ApoVision

ApoVision er sygehusapotekernes økonomi- lagerstyrings- og logistiksystem. Det MS Dynamics-baserede it-system bruges i dag af alle otte sygehusapoteker i Danmark.

ApoVision blev taget i brug helt tilbage i 1999. ApoVision er et system, der hjælper med til at sikre, at den rigtige medicin kommer ud til de rigtige steder på det rigtige tidspunkt. ApoVision er et landsdækkende system, der bruges af alle sygehusapotekerne i de fem regioner i Danmark. De fem regioner deler drifts- og udviklingsomkostningerne. Den nuværende ApoVision platform har siden 2009 været under udfasning og i 2014 besluttede Regionernes Sundheds-IT (RSI), at ApoVision krævede en opgradering, som kunne leve op til performancekrav og kvalitetsstyringskrav, der er gældende for IT systemer i farma-branchen. ApoVision opgraderes til en moderne MS Dynamics NAV version, som forventes afsluttet i 2018. 

Fællesregional forvaltning

Den fællesregionale systemforvaltning af ApoVision varetages af Region Nordjylland på vegne af de 5 regioner. Systemforvaltningen indebærer bl.a. opfølgning på daglig drift med leverandør, budgetstyring, sekretariatsbetjening af henholdsvis brugergruppe og forretningsstyregruppe samt koordinering af udviklingstiltag. Systemforvaltningen varetager i dag vedligeholdelse af det nuværende ApoVision og skal sideløbende etablere en forvaltning for den opgraderede version af ApoVision, for således at sikre en succesfuld overgang fra projekt til drift.

Kontakt Region Nordjylland for spørgsmål vedrørende systemforvaltning af ApoVision