Det Regionale Diabetesudvalg

Det Regionale Diabetesudvalg har til opgave: 

  • At overvåge kvaliteten af og komme med forslag til forbedringer af den nordjyske diabetesbehandling.

Dette skal overordnet ske gennem: 

  1. en kontinuerlig udvikling af kvaliteten i behandlingen 
  2. ved at sikre en klar arbejdsdeling 
  3. forbedret samordning af behandlingstilbuddene i det samlede sundhedsvæsen med henblik på at sikre optimale behandlingsforløb i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
  • At overvåge udbuddet af og komme med forslag til undervisning af patienter og deres pårørende.

Undervisningen skal tage sigte både på nytilkomne patienter og patienter som har haft diabetes i flere år.

Der stilles ingen krav til at undervisningen kun skal tilbydes ved de lokale ambulatorier. Undervisningen kan i de tilfælde, hvor det er mest praktisk tilbydes som fælles regional undervisning eller i kommunalt regi.

  • At formidle viden om, forebyggelse og sundhedsfremme på diabetesområdet i forhold til risikogrupper, patienter og sundhedsvæsenets personale. 
  • At udarbejde forslag til videre- og efteruddannelse af det faglige personale som har tilknytning til diabetesbehandlingen.

Udvalget kan endvidere tage sager op af egen drift.

Udvalget skal endvidere ved udarbejdelsen af evt. forslag vurdere og beskrive de ressourcemæssige konsekvenser af disse. Heri skal indgå patientrelaterede, organisatoriske, sundhedsfaglige og økonomiske overvejelser. 


Yderligere information
  • Kontaktperson:
  • Fuldmægtig Rikke Sandorff Nielsen-Man
  • Tlf. 96 35 18 29
  • Opdateret d.
  • 8. marts 2012