I Nordjylland får ca. 98% af ansøgere til stx og hf opfyldt deres førsteprioriterede ønske. Men hvert år er der uddannelsessteder, som har flere ansøgere, end der er pladser til. Derfor er det nødvendigt at omfordele nogle ansøgere til andre uddannelsessteder.
Fordelingsudvalget har til opgave at fordele ansøgere til stx og hf efter de gældende regler, og sikre at alle unge, som søger om at komme på stx eller hf bliver optaget på et gymnasium, hvor der er plads, og hvor de kan få den studieretning, de ønsker. Fordelingsudvalget arbejder efter Lov om de gymnasiale uddannelser og Optagelsesbekendtgørelsen.
Alle institutioner, som udbyder stx eller hf i Nordjylland, indgår i Region Nordjyllands fordelingsudvalg. Fordelingsudvalgets medlemmer er rektorerne fra de nordjyske gymnasier og VUC'ere, samt 2 politikere fra Regionsrådet i Nordjylland. Udvalgets formand er pt. rektor Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium. Fordelingsudvalget sekretariatsbetjenes af Regional Udvikling.
Se mere om Fordelingsudvalgets
medlemmer og
tidsplan.
Kontakt
Fordelingsudvalget kan kontaktes på mail fordeling@rn.dk
Derudover kan fordelingsudvalgsformand Rektor Søren Hindsholm kontaktes på shi@nghf.dk
Kontakt vedr. indsigelser
Fra 4. april til 17. april, mandag til fredag mellem kl. 09:00 - 11:00, samt d. 22. april 9.00-11.00 kan du kontakte sekretariatet på tlf. 25 52 00 98.
Vær opmærksom på, at sekretariatet kun kan vejlede om gældende regler og der træffes ingen afgørelse om indsigelser pr. telefon.