Det fælles invitations- og administrationsmodul (IAM)

IAM identificerer borgere der skal tilbydes screening for tarmkræft, samt kommunikerer med fjernprintsløsning og udsendelse af svar til borgerne og praktiserende læger. Derudover skal IAM også i størst muligt omfang kunne anvendes til kvalitetsmonitorering af udvalgte indikatorer i de enkelte regioner.

FSA'ens rolle i forhold til IAM:

  • Udarbejdelse af change requests
  • Sekretariatsbetjening af forretningsstyregruppen og brugergruppen
  • Udarbejdelse af driftsbudget
  • Koordinering af testprocessen
  • Afrapportering af drift til SYS
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg til SYS
  • Kontakt med leverandører

I kampen mod tarmkræft

Det blev med kræftplan III fra 2010 besluttet, at der skal indføres en landsdækkende screening for tyk- og endetarmskræft målrettet personer i alderen 50 – 74 år. Tilbuddet gives til borgerne hvert andet år og har en 4-årig indkøringsperiode i perioden fra 2014 til 2017.


Fra projekt til drift

Til at varetage og koordinere udvikling, afprøvning og implementering af it-systemet IAM i regionerne, blev der udpeget en projektleder fra Region Nordjylland. Til at deltage i udvikling og implementering af IAM blev der desuden nedsat en test- og brugergruppe med repræsentanter fra alle regionerne. Organiseringen følger Regionernes Sundheds-IT (RSI) styringsmodel for systemforvaltning af fællesregionale it-løsninger. Region Nordjylland er udpeget til systemansvarlig region og står således også fremadrettet for drift og vedligehold af systemet.

  

Den Fællesregionale Systemadministrator fra Region Nordjylland er repræsenteret i den tværregionale koordinationsgruppe vedr. tarmkræftscreening og kan dermed rapportere om drift og udvikling af IAM samt eventuelt høre koordinationsgruppen i forhold til faglige og lovgivningsmæssige rammer for IAM.