øjeblikkelig behandling, men f.eks. på grund af bevidstløshed ikke kan give samtykke, har lægen pligt til at yde akut behandling. Lægen indleder behandlingen uden patientens samtykke.
Manglende evne til at give samtykke
Hvis en patient ikke er habil - f.eks. svært dement eller psykisk udviklingshæmmet - vil han/hun ofte være ude af stand til selv at tage stilling til et behandlingsforslag. Derfor skal sundhedspersonalet, hvis det er muligt, inddrage den nærmeste pårørende i beslutningen, så den pårørende tager stilling på patientens vegne. Patienten skal i så høj grad som muligt inddrages og være med til at bestemme forløbet af undersøgelse og behandling.
Børn og unge
For børn under 15 år er det den, der har forældremyndigheden, som giver det endelige samtykke. Men barnet skal også informeres, og barnets holdning skal tillægges betydning. Unge mellem 15 og 18 år kan selv give samtykke til behandling. Normalt får den unges forældre også informationen, men der kan være særlige situationer, hvor informationen til forældrene begrænses af hensyn til den unge. Hvis den unge er meget umoden og ikke kan forstå konsekvenserne af sin beslutning, er det den, der har forældremyndigheden, der giver samtykke på den unges vegne. Sundhedspersonalet vurderer, om den unge selv kan give samtykke.
Særlige situationer
Sundhedsloven indeholder nærmere regler om patienters ret til selv at bestemme i en række konkrete situationer. Reglerne hviler på et grundlæggende princip, at patienten også i situationer som kan medføre døden, har ret til selv at bestemme. Du kan få mere at vide om selvbestemmelse på Patientkontoret og hos Livstestamenteregisteret.