Når døden nærmer sig

Døden og ønsker til livets afslutning er for mange et svært emne at sætte ord på. Vi har her på siden samlet en række produkter, som I som sundhedsfaglige kan bruge i dialogen med patienter og pårørende omkring genoplivning, livsforlængende behandling og livets afslutning.

Kun få borgere forholder sig til livets afslutning

I det samlede sundhedsvæsen opleves det, at kun få borgere forholder sig til livets afslutning før den står for døren. Manglende stillingtagen til livsforlængende behandling eller genoplivning udfordrer den værdige afslutning på livet, som alle ønsker for sig selv og for hinanden. Døden og ønsker til livets afslutning er for mange et svært emne at sætte ord på, og nogle vil måske kalde det tabubelagt.

Vi har her på siden samlet en række produkter, som I som sundhedsfaglige kan bruge i dialogen med patienter og pårørende omkring genoplivning, livsforlængende behandling og livets afslutning. Der er både materialer, der er målrettet patienter og pårørende, og materialer der er målrettet jer som sundhedsfaglige, så I er bedre rustet til at tage snakken.