Psykiatriens Brugerråd
Formålet med Psykiatriens Brugerråd er at komme med forbedringsforslag, der varetager brugernes måde at se på tingene på.

Når forskellige udvalg i Regionen behandler emner, kan de benytte sig af muligheden for at lægge sager ud til høring i Psykiatriens Brugerråd. Derudover kan Brugerådet også på eget initiativ udtale sig om sagsområder.

Psykiatriens brugerråd behandler dog ikke enkeltsager, og der er ikke plads til at drive patientforeningspolitik. Der bliver afholdt møde fire gange om året.

Psykiatriens Brugerrådet består af 11 medlemmer, som udgøres af tre politikere, en praktiserende læge samt en repræsentant fra følgende foreninger:

SIND
Landsforeningen for Bedre Psykiatri (pårørendeforeningen)
OCD-Foreningen
Depressionsforeningen
LAP (Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribrugere)
Angstforeningen
Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS)

Brugerrådets sammensætning

Som medlem af Brugerrådet kan man indstilles til at deltage i arbejdsgrupper indenfor hele sundhedsområdet.

Psykiatriens Informationscenter yder sekretærbistand til disse arbejdsgrupper.

Eksempler på emner, der har været drøftet i Brugerrådet:

  • Sundhedsstyrelsens forslag til anbefaling for fysisk aktivitet, som led i behandlingen af psykiatriske patienter
  • Gennemgang af planlagte tilbud til spiseforstyrrede i Regionen
  • Fremlæggelse af foreningernes ønske til psykiatrien
  • Indberetning af utilsigtede hændelser i psykiatrien
  • Gennemgang af kvalitetsaktiviteter i psykiatrien
  • Drøftelse af sikkerhed af patientidentifikation, så den rigtige medicin gives til den rigtige patient
  • Arbejdstøj til personalet, der sikrer såvel hygiejne som sikkerhed.


Yderligere information
  • Opdateret d.
  • 17. november 2009