Vaccination nedsætter risikoen for alvorligt sygdomsforløb
Alle kan blive smittet med influenza og covid-19, og langt de fleste får et mildt forløb. Men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb og medføre indlæggelse og i værste tilfælde være livstruende.
Vaccination mod influenza og covid-19 nedsætter risikoen for et alvorligt sygdomsforløb. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen sæsonvaccination til dig, der er i risiko for et alvorligt forløb med influenza og covid-19.
Følgende personer har ret til gratis vaccination mod influenza og covid-19 i det offentlige tilbud:
- Personer på 65 år og derover
- Personer under 65 år med kronisk sygdom eller særlige tilstande der gør, at de også er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb.
På sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de målgrupper under 65 år, som har ret til gratis sæsonvaccination.
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke sæsonvaccination af 2-6-årige børn mod influenza (næsespray), hvorfor dette ikke længere tilbydes.
Tidsbestilling til vaccination
Vaccinationssteder
Der er følgende vaccinationssteder i Region Nordjylland:
- 11 regionale vaccinationscentre - ét i hver kommune.
- 23 vaccinationssteder (under Danske Lægers Vaccinations Service) i områder, hvor der er langt til en by med et center.
Vaccination af børn og unge
Børn i særlige risikogrupper under 12 år vaccineres på børneafdelingerne efter lægefaglig visitering.
Børn og unge på 12 år og derover kan blive vaccineret på børneafdelingerne, i et regionalt vaccinationscenter eller på et vaccinationssted under Danske Lægers Vaccinations Service.
Opdateret 24-08-2026
Spørgsmål og svar om sæsonvaccination
Kontakt
Har du brug for hjælp til tidsbestilling, kan du kontakte Den regionale vaccinations hotline på:
Telefon: 97 64 84 63
Telefontid: Mandag-fredag 8.30-15.00
Det er ikke en sundhedsfaglig hotline, men vi tilbyder support i forhold til:
- tidsbestilling
- selvhenvisning via tro- og loveerklæring
- hjemmevaccination og lignende.
Ved øvrige henvendelser og spørgsmål til sæsonvaccination mod influenza og covid-19 kan du skrive til os:
OBS! Vigtig information om DAN-COMBO forskningsprojektet
DAN-COMBO er et forskningsprojekt, der undersøger, om en kombinationsvaccine mod influenza og covid-19 beskytter lige så godt som to separate vacciner hos personer på 65 år og derover.
Den regionale vaccinations hotline kan ikke hjælpe med tidsbestilling eller spørgsmål til DAN-COMBO forskningsprojektet. Her skal du kontakte Forskningsenheden på Afdeling for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital direkte på tlf. 88 30 01 02 eller du kan læse mere om projektet på deres hjemmeside: