Speciallæger
  I Region Nordjylland er der ca. 75 praktiserende speciallæger.

Antallet af speciallæger, deres fordeling på specialer og deres geografiske placering er fastlagt i praksisplanen for speciallæger.

I Region Nordjylland er der speciallæger indenfor følgende specialer (juni 2008): 

  • Anæstesiologi 
  • Børnepsykiatri 
  • Dermato-venerologi (hudlæger) 
  • Gynækologi/obstetrik 
  • Intern medicin 
  • Kirurgi 
  • Neuromedicin 
  • Oftalmologi (øjenlæger) 
  • Ortopædisk kirurgi 
  • Otologi (ørelæger) 
  • Psykiatri
  • Pædiatri (børnelæger) 
  • Reumatologi (fysiurgi)    


Behandling hos speciallæge
Der kræves ikke henvisning for behandling hos ørelæger og øjenlæger. For at blive behandlet hos øvrige speciallæger skal du have en henvisning fra din alment praktiserende læge, hvis du er gruppe-1 sikret

Som hovedregel gælder henvisningen maksimalt seks konsultationer. Det præcise antal konsultationer afhænger dog af specialet.  

Som borger vælger du selv, hvilken speciallæge du ønsker at konsultere – også udenfor Region Nordjylland. Dog skal speciallægen være tilmeldt Overenskomst om Speciallægehjælp, hvis du er gruppe-1 sikret.

Du kan finde oplysninger om de enkelte speciallæger i Sundhed.dk vejviser

Befordring til speciallæge 
Du kan i visse tilfælde få befordringsgodtgørelse for transport til speciallæge.  Retten til befordringsgodtgørelse og betingelserne herfor er beskrevet i Sundhedsloven. Det er din kommune, der vurderer, om du opfylder betingelserne, når du henvender dig og beder om befordringsgodtgørelse