Om TeleSundhed

TeleSundhed består af et team, der organisatorisk er placeret i regionens afdeling for Digitalisering og IT. Vi forvalter regionens telesundhedsløsninger og rådgiver i udvikling og udbredelse af nye løsninger til gavn for patienter i regionen.

I Region Nordjylland har vi stort fokus på, at patienterne skal have det rette sundhedstilbud tilpasset deres individuelle behov og muligheder, samtidig som de skal inddrages i egen behandling og forløb. I denne sammenhæng er Telesundhed et vigtigt indsatsområde, der understøtter de strategiske fokusområder i Region Nordjylland.

Telesundhed dækker over en række digitale indsatser, der kan flytte rammerne for, hvordan sundhedsydelser leveres. For eksempel kan patienter med hjælp af en videoapp konsultere en specialist uafhængigt af et fysisk møde, PRO (patientrapporterede oplysninger) kan anvendes til bl.a. at vurdere behovet for ambulante kontroller eller som dialogstøtte. Hjemmemonitorering og forskellige sensorer kan bl.a. overvåge og understøtte behandling.

Vil du vide mere om TeleSundhed i Region Nordjylland?