Klimahandlingsplan

Region Nordjyllands klimahandlingsplan udstikker kursen for initiativer til fremme af grøn omstilling i både regionens egen organisation og i det nordjyske samfund som helhed.

Ifølge Paris-aftalen skal Danmark reducere CO2-udledning med pct. inden 2030, og i 2050 skal udledningen nå ”netto-nul”, hvilket vil sige, at der ikke udledes mere CO2 end hvad jordens planter, træer og havet kan omsætte. Dette svarer til 85-90 pct. reduktion.

Region Nordjylland skal naturligvis også bidrage til den omstilling af det danske samfund, som kan resultere i de nødvendige reduktioner af udledningen af drivhusgasser. Region Nordjylland skal klima-optimere sin egen drift, en indsats som tidligere har været betegnet ”at feje for egen dør”. I klimahandlingsplanen omtales dette som indsatser for Regionen som virksomhed.

Region Nordjylland skal også gøre hvad de kan for at påvirke borgere, virksomheder og andre aktører til at påtage sig deres del af arbejdet med den grønne omstilling. Denne type indsatser omtales som Regionen som samfund.

Klimahandlingsplanen rummer nedenstående indsatsområder.

Region Nordjylland som virksomhed:

  • Energirenovering og energiforbrug
  • Transport
  • Fødevarer
  • Indkøb og forbrug af varer, tjenester og serviceydelser
  • Affald og ressourcer
  • Adfærd og rutiner

Region Nordjylland som samfund:

  • Analyser
  • Udviklings- og demonstrationsprojekter
  • Eksterne samarbejder
  • Kollektiv trafik