De indstillingberettigede er:
- Danske Patienter: fire medlemmer og fire suppleanter
- Danske Handicaporganisationer: fire medlemmer og fire suppleanter
- Danske Ældreråd:to medlemmer og to suppleanter
- Derudover har patientforeninger, der IKKE er medlem af en paraplyorganisation mulighed for at indstille et medlem og en suppleant.
Da det ikke i første omgang var muligt for Danske Handicaporganisationer rettidigt at indstille fire suppleanter, og da der ikke kom nogle rettidige indstillinger fra patientforeninger, der ikke er medlem af en paraplyorganisation, åbnes der derfor op for en ny indstillingsrunde. Der er plads til et medlem og en suppleant fra patientforeninger, der ikke er medlem af en paraplyorganisation. Hvis Region Nordjylland modtager flere indstillinger, end der er brug for, vil der blive foretaget lodtrækning mellem de indstillede.
Der var første frist for indstilling af medlemmer og suppleanter 1. december 2009. Indstillingerne er godkendt i Regionsrådet 19. januar 2010.
Anden frist for indstilling af medlemmer og suppleanter er 11. april 2011. Indstillingerne er godkendt af Regionsrådet 17. maj 2011.