Ambulanceuddannelser
Ambulanceassistent:
Uddannelsesafdelingen under PBE varetager opgaven med koordineringen og fordelingen af ambulanceassistent-eleverne til sygehusene i regionen, der skal ud i praktik, henholdsvis 7 uger på en medicinsk og kirurgisk afdeling, samt 7 uger på anæstesi-, opvågnings-, skademodtagelses- og psykiatrisk afdeling. Der er et tæt samarbejde omkring denne opgave med såvel sygehusene som ambulancetjenesten.

Ambulancebehandler:
Uddannelsesafdelingen under PBE varetager i tæt samarbejde med Anæstesien, Region Nordjylland fordelingen af ambulancebehandlereleverne, der skal i en uges hospitalspraktik. Selve ambulancebehandleruddannelsen er forankret ved Social- og Sundhedsassistentskolen i Silkeborg.

Paramediciner:
Uddannelsesafdelingen under PBE indgår i afholdelse af den landsdækkende paramedicineruddannelse ved University College Nordjylland (UCN). UCN har siden 2008 efter udbudsrunden stået for Paramedicineruddannelsen på landsplan. PBE varetager på vegne af UCN primært opgaven med fordelingen og koordinering af praktikforløb på landsplan, idet det er skolens opgave at tilse og sikre, at der inden uddannelsesstart er indgået praktikaftaler for den enkelte elev i den enkelte region. Desuden indgår PBE i tæt samarbejde med UCN i selve planlægningen og afvikling af såvel teoriforløb som eksamensafvikling.

Paramediciner – vedligehold i Region Nordjylland:
I samarbejde mellem den præhospitale leder, PBE'en og Falck varetages planlægning og afholdelse af paramedicinernes vedligeholdelsesuddannelse i Region Nordjylland.

Militærets personale i civile ambulanceuddannelser
Der er mellem Danske Regioner og militæret indgået aftale om, at militærets personale kan indgå i de civile ambulanceuddannelser, når personalet opfylder adgangskravene beskrevet i Bekendtgørelse 977. I den forbindelse er det PBE'ens opgave at fordele og koordinere hospitalspraktik i Region Nordjylland.

Yderligere information
  • Kontaktperson:
  • Sundhedsfaglig konsulent Christina Brønner
  • Tlf. 9932 4456
  • Opdateret d.
  • 18. oktober 2011