Uddannelsesplan

Uddannelsesplan

Uddannelsesplanen er delplan, der konkretiserer Region Nordjyllands regionale udviklingsstrategi (RUS) og udfolder Regionsrådets politiske fokus på uddannelses- og kompetenceområdet.

Uddannelsesplanens fire temaer rammesætter udmøntningen af de udviklingsmidler, som er til rådighed i Regionsrådets uddannelsespulje. Yderligere har Region Nordjylland et stærkt fokus på bæredygtighed og på FN’s verdensmål. Dette fokus er tværgående for alle temaer idet det er af politisk vigtighed, at uddannelserne udvikler sig i en bæredygtig retning. Temaerne er rammesættende for ansøgningerne og er et vigtigt element i at realisere uddannelsesplanens mål.

Temaer i uddannelsesplanen

Tema 1: Attraktive, lokale uddannelsesmiljøer
Tema 2: Motiverende og tydelige uddannelsesveje 
Tema 3: Inkluderende sociale og faglige fællesskaber 
Tema 4: Kompetencer til fremtiden 

I uddannelsesplanen 2024-2027 er bæredygtighed udpeget som et fokusområde på tværs af de fire temaer. Bæredygtighed er et mangfoldigt begreb, der både vedrører miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i samfundet. Som ansøger, skal du beskrive og reflektere over, hvordan der i det konkrete projekt arbejdes med bæredygtighed.