COVID-19: Regionalt demokrati fortsætter

Om Regionen

Tirsdag den 31. marts afholdes Regionsrådsmøde under ændrede vilkår for både politikere, presse og offentlighed.

Regionsråd deles op i flere lokaler

På grund af situationen omkring COVID-19 afholdes mødet dels ved fysisk fremmøde i Regionshuset, og dels som virtuelt møde. Rent praktisk vil det foregå ved, at regionsrådet deles op.
Regionsrådsformanden og gruppeformændene mødes i ét lokale sammen med direktionen og sekretariatschefen for Regionssekretariatet. Resten af de fremmødte regionsrådsmedlemmer vil deltage i mødet via video fra mødelokaler i Regionshuset.

-Der er ændrede vilkår på en lang række områder under det nuværende udbrud af COVID-19 - også for os i regionsrådet. Men det er vigtigt at sige, at demokratiet ligger ikke stille, og vi fortsætter det politiske arbejde i regionsrådet, men på en anden måde, end vi plejer, siger regionsrådsformand Ulla Astman.

Der vil ikke være adgang for tilhørere, men efter mødet vil der blive lagt en lydoptagelse af regionsrådsmødet på rn.dk.
www.rn.dk kan man inden mødet læse hele dagsordenen.

Opdateret